sitting by the pool

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn fik et lidt drillende glimt i øjet og et skævt smil. Hun tog en dyb indånding, hvorefter hun dykkede ned under vandet. Så hurtigt, som hun nu kunne, svømmede hun hen under Sai og trak ham ned, så de begge var under vandet. Havde det været over vandet, havde hun grinet, men da de var under vandet, smilede hun bare - mest med øjnene. Hun vidste ikke, hvorfro hun havde hevet ham derned, men det havde hun bare fået lyst til, og så havde hun gjort det uden at tænke sig yderligere om.

[Sai Mardek]

Sai så sig undrende omkring da Everlyn var dykket under vandet og nåede lige at få luft inden han hurtigt forsvandt ned under vandet da nogen trak ham ned i vandet. han smilede bredt da han så det var Everlyn som havde gjort det og ville have grinet hvis ikke han var under vand

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn smilede lidt mere, men blev så nødt til at dykke op over vandet igen - hun havde gode lunger, da hun sang meget, men hun var alligevel nødt til at komme op efter luft nu, da hun ikke helt havde fået så meget luft til at begynde med. Hun håbede ikke, han var sur på hende - men han havde nu ikke set sur ud, tværtimod ligefrem, men man kunne jo aldrig vide. Det kunne være, at han bare lod som om, men det troede hun nu ikke. Da hun kom op over vandet, svømmede hun over til kanten og hang sig i kanten af bassinet.

[Sai Mardek]

Sai havde ikke brug for luft lige med det samme men kom op kort efter hende og smuttede hen til kanten ved siden af hende. han tænkte på at få hævn over hendes lille nummer men tænkte over hvordan han kunne gøre det sådan at de begge syntes det var sjovt og ikke endte med at blive sure på hinanden. han tænkte ikke på hende som en lærer lige nu faktisk mere som en glad og køn teenager

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn smilede stort til ham. Skønt han så en smule underlig ud lige nu, så hun det slet ikke. Hun så bare en dreng, der var rar at være sammen med. "Jeg håber ikke, du blev sur," sagde hun stadig smilende. Hvis han var blevet sur, viste han det i hvert fald ikke, men det regnede hun ikke med - hun havde ikke placeret ham som en, der løj, og hun plejede at sådan okay til at placere folk, hvad det angik.

[Sai Mardek]

Sai grinede og sagde "det er jeg ikke jeg blev bare lidt overrasket" han smilede venligt til Everlyn og tænkte stadig over hvordan han kunne gøre gengæld uden der ville ske noget skidt ved det men det var nemmere sagt end gjort

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn lo. "Det var også det, jeg tænkte," sagde hun, "men jeg ville bare lige være sikker," hun skubbede af fra kanten med sine fødder og svømmede baglens ud til cirka midten af bassinet. Det lange, lyse hår flød om hende, som var det en del af selve vandet. Solen skinnede og reflekteredes på vandet overflade, der strålede en smule om kap med kvindens øjne. Det var ved at være noget tid side, hun havde følt sig så problemfri, og det kunne man tydeligt se på hende.

[Sai Mardek]

Sai så på Everlyn og selvom han vidste hun var en lærer så tænkte han forsat mere og mere på hendes som en teenager sådan som hun opførte sig. han dykkede ned under vandet og svømmede hen under hende forsigtigt for ikke at få hendes opmærksomhed og op under hende hvor han hurtigt lagde armene om livet på hende og trak hende ned i vandet imens han smilede bredt

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn så sig forvirret omkring, for drengen var pludseligt forsvundet. Hun mærkede noget om livet, og nåede kun lige at gispe, inden også hun blev hevet under vandet. Hun regnede med, at det var Sai, så hun gjorde ikke rigtigt noget modstand. Hun kunne ikke se ham, da han var bag hende, så hun kunne ikke se han udtryk - selvom hun regnede med, at han havde gjort det for at give hende gelgæld, hvilket der jo ikke var noget at sige til.

[Sai Mardek]

Sai svømmede op stadig med armene om livet på Everlyn. han ville nok have sluppet hende for længst hvis han tænkte over det hvilket han ikke gjorde. han havde fået gjort gengæld og håbede bare at hun ikke var sur på ham nu

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn trak vejret dybt, da de kom op igen. "Jeg tænker, at det var gengæld?" spurgte hun med latter i stemmen. Han holdt stadig om hende, men det tænkte hun nu ikke rigtigt over det. Elever havde det med at se og behandle hende som en af dem somme tider, og det havde hun slet ikke noget imod. Tværtimod kunne faktisk vildt godt lide det. Hun følte sig nemlig heller ikke altid kun som en lære, men også en, eleverne kunne identificere med - hun havde det på fornemmelsen, at også var sådan, mange af eleverne havde det med hende.

[Sai Mardek]

Sai grinede og sagde "ja det var det" han smilede men lagde mærke til han stadig holdte om Everlyn og gav slip på hende. han var egentlig lidt flov over at han først nu havde givet lsip da han havde til hensigt at gøre det allerede under vandet. han var stille men ikke sådan at man skulle tro han var flov eller noget. han var stille på den måde at man ville tro han bare ikke vidste hvad han skulle sige

[Everlyn Sentillio Melai]

Da han slap hende, vendte Everlyn sig om og smilede til ham. "Så er vi kvit," sagde hun. Hun lagde mærke til, at han var blevet stille, så hun lagde hovedet på skrå og spurgte: "har katten taget din tunge?" hun var i sit drillesyge humør - hvilket var længe siden, hun sidst havde været det. Hun tænkte slet ikke over, at han måske var flov over, at han ikke havde sluppet hende tidligere. Hun havde i hvert fald ikke haft noget imod det. Det var sådan nogle ting, der fik hende til at huske, hvorfor det var, hun elskede den her skole og alle, der var på den, så meget.

[Sai Mardek]

Sai smilede og sagde "kan man vel godt sige" han begyndte at svømme lidt rundt i bassinet igen for at komme på lidt andre tanker end at være flov da han ikke ville have hun skulle vide det. han trådte vande ud i midten af bassinet og slappede godt og grundigt af

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn fulgte roligt efter ham. Da han stoppede op, stoppede hun også op og trådte vande foran ham. Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige, så hun smilede bare til ham. Hun tænkte ikke over, at han måske fik nogle forkerte indtryg, eller at hun sendte nogle signaler, der nok godt kunne misforstås, for lige nu var en af de tider, hvor hun ikