|
|
Post by Sai Mardek on Jun 5, 2008 16:31:23 GMT 1
Sai sad for sig selv i et af de tomme lokaler og havde mest lyst til at være for sig selv. hans evne havde gjort at han idag mindede om en slage ret meget. han havde ksæl istedet for hud og øjne uden øjenlåg samt han havde gift tænderne som sad skjult i ganen. han kiggede kort ud af vinduet og satte sig derefter over i det mørkeste hjørne mens han lillae hår gjorde at han var nem at se. han var dog ligeglad da han ikke regnede med der ville komme nogen som helst og hvis der gjorde sad han skjult bag ved døren så folk ikke så ham ret nemt med åben dør
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 5, 2008 16:52:10 GMT 1
April trådte ind i rummet. Den ekstremt høje lyd fra hende musikafspiller fyldte lød højt i rummet, alti imens hun selv mumlede lidt med på teksten. De grønne øjne var let lukkede, og hun svejede lidt imens hun gik, i takt til de hurtige trommer. Den rødhårede pige anede ikke hvor hun var, og hun var også ligeglad.. Det var hendes første dag på stedet, og var ikke overrsket hvis un var faret vild - igen. De alt for store Jeans slæbte hen af gulvet, og det perlerne i de røde lokker, raslede når de ramte hinanden.
Da nummeret var slut, åbnede hun de grønne øjne og så sig omkring. Yup, hun var faret vild. Der gik lidt tid før hun fik øje på den fremmede i lokalet. Hun nærmede sig langsomt, uden at sige så meget som et ord. Hun ville ikke risikere at ødelægge noget, og da slet ikke give en fremmed hovedpine, det var det sidste hun havde brug for.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 5, 2008 17:02:13 GMT 1
Sai hørte pludselig musik men siden han havde samme egenskaber som en slange var han nærmest døv lige nu men han nåede at skjule sit ansigt ret godt så det ikke kunne blive set bare sådan. han ville ikke risikere at skræmme nogen lige nu på grund af hans udseende da det kun var hans anden dag på skolen
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 5, 2008 17:10:22 GMT 1
April kom stadig nærmere. Hun slukkede hurtigt for sin afspiller.
"Hey" kaldte hun roligt. Hun forstod ikke hvorfor nogen ville skjule sig for hende, hun var da ikke skræmmende, ikke her?
Hun kom stadig nærmere, uden at tænkre over noget, satte hun sig på et bord, og betragtede personen foran sig. Hun havde ikke rigtig set nogen på stedet endnu, så hvorfor ikke bare starte en samtale, men som den hyperaktive unge hun var, havde hun ikke det mindste tålodghed, og der gik ikke mange sekunder, før hun begyndte at svinge med benene, bare for at få afbrændte en anelse energi.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 5, 2008 17:12:34 GMT 1
Sai hørte knap nok at der blev sagt noget men svarede igen med en hæs stemme "hej" og håbede på der ikke ville blive meget mere snakkeri for han gad ikke have der skulle råbes for at tale ordentligt med ham lige nu. han havde dog dannet sig et godt billede af pigen allerede da han som slange så med varme og duftspor i ret gode detaljer
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 5, 2008 17:20:56 GMT 1
April rynkede brynene.
"Hvorfor gemmer du dig?" spurgte hun nysgærrigt.
Hun fordtod det stadig ikke helt, og jo mere denne person forsøgte at skjule sig selv, des mere fik hun lyst ti lat tale.
"Det er ikke som om jeg er farlig, eller noget"
Rødtoppen prøvede virkelig at virke så flink som muligt, men det var let at høre at hun fandt billedet meget bizart.
Hun begyndte at pille tråde af de efterhånden eget ødelagte jeans, imens hun ventede svar.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 5, 2008 17:24:54 GMT 1
Sai svarede "jeg vil ikke skræmme dig..." med den hæse stemme og der blev trykket på s i skræmme så man nok fik en ide om hvorfor han gemte sig og han kom også til at blotte sin ene hånd kort så man ikke kunne undgå at se skællende
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 5, 2008 17:32:29 GMT 1
April hævede et øjenbryn. Det var ikke som om hun ikke havde set mutanter med.. Misdannelser før, men det her var måske alligevel lidt for meget af det gode. Hun fik øje på hånden, og kom ufrivilligt til at pibe lidt skingert, der var nok til at få murene til at ryste.
