|
|
Post by April LaRoux on Jun 7, 2008 22:43:14 GMT 1
"Tro mig, jeg vil gøre mit bedste," lo April.
Hun strålede som en lille sol, det var tydelig at hun var glad for den hjælp hun kunne yde.
Hyperaktiv som hun var, gik hun nu igang med at pille ved de grå perler sit hår. Hun havde aldrig kunnet sidde stille og tog ikke sorgerne på forskud. Hun var overbevist om at stedet nok skulle blive en anelse mere aktivt, and det var på daværende tidspunkt.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 7, 2008 22:50:41 GMT 1
Sai smilede og sagde "det lyder rigtig godt April" han ville virkelig gerne se stedet mere livligt og gerneskaffe sig nogle flere venner men ikke på dage som disse selvom han havde fået en alligevel. han havde ikke noget at lave på sanne tidspunkter heller
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 8, 2008 13:00:22 GMT 1
April nikkede, "Godt så," sagde hun.
Det var tydeligt at hendes energi var faldet. Hun sagde langt fra nær så meget som før, og hun sad nu helt stille.
De grønne øjne var trætte, men der var alligevel en hvis glød i dem.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 10, 2008 13:36:39 GMT 1
Sai så på hende og spurgte "er du træt? du siger ikke så meget som før" han så på hende og spillede igen let med tungen selvom hun ikke kunne se det da han jo holdte størstedelen af sit ansigt skjult. han håbde at det kun var fordi hun var træt at hun ikke sagde så meget
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 10, 2008 13:50:09 GMT 1
April nikkede.
"Har kørt fra Illinois til Washington uden pause, for at finde den her forbistrede skole så hurtigt så muligt," muggede rødtoppen "Har kun holdt pauser for at sove og spise."
Når man tænker på turen, var det næsten utroligt at hun stadig sad oprejst, dels det, og dels hele ideen med at hun havde været lidt mere end bare hyperaktiv da hun ankom. Nu var hendes energi hvor den skulle være, og hvis det stod til April, kunne hun sagten sove lige her.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 10, 2008 13:56:24 GMT 1
Sai så på April og sagde "så må vi nok hellere finde dig et verælse som du kan sove på går jo ikke at du lder i søvn herinde" han var ret sikker på hun dog var ligeglad men det var trods alt bedre at sove i en god seng end på et hårdt bord eller gulv for den sags skyld
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 10, 2008 14:01:36 GMT 1
"Det går nok," svarede April.
Lige på det punkt var hun stædig som et æsel. Hun mente ikke at søvn var vigtigt. I protest rettede hun sig brat op, hvilket resulterede i at hendes ryg gav et højlydt knæk.
"Jeg er vant til det," fik hun frem imellem en salve af bandeord, fra rygsmærterne.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 10, 2008 14:36:50 GMT 1
Sai kunne ikke lade være med a grine over alle aprils bande ord og sagde "det er jo tydeligt at du har brug for søvn og for lidt er altså farligt at du ved det. du risikere at dit hjerte ikke kan følge med og stopper helt" han var alvorlig nu og det var tydeligt. han ville ikke se nogen ende med at gå til grunde pga søvn mangel
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 10, 2008 14:57:07 GMT 1
"Det går nok," gentog April, lidt hårdere end før.
Hun lukkede øjnene et par sekunder, før hun igen faldt sammen og sad ligeså hængende og usundt som før. Med et irriterret fnys, lænede hun sig istedet of af muren bag sig.
"Jeg overlever.. Har gjort det før, og kan gøre det igen,"
Det var ikke hendes mening at blive så irritabel, hun lagde knap nok mærke til hvad hun selv sagde.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 10, 2008 15:01:46 GMT 1
Sai så på April og sagde "tjaa det er jo dit valg egentlig. jeg kom bare med et foreslag" han smilede venligt til hende og tog sig ikke af at hun var irriteret for han kendte det godt med at man blev irriteret når man var træt så han ville ikke sige noge til det
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 10, 2008 16:13:50 GMT 1
"Det ved jeg," svarede April, før hun endnu engang kom selvforskyldt til skade.
Denne gang hamrede hun panden mod sit knæ, med lidt mere styrke end hun havde planlagt. Dette resulterede i endnu en salve eder.
"Det var med vilje!" lød det fra April, der ikke orkede at rette sig op igen, hun ville ikke indrømme at hun godt kunne trænge til søvn. Istedet blev hun siddende på denne akavede måd, indtil smerten i knææet delvist havde fortaget sig. Hun vidste at hvis det var hende der havde set nogen hamre hovede ned i deres egen knæ, var hun faldet sammen af grin, og derfor kunne hun ikke rigtigt lade være med at smile.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 10, 2008 16:53:40 GMT 1
Sai så på April og sagde "klart det var med vilje at det skulle være så hårdt" han ville aldrig selv gøre det så hårdt med mindre han endte med at være lavet af sten hvilket han håbede aldrig skete for det ville deleme ikke være særligt sjovt
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 10, 2008 18:05:15 GMT 1
Selvfølgelig, svarede April.
Hun roede lidt rundt i lommen på sin hoodie, og fiskede en pakke med noget der meget vel kunne ligne druesukker op af lommen - det var druesukker.
Hurtigt kastede hun et par tabelletter ned i halsen, og ventede på deres virkning. April var ikke sikker på at hun klunne tåle det, for hver gang hun indtog det søde sukker, gik der få minutter, før hun kunne grine som en total tosse.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 11, 2008 11:44:42 GMT 1
Sai sagde ikke noget da April tog nogle tabletter selvom han ikke anede hvad det var for nogen. han var sikker på hun ikke ville tage dem hvis hun ikke kunne tåle dem og ellers måtte han vel bare forsøge at hjælpe hende hvis det var der skete noget slemt
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 11, 2008 11:49:42 GMT 1
April mærkede tydeligt hvordan sukkeret gik direkte i blodet. Trætheden forsvandt som dug fra solen, og hun var igen helt klar i hovedet.
"Druesukker" forklarede hun. "Jeg har lidt lettere ved at blive hyperaktiv en end mange andre.. En kop kaffe, og jeg er fuldkommen sindsyg,"
April kunne ikke lade være med at smile. Hun følte sig kun halvt så træt og udmatte som før, og havde en underlig trang til at bevæge sig.
|
|
