varm place to be

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede på ham og kunne mærke varmen stige igen hvilket bare betød at hun rødmede. Angel kiggede væk, hun havde ikke lyst til at kigge på ham mens hun rødmede så voldsomt igen.
"mange tak" sagde hun stille og kiggede roligt op på ham igen, og lagde så hoved på skrå. "dit navn er da ikke engelsk er det??" sagde hun, *Sai det da ikke her fra er det??* Angel tænkte men hun fik bare ikke lige kontrolleret hendes evner og derfor kunen stemmen også høres i hans hoved.

[Sai Mardek]

Sai smilede men rødmede selv svagt da han tænkte over om han var gået for langt med det han havde sagt men det var hurtigt væk igen. han svarede "mit fornavn er japansk" han tænkte lidt over at han syntes han havde hørt et ekko men tog sig ikke af det. han tænkte på hvor sød han egentlig syntes hun var

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede på ham, og smilte og vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre, hun stod bare lidt og kiggede ned i gulvet.
"jeg syntes nok at det lød noget i den stil" sagde hun så med et smil, og lagde hovedet en smule på skrå.

[Sai Mardek]

Sai smilede venligt til Angelina og sagde "det er jo egentlig ret tdeligt at mit fornavn er det da eg ikke tror mange hedder det her i landet" han grinede lidt og så på hende. han tænkte stadig på hvor sød han syntes hun var

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede på ham, og lagde hoved let på skrå. hun kiggede lidt ned i jorden, og så op på ham igen.
"jeg tror heller ikke der er så mange der hedder det" sagde hun med et smil. hun vidste godt at hun talte ham lidt efter munden, men hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige. Angel var der imod et navn som var blevet brugt ofte.

[Sai Mardek]

Sai smilede varmt til Angelina og sagde "ganske vist men det gør ikke det smukke navn mindre passende til dig for du er jo indil videre så vidt jeg kan se som en engel" han vidste ikke hvordan hun ville tage det han sagde men han håbede hun ville tage det godt. han ville ikke skræmme hende væk eller noget for han var bare ærlig

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede på ham, og sendte ham et smil, men da han begyndte at snakke om at hun var som en engel trak hun sig lidt tilbage. han skulle bare vide hvad der så ofte skete i hendes hoved, hendes knive, og hendes første tanke når hun trådte ind i et rum. Angel kiggede lidt ned i jorden, hun vidste ikke hvad hun skulle sige.
"jeg er ikke som en engel" sagde hun stille og stod stadig og kiggede ned i jorden. hendes sygdom gjorde hende på ingen tænkelig måde til en engel

[Sai Mardek]

Sai så på Angelina og sagde "indtil videre har du ikke just gjort noget som modbeviser det men nu kender jeg dig ikke helt godt så vi må jo se om jeg ændre mening" han smilede venligt til hende og var sikker på der skulle en del til før han ville synes andet om hende

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede stadig ikke på ham, hun holdte hendes blik nede på hendes fødder. hun ville ikke kommentere det da han virkede så op sat i hans mening om hende og det var da også utroligt rar at få den kompliment, men hun var bare så bange for at miste det igen, derfor turde hun ikke sådan at tage det til sig. *du ved heller ikke noget om min sygdom* tænkte hun og uden at tænke over det blev det også sendt som en meddelse i hans hoved, hun havde ikke særligt meget kontrol over hendes evne lige i dag

[Sai Mardek]

Sai så på Angelina og hørte hendes stemme i sit hovede. han kunne ikke lade være med at spørge "hvilken sygdom?" da han troede hun havde sagt det. han havde hørt det meget tydeligt jo og da hun ikke stod med front mod ham kunne han ikke se at hun bevægede munden

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede op på ham, hun havde da ikek sagt noget havde hun. Angel kiggede på ham med opspærret øjne, og lukkede dem langsomt og sukkede.
"min far toturet mig som lille" sagde hun blot. hun ville ikke ud i den lange forklaring omkring PTSD, og der var heller ikke så mange der forstod den, og da slet ikke i den grad hun havde den i.

[Sai Mardek]

Sai sank en klump i halsen da han hørte det og sagde "den fyr var da syg... at gøre sådan mod sin egen datter" han så ned i gulvet inden han sagde "jeg lider faktisk også selv af en sygdom men den er ikke kendt af lægerne... jeg vil tro den er unik for der er ikke andre kendte tilfælde så vidt jeg ved..." han stoppede med at sige noget og tænkte over hvordan han skulle forklare det med at han højst ville kunne huske seks måneder og så ville han glemme alt under intense smerter i hjernen

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede på ham, og lagde hoved let på skrå.
"ja min far var sindssyg, det er bare et held at jeg ikek er med hans barn" sagde hun med en rolig og toneløs stemme. hun slog blikket ned igen, og kiggede ned i jorden men da han så begyndte at snakke omkring hendes sygdom, og han så tænke resten af det oppe i hoved kiggede hun på ham og lagde hoved på skrå.
"vil det sige at du om et halvt år ikke kan huske mig" sagde hun stille og kiggede undrende på ham

[Sai Mardek]

Sai blev overrasket over at Angelina vidste hvad han fejlede og sagde "j-ja desværre og ikke just smertefrit... men jeg gør hvad jeg kan for at kunne genopfrike de ting jeg oplever ved at skrive dem ned på parpir og sørge for at jeg læser dem igennem" han havde helt klart tænkt sig at skrive alle han mødte på skolen her ned så han ikke ville glemme alt om dem igen. han tilføjede "og det er højest seks måneder... jeg risikere at det svinger ret meget nu for tiden... jeg kunne risikere at glemme alt imorgen midt i en time..." han var ikke glad for den tanke

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede på ham og lagde hoved på skrå. og vidste ikke helt hvad hun skulle eller burde sige, hun håbede bare virkeligt på at han ikke glemte hende. men det kunne hun jo ikke som så stoppe ham i.
"jeg håber ikke at du glemmer mig" sagde hun stille og kiggede ned i jorden igen. hun rødmede stille