sitting by the pool

[Sai Mardek]

Sai smilede venligt og sødt til Everlyn og tænkte nu overhovedet ikke på hende som en lære men som en elev men indtil videre som en ven. han var glad for at have mødt hende og at han var faldet i snak med hende syntes han også var godt. han var helt blank for ting at snakke om og kiggede hende bare ind i øjnene

[Everlyn Sentillio Melai]

De slå øjne så venligt tilbage ind i hans. Hun svømmede lidt rundt om ham. "Er der noget, du har lyst til at lave?" spurgte hun så. Hun havde lyst til at lave et eller andet, men hun anede bare ikke hvad. Hun var en smule restløst, men hun vidste slet ikke, hvad hun kunne gøre for at få den restløshed til at forsvinde. Hun håbede, han havde en idé til, hvad de kunne få tiden til at gå med.

[Sai Mardek]

Sai smilede venligt til Everlyn og sagde "ikke rigtig" han var stortset blank og de ideer han havde var ikke ligefrem noget da de allerede gjorde det i forvejen nemlig det at slappe af. han så ind i hendes blå øjne og syntes egentlig de var ret kønne

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn smilede til ham - både med munden og med øjnene. "Vil du med op, så vores tøj kan tørre, inden det bliver for koldt," spurgte hun så. Hun var faktisk ved at være ret træt, for hun var ikke vant til at svømme med tøj på, og det var en smule svært i længden. Desuden ville det være rart at ligge lidt i solen og slappe lidt af. Hun lagde hovedet på skrå og ventede for at se, hvad han ville sige til den idé.

[Sai Mardek]

Sai smilede venligt og varmt til everlyn og sagde "jo lade os det" han svømmede ind til kanten og trak sig op. han vendte sig om og rakte hende hånden da tøjet jo var ekstra tungt på grund af vandet så ville hjælp jo altid være velkommen

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn fulgte efter ham og smilede sødt, da han rakte hånden frem mod hende. Hun tog imod den, for hun havde ikke noget imod at få hjælp. Især ikke, når det var af en, hun syntes, var sød - og det syntes hun jo i hvert fald, han var. Hun var ikke altid den stærkeste eller den, der kunne alt, og det gjorde hende ikke noget - hvis nogen tilbød hende en eller anden form for hjælp, tog hun gerne imod den, som hun også gerne ville have, at andre skulle tage imod hendes hjælp.

[Sai Mardek]

Sai smilede til Everlyn og rak hende op af vandet hvorefter han lagde sig ned og ventede på at hans tøj skulle tøre. han vidste ikke hvad han skulle sige og var egentlig bange for at sige noget dumt hvis han prøvede for han tænkte jo på hende som en elev og ikke en lærer

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn bed sig i læben, da hun stod på kanten igen. Normalt ville hun tage kjolen af, så hun kunne ligge den til tørre et sted, mens hun selv fik varmet kroppen op, men hun vidste ikke helt, hvordan han ville have det med det. Hun bestemte sig for ikke at tage den af og bare ligge sig over ved siden af Sai. Hun kunne ikke så godt lide at have det våde tøj på, efter hun var kommet op af vandet, men hun kunne vel godt gøre en undtagelse denne gang. Hun lukkede øjnene og lod solen varme hende.

[Sai Mardek]

Sai så på Everlyn og spurgte "er det ikke ubehageligt at ligge med den våde kjole på?" han satte sig op da han synes det var irriterende med t-shirten og tog den af hvorefter han lagde den udbredt på jorden og derefter lagde sig ned igen og lod solen varme sig

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn så lidt overrasket på ham, men smilede så. "Jo, og jeg ville tage den af," sagde hun, "men... det var bare, jeg vidste ikke helt, hvordan du ville have det med, at jeg bare smed den," nu var det hendes tur til at være lidt flov. Det var nemt for ham - han var jo dreng, så der var intet galt i, at han bare tog trøjen af, men hun var en kvinde, og samfundet var jo indrettet sådan, at det ikke ville være ligeså naturligt for kvinderne af smide trøjen, som det var for drenge. Hun havde personligt ikke noget imod at tage kjolen af, men det var der bare mange, der havde.

[Sai Mardek]

Sai så på Everlyn og vendte så hovedet væk så hun kunne tage kjolen af hvis hun ville. han rødmede faktisk lidt ved tanken om at hun kunne finde på at smide kjolen men ignorerede det så rødmen gik væk efter kort tid. han vidste ikke om hun ville gøre det og et sted ville han være ligeglad med om hun gjorde eller ej

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn kunne ikke lade være med at smile. Da han vendte hovedet væk, trak hun på skuldrene som for at give sig selv det sidste skub. Hun rejste sig op og lynede ned i kjolens lynlås, der sad på siden af den, hvorefter hun lod den glide af for så at ligge den ved siden af hans trøje. Derefter lagde hun sig ned - hun havde ikke noget imod sin krop. Hun havde været en af de heldige mødre, der ikke havde fået nogle strækmærker - eller kun nogle, som hun havde kunnet få væk med en creme, hun havde købt en dag.

[Sai Mardek]

Sai hørte lynlåsen men blev ved med at se væk. han vidste ikke rigtig hvad de kunne snakke om da han var blank for samtale emner lige nu og det syntes han var ærgeligt egentlig men han ville ellers gerne snakke med hende

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn så over på ham. "Du behøver altså ikke se væk på den måde," sagde hun stille. Hun havde ikke noget imod, at folk så hende i undertøj - for at være helt ærlig, så man mere, når hun havde bikini på, end når hun bare havde undertøj på. Af en eller anden grund, var det dog mere 'pinligt' at se en kvinde i undertøj, end det var i en bikini, hvilket var en sjov tanke, når man tænkte ordenligt over det.

[Sai Mardek]

Sai så på Everlyn og fokuserede på hendes ansigt og sagde "skal prøve at lade være med det så" han smilede venligt til hende men vidste stadig ikke hvad de kunne tale om. han var stadig totalt blank og kom til at give hende et hurtigt elevator blik (fra tæerne til hår rødernde hvis du sku være i tvivl XD) som han håbede hun ikke lagde mærke til eller valgte ikke at kommentere