Hun sad nu helt stille, uden at evægen en muskel, tildels på grund af chokket over styrken på sit eget gisp, men også det at hun ikke lige havde forestillet sig skæl.
"Undskyld," mumlede hun, lidt forlegent.
Hvis hun havde haft kontrol over sig selv, ville hun ikke have været så uhøflig.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 5, 2008 17:35:47 GMT 1
Sai hørte pibet men da han var ret nær på at være døv lige nu så var det ikke så slemt. han rørte sig faktisk ikke og hørte en fjern mumlen hvilket fik ham til at sige "vil du ikke... være sød at tale tydeligt? jeg er noget nær døv lige nu så høre ikke ret godt..." han sad stadig og gemte sig da han vidste at hvis hun så ham ville hun da helt sikkert gå neden om og hjem
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 5, 2008 18:23:48 GMT 1
"Uhm.. Jo," sagde hun. "Jeg sagde undskyld,"
Hun var ikke videre bange for ham, og hendes nysgærrighed fik hende til at hoppe ned fra bordet, og gå endnu nærmere.
"Men, hvorfor er du heroppe alene?" Hun kunne bare ikke lade være, det lå i hendes natur at stille mange spørgsmål.
Hun bøjede sig frem mod Sai, og var nu mindre end en halv meter væk.
"Det er jo ikke som om jeg er bange for dig" afsluttede hun.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 5, 2008 20:30:34 GMT 1
Sai svarede "der ikke noget at undskylde for der skete jo ikke noget" han havde stadig ikke set på hende en eneste gang endnu men han svarede "ville du ikke også gøre det hvis du så sådan her ud?" han løftede hovedet så man kunne se hans skællede ansigt og slange øjne. hans tænder var ligeså som en slanges og gift tænderne kunne skimtes i ganen hvis man så godt efter
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 5, 2008 20:36:35 GMT 1
April blinkede et par gange, tydeligvis i chok, men hun viste ingen tegn på direkte frygt. Delvist fordi at hun stadig var i en mindre alkoholsrus, og delvist fordi at det var hendes egen nysgærrighed der havde rodet hende ud i det her. Det var jo ikke ligefrem som om han havde gjort noget for at skade hende.
Langsomt satte hun sig på knæ, med hænderne i skødet, han havde ret - det var ikke ligefrem det ansigt man havde lyst til at støde på i en dunkel gyde.
"Men.. Du er jo menneskelig, ikke?" spurgte hun lidt nevøst. Hun ville ikke sige noget forkert, slet ikke i den her situration.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 5, 2008 20:46:53 GMT 1
Sai svarede roligt "jo det er jeg skam men min evne er grunden til at jeg ser sådan ud her... jeg skifter udseende nogenlunde hver dag nogle gange mere meneskelig end andre men det her er nok en af de svære omgange må jeg sige..." han gemte hovedet igen men kun sådan at man stadig kunne se øjnene
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 5, 2008 20:53:15 GMT 1
April tæbkte lidt over det hun netop havde fået at vide.
"Avs," mumlede hun til sig selv.
Hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle sige, før han igen gemte hovedet. Hun lænede sig frem og lagde en meget lille hånd på hans skulder.
"Jeg mente hvad jeg sagde. Du behøver ikke gemme dig for mig. Hvis der er noget jeg har lært siden min mutation fandt sted, er det at man ikke bør bære fordomme," sagde hun med et midlt smil.
det var nok ikke nogen speciel trøst, men hun ville gerne have venner, og hun brød sig ikke om at folk gemte sig - specielt ikke for hende.
"Jeg hedder April," prøvede hun.
Hun ville virkelig gerne have en samtale i gang, lige meget hvor skræmmende personen foran hende var. April trak langsomt hånden til sig, og rettede sig op.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 6, 2008 8:07:04 GMT 1
Sai svarede "jeg har ikke rigtig nogen problemer med andre folk da jeg kan risikere at ligne demså jeg har ingen fordomme..." han så på hende da hun sagde sit navn og svarede "jeg hedder Sai" han var glad for at April ikke var løbet i det samme hun så ham
|
|
