When you let hours pass

[Mitch]

Mitch of Candy kom gående, de havde gået oppe fra skolen og var endt her i området. Mitch havde trukket sin hætte ned og hans pelsede hovede var blottet (han havde grundigt sikret sig at de var alene i området). På selve turen var der ikke blevet udvekslet så mange ord mellem ham og hende, hu havde ik rigtigt sat noget og han var vist alt for genert til rigtigt at bringe noget på bane. Han kiggede stille rundt på forskellige små indheginger og den slags hvor folks dyr og skolens dyr boede, et lle andet sted syntes han det var lidt syndt for dem, han knen huske hvordan det var at være holdt fanget alt for godt.

[Candy Sweet]

Candy gik stille mens hendes blik vandrede mellem de forskellige dyrebure og dyr. "Hvor længe har du så gået på skolen?" spurgte hun roligt, og stoppede ved et bur. Hun bukkede sig lidt fremover mens hun kiggede på en hvalp der sad og pev en smule. Den var trist, ked af det. Den var ensom. Dens aura havde en trist, grålig farve, som en går efterårsdag. Hun smilte lidt trist. Det gjorde hende altid lidt trist til mode når hun så sådan en aura, især når det var fra sådan en sød lille skapning.

[Mitch]

Han smilte skævt og stopped eop ved siden af hende og så ned på det stakkels kræ, det var aldrig rart at være fanget " jeg har været her i tre dage nu " sagde han stille " hvad med dig? " spurgte han og så nysgerrigt på hende og gik lidt fremaf for at se om der var en indgang til de store dyrehuse eller om der var nogle retningslinjer om ikke at måttee gå ind til dem.

[Candy Sweet]

Candy nikkede roligt "Jeg kom i forgårs" svarede hun roligt og rettede sig op igen. Hun så hen på ham og smilte venligt "Hvad hedder du enlig?" spurgte hun så lidt forsigtigt. Hun havde håbet han ville havde introduktieret sig da hun gjorde det indenfor, men det havde han ikke, og det virkede simpelthen for tåbeligt hvis hun skulle til at kalde ham 'ham gutten' eller sådan noget. Hun fuldte efter ham hen til dyrehuset med et nysgerrigt blik, uvidende om hvad der var derinde.

[Mitch]

" åh ja undskyld det har jeg helt glemt, mine venn... folk kalder mig mitch " sagde han efter at have rettet "venner" da han jo ikek rigtigt havde nogen så det vilel jo bare være upassende, ja hvis ikke løgn. Han gjorde et let buk med et undskyldene udtryk og kiggede igen å døren, der stod fkatisk på et lille skilt noge tom at man godt måtte gå derind, det var bare på eget ansvar, han mente nu nok slev at han kunne klare sig imod nogle hundehvalpe og dne slags. Han åbnede stille døren og tittede ind, der var endnu en dør indenfor så dyrene ikke slap ud når man gik ind " vil du med ind? " spurgte han hende så stille og holdt gallant døren åben for hende med et smil

[Candy Sweet]

Candy nikkede stille "Mitch? Det er et flot navn" sagde hun med et smil. Da han bukkede igen lavede hun en afværende bevægelse. Der var ingen grund til at bukke sådan! Men en sådan høflighed var nu noget hun ikke havde set længe, og noget man ikke så så ofte! Især ikke her i Staterne! "Jo da". Hun gik ind forbi ham og smilte varmt "Takker" sagde hun roligt og tog fat i håndtaget på den næste dør, klar til at åbne når han havde lukket den ydereste.

[Mitch]

Han smilte stille med et tydeligt spor af forlegenhed over hendes kompliment og tråste ind i de alt for lille mellemrum og lukkede døren efter sig " mange tak " sagde han stille stædig dybt forlegen og klemte sigselv op af en mur, der var så lidt plads så hvis ikke han stuvede sigselv væk i hjørnet ville han næsten mase hende op mod døren og det havde han ikek ligefrem lyst til og han tvivlede stærkt på at hun havde

[Candy Sweet]

Candy smilte og skyndte sig at åbne den næste dør, og smutte ind af den idet han havde lukket den yderest. Ingen grund til at stå klemt længere end højst nødvendigt! Hun holdt dennegang døren for ham, imens hun så sig omkring og så rundt på alle dyrene. Hun skar en let grimasse og tog sig til hoved mens hun rettede blikket mod gulvet idet en pludselig hovedpine ramte hende. Så mange, så vilde og skiftende! Det var ikke til at holde ud.

