|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 11, 2008 22:36:11 GMT 1
Everlyn gispede uhørligt og så på Sai. "Ikke noget," skyndte hun sig at sige og prøvede lidt med et smil, selvom det blev et lidt halvhjertet smil, "det er ligemeget." Hun rystede på hovedet som for at understrege det. Hun havde ikke rigtigt talt med nogen om det før - kun lige i starten, men alle de elever var gået ud for længst - og hun vidste ikke rigtigt, om det ville være smart at fortælle ham om det.
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 11, 2008 22:50:07 GMT 1
Sai så på Everlyn og sagde "det er fint hvis du ikke vil snakke om det men det bliver det ikke bedre af" han sagde det i en venlig tone og man kunne se han bare ville hjælpe så godt han kunne. han ville ikke snage eller noget så han ville ikke spørge mere ind til det selvom han havde en lille anelse om at det nok var en fyr det handlede om baseret ud for det hun havde spurgt ham om tidligere
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 11, 2008 22:57:10 GMT 1
Everlyn sukkede og satte sig på halen - hun havde siddet lidt mere på alle fire før. "Jeg kan vel ligeså godt fortælle dig det," sagde hun så, "da jeg satdig var elev her på skolen - faktisk lige da jeg havde fået Zammi - var der en dreng, der hjalp mig meget med hende," hun smilede en smule skævt, "han havde også været den eneste, der kunne holde hovedet koldt, da jeg skulle føde. Som du nok kan gætte, udviklede det sig til et forhold mellem os, dog det kun varede et år. Da han fyldte de 20, ville han ud og se verden, men jeg kunne ikke så godt rejse på grund af Zammi," hun trak på skuldrene, som om intet af dette betød noget for hende, skønt det jo gjorde, "vi havde aftalt, at det ville være dumt, hvis han kom tilbage - det ville bare gøre for ondt." Hun så ikke på ham, mens hun fortalte, og hun fortalte ham kun lige det mest basale. Ikke noget med, hvor meget både hun og Zamia havde elsket ham - eller om hans løfte til hendes datter, som han ikke ville komme til at holde.
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 11, 2008 23:06:39 GMT 1
Sai lyttede og ventede til hun var færdig inden han sagde "og jeg kan regne ud at du blev mindet om ham på grund af jeg kaldte dig Ev ikke?" han var ret sikker på det men i sidste ende kunne han jo sagtens tage fejl. han havde dog ikke vist det var noget som gik så dybt
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 11, 2008 23:12:00 GMT 1
"Jo," svarede Everlyn med et lille smil og et blidt blik. Hun så dog ned, så han kunne nok ikke se det. "Jeg troede, jeg havde lagt det bag mig," hun rystede på hovedet af sig selv. Hvor længe havde det været, 7-8 år? Ja, det måtte være noget i den stil. Det var da utroligt, hvordan hun stadig kunne føle et lille stik i hjertet ved at tænke på ham.
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 11, 2008 23:26:03 GMT 1
Sai så på Everlyn og sagde "det viser at du virkelig elskede ham, eller elsker for du har jo ikke glemt ham endnu" han smilede venligt og varmt til hende igen og ventede eller bare på hvad hun ville sige eller gøre af ren nysgerrighed. han satte sig op med front mod hende
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 11, 2008 23:31:30 GMT 1
Everlyn sukkede. "Jamen jeg gider ikke elske ham," sagde hun så, "ikke mere. Han har alligevel sikkert glemt alt om mig," hun så på Sai med et skævt smil, "han var bare min første kæreste og sådan," det ville måske føre til mange spørgsmål, at hun sagde sådan - for han var jo ikke faderen, men han var hendes første kæreste. Hun havde faktisk aldrig fortalt nogen om Zamia far, og ingen havde nogensinde egentligt spurgt om det.
