sitting by the pool

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn kunne ikke lade være med at le en smule. "Har du aldrig set en i undertøj?" spurgte hun drillende, men skyndte sig så at tilføje i en blid tone: "det er okay," hun sagde det, så han ville forstå, at hun ikke var fornærmet eller på nogen måde krænket. Hun vidste, hvordan mænd havde det, når de så nøgne eller halvnøgne kvinder, og hun havde det helt fint med det. De kunne stirre ligeså meget, de ville - med mindre selvfølgelig, de begyndte at sende hende forskellige tegn, som om de var ude på noget, så kunne hun sagtens blive vred.

[Sai Mardek]

Sai kunne heller ikke lade være med at grine lidt og svarede "faktisk ikke en der var så smuk som dig" han så op på himlen derefter og var glad for at han ikke rødmede over det han lige havde sagt til Everlyn. han vidste jo udemærket godt at hun var en lærer men han tænkte slet ikke sådan om hende

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn smilede til ham. "Det tager jeg som et kompliment, tak," sagde hun i en sød tone. Hun var ikke vant til at folk sagde sådan nogle ting til hende, så hun blev faktisk meget glad, da han sagde det. Hun blev en smule genert over det også, men det var ikke noget, man kunne mærke på hende, da hun slå følelsen fra sig.

[Sai Mardek]

Sai sagde ikke noget og smilede bare venligt til Everlyn da han ikke vidste hvad han ellers skulle sige til hende da han ingen ide havde om hvadde dog kunne tale om lige nu. han var fuldkommen og aldeles blank for noget som han syntes kunne være intressant at tale om

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn gengældte hans smil. Heller ikke hun kunne komme på noget at tale om, så i en tid var der kun stilhed mellem dem. Til sidst kom hun dog i tanke om noget, hun kunne spørge ham om: "hvad ser du?" hendes blik var vendt mod himlen, "altså i skyerne, mener jeg," det kunne godt være, at det var en latterlig og barnlig leg, men hun kunne nu godt lide den. Hun legede den ofte med Zamia, da de begge havde en stor fantasi - de fik altid alle mulige underlig ting ud af skyerne.

[Sai Mardek]

Sai smilede da Everlyn spurgte om det og sagde "jeg ser en kop" han sagde ikke noget om hvor meget man kunne misforstå det første hun havde sagt hvis ikke hun lige havde tilføjet det sidste. han spurgte kort efter "hvad ser du?" og ventede lidt før han sagde "i skyerne altså" for lige at drille hende lidt

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn sagde ikke noget til hans drilleri, men smilede bare en smule. "En ridder, der redder en prinsesse fra den onde drage," svarede hun så stille. Det var for det meste noget med eventyr, hun så i skyerne, da hun jo drømte om prinsen på den hvide hest, der ville komme og vælte benene væk under hende. Det havde hun drømt om længe, men han var bare aldrig kommet - hun opgav dog ikke drømmen, for hun kunne lide at se lyst på tingene. Han skulle nok komme på et tidspunkt, det var hun sikker på.

[Sai Mardek]

Sai så stadig op på skyerne og nikkede til det Everlyn sagde. han sagde ikke noget i lidt tid men sagde så "jeg ser en dame i et tårn" han var ihvertfald ret sikker på at det var det eller en skak brik. han var egentlig lidt ligeglad med det men ventede nu på hendes svar

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn smilede. "Undskyld," mumlede hun så sagte, "det var ikke min mening at starte en barnlig leg. Jeg er bare vant til det med Zamia," det var vidst den første gang, hun havde nævnt hendes datter, mens de havde været sammen. Det chokerede sommetider folk, at hun havde en datter - og da så en på næsten 9 år. Det var meget forskelligt, hvordan folk reagerede på det. Nogle så ned på hende, mens andre fik ondt af hende; det var i hvert fald de to mest normale reaktioner.

[Sai Mardek]

Sai så over på Everlyn og sagde "det gør ikke noget. det er med til at få en til at slappe af jo" han tog sig ikke af at hun sagde hun havde en datter for han vidste ikke hvordan han skulle reagere på det uden at det ville virke underligt eller han ville virke som om han så ned på hende hvilket han ikke ville

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn smilede til ham. "Med en pige som Zammi, er man nødt til at være kreativ somme tider," sagde hun stille. Hun vidste ikke, hvorfor det var, at hun talte om sin datter, men hun kunne slet ikke lade være. Zamia var hendes lille guldklump, som hun ikke ville opgive for noget i verden. På grund af hende, var det også længe siden, hun havde været sammen med en mand. Sidst hun så meget som havde kysset en mand, var pigen flippet helt ud og havde fået Everlyn til at love, at hun ikke ville være sammen med en mand igen, for pigen havde følt sig overset. Everlyn havde overholdt dette løfte i et par år nu, skønt det sommetider kunne være svært.

[Sai Mardek]

Sai så på Everlyn og sagde "det er nok ikke det nemmeste i verden at have et barn men man føler vel også bare at det er ens lille guldklump eller øjesten" han var godt klar over at han havde været hans forældres lille øjesten de første år indtil hans søster kom til men der gad han heller ikke al opmærksomheden mere

[Everlyn Sentillio Melai]

"Jo," svarede Everlyn med et lille smil, "de første par år, var jeg også godt træt af hende et par gange, men det blev bedre med årene," man kunne godt høre, at hun virkeligt elskede sin datter - selvom det måske ikke lige havde været den bedst tænkelige måde, hun havde fået hende. Hun havde dog mere eller mindre lagt den hændelse bag sig; eller hun tænkte i hvert fald ikke længere så meget over det, som hun gjorde de første par måneder, efter det var sket.

[Sai Mardek]

Sai kunne ikke lade være med at grine lidt og sagde "sådan har alle det nok i starten" han så på Everlyn og kunne ikke lade være med a beundre hendes smukke krop kort inden han kiggede ind i hendes øjne selvom han stadig ikke var helt normal af udseende så var det her det mest meneskelige han havde været i et stykke tid

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn smilede varmt til ham. "Ja, det har de vel," sagde hun og så op på himlen igen, "men normalt har man en, man kan komme til for at få støtte og hjælp," det skulle bare have været noget, hun tænkte, men hun var kommet til at sige det højt uden overhovedet at have villet det. Da hun bemærkede det, skyndte hun sig at tilføje: "tag dig ikke af mig, jeg tænker bare højt," hun blev en smule flov over bare sådan at have sagt den tanke højt. Det var ikke noget, hun burde ligge og fortælle en elev, der havde problemer nok at se til.