[Mitch]

Han trådte stille ind og hans smil falmede en smule og han så på hende og lagde forsøgtigt en blød pote på hendes ryg hvis hun skule mangle noget at støtte sig til " er du okay? " spurgte han hende og så på hvordna hun tog sig til hovedet som havde hun hovedepine, og en kraftig en af slagsen!

[Candy Sweet]

Candy holdt sig blik rettet mod gulvet og tog et par dybe indåndinger "Ja, det går over lige om lidt" forsikrede hun ham, dog uden at kigge op "Det sker en gang imellem når der er for mange auraer. Det giver mig hovedpine, især når det er dyr, fordi de er så vilde og omkriftelige" forklarede hun roligt, og så allerede ud til at have fået det bedre. Hun sukkede stille og fjernede hånden fra hovedt. Hun lagde den på hans arm som tegn på at hun var okay "Mange tak"

[Mitch]

Han fjernede stille sin hånd og smilte til hende " måske du skulle sætte dig lidt? " sagde han betænksomt og satte sig på en bænk omkring en meter fra hvor de stod (den knagede advarende da han satte sig) og klappede på pladsen ved siden af, hun kunne nok godt bruge et lille hvil " men.. vil du fortælle mig lidt om digselv og din fortid? " spurgte han opfordene fordi de vidst var ved at løbe tør for snakke emner og han havde vist givet udtryk for at han var til at stole på

[Candy Sweet]

Candy nikkede stille og satte sig ved siden af ham ”Nok en god ide”. Det hele snurrede en smule, men hovedpinen var næsten gået helt væk igen. Så længe hun ikke kiggede op eller for meget rundt, så havde hun det fint. Ved hans andet spørgsmål lukkede hun stille øjnene. Skulle hun fortælle ham om det? Han virkede bestemt til at stole på, og hun havde ikke set noget mistænkeligt eller foruroligende i hans aura. Men hun havde jo besluttet sig for ikke at snakke om det! Hun havde allerede snakket for meget om det. ”Tjoo hvorfor ikke. Lad mig se… Jeg har 1 søster og 3 brødre og er oprindeligt fra Skotland. Vi flyttede hertil på grund af min fars job, og ehmm.. Min største drøm er at blive skuespiller!” fortalte hun venligt og smilte. Det var lidt underligt at tale med en mens man gloede ned i gulvet. Hun tittede lidt op så hun kunne se ham og smilte ”din tur” sagde hun varmt og måtte rette blikket ned igen.

[Mitch]

Han så stille ned i gulvet, det havde han vel næsten regnet med ville komme. Han sukkede stille " erhm.. tjoe.. jeg. jeg har ingen famillie.. jeg r på flugt fra en hemmelig organisation der lever af at udføre eksprimenter på mutanter. Jeg var indespærret hos dem i ti år. " han holdt en stille pause og trak så sin trøje over hovedet, det var ekstremt varmt og så ville han vise hende en af hans dybeste hemmeligheder " Stortset hver dag blev der lavet nye eksperimenter og taget prøver. " han sukkede og skilte pelsen med fingrende forskellige steder på sin mave og brystkasse. Han vidste hende en masse sår og ar. Nogle af arene var lange og syede sammen efter operationer og sårene varbåde tynde som små nålestik mens adre var på størrelsemed en pegefinger, allesammen fra steder hvor der var blevet taget blodprøver og den slags. " Jeg stak af sammen med de andre mutanter og nu er jeg endt her. " sagde ahn stille og så ned på jorden

[Candy Sweet]

Candy lyttede stille men kiggede op, ignorerede den hovedpine der sneg sig op på hende. Da han trak blusen af og afslørede de mange ar slog hun en hånd for munden ”Det er jo forfærdeligt!” udbrød hun lavmælt og lagde forsigtigt en hånd på hans arm. ”Det er godt i slap væk…” sagde hun og kiggede ned igen ”Det er ufatteligt at nogen kan gøre sådan en forfærdelig ting… De behandler os værre end dyr!”. Hun kiggede op igen og gav hans arm et lille klem inden hun slap den igen.

[Mitch]

Han sukkede stille " Jeg ER et dyr " sagde han stille og så ned i jorden, det vidste han helt og holdent. I alle de år havde han været indespærret i et lille bur til skue for højt betalende og videnskabsmænd, ville på ingen måde sammenlignes med et menneske, så hellere være det vilddyr der rasede i hans sjæl