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 11, 2008 23:36:37 GMT 1
Sai så på Everlyn og sagde "vad vil du gøre for at glemme ham?" han ville ikke spørge ind til hvem faderen til Zamia var da det nok bare ville forvirre eller forage ham at få det at vide så ha foretrak at være uden den viden indtil videre ihvertfald
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 11, 2008 23:36:44 GMT 1
Sai så på Everlyn og sagde "vad vil du gøre for at glemme ham?" han ville ikke spørge ind til hvem faderen til Zamia var da det nok bare ville forvirre eller forage ham at få det at vide så ha foretrak at være uden den viden indtil videre ihvertfald
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 11, 2008 23:42:24 GMT 1
Igen sukkede Everlyn. "Det er det, jeg ikke ved," savred hun så, "jeg har prøvet at finde alle de dårlige ting ved ham, så jeg kunne hade ham. Jeg har prøvet bare at lade være med at tænke på ham. Jeg har prøvet at finde noget, der kunne distrahere mig. Og jeg har prøvet at finde en anden," mens hun remsede op tog hun en finger op for hver af tingene, "foruden mange andre ting, men intet af det har virket indtil videre," hun rystede endnu en gang på hovedet, rullede en smule med øjnene og smilede lidt til Sai. Hun havde virkeligt prøvet mange ting for at glemme ham, men hun havde bare aldrig helt kunnet glemme det.
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 11, 2008 23:46:17 GMT 1
Sai smilede og sagde "tror det eneste som vil hjælpe er hvis du finder en som du elsker mere end ham men det lyder som om du virkelig har særke føleser så det bliver nok ret svært" han ville gerne hjælpe men tvivlede på at han kunne gøre det
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 11, 2008 23:53:40 GMT 1
Everlyn rullede med øjnene igen og så op mod himlen. "Det er det," mumlede hun, "jeg er ikke engang sikker på, om jeg stadig elsker ham. Måske er det mere Zammis følelser, der påvirker mig," hun så på Sai, "han lovede hende, at han ville komme tilbage, og det løfte tror hun stadig på. Jeg får mine egne følelser forvirret med hendes, tror jeg, og så alligevel ikke," hun smilede igen skævt og opgivende. Det lød fuldstændig uforståligt, men hun kunne ikke rigtigt forklare det bedre. Det var så længe siden, at hun havde set ham, at hun ikke rigtigt kunne huske ham, men alligevel troede hun, at hun kunne huske ham - det hun huskede, var nok mere bare en drømmemand, den perfekte mand; det var sådan Zamia så ham i hvert fald, og moderen havde det med sommetider at blive påvirket af pigens følelser.
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 12, 2008 0:03:02 GMT 1
Sai så på Everlyn og sagde "man skal holde hvad man lover så man skal ikke have modsridende løfter for så bryder man jo det ene af dem med garanti" han mente intet ondt med det og håbede hun kunne forstå det. han vile bare gerne hjælpe men vidste ikke hvordan for han så hende jo som en smuk elev og ikke en smuk lærer så han var ikke sikker på hvad han skulle sige hvilket nok havde været det samme uanset hvad
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 12, 2008 0:12:25 GMT 1
"Nej," mumlede Everlyn og knyttede hænderne en smule, "men du skulle have set hende," hun tænkte tilbage det den dag, hvor han var draget af sted, "hun var ikke engang to, så vi havde ikke regnet med, at hun ville kunne huske det," hun sank en lille klump, "jeg vil jo ikke lyve for min datter, men jeg var ung, og det ville have været så svært at forklare hende, at han ikke ville komme tilbage - hun var for lille til at kunne forstå det," hun følte sig ret meget tynget af skyldfølelse lige nu. Hun vidste, at hun burde have fortalt Zamia sandheden for længst, men hun kunne bare ikke.
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 12, 2008 0:19:44 GMT 1
Sai så på Everlyn og syntes det var synd at hun havde så megen skyldfølese og uden at tænke over det lade han armene om hende og krammede hende trøstende. han håbede han ikke gjorde noget forkert ved det og at hun ikke blev sur på ham over det heller da han ikke vidse om hun forstod det som han havde ment det
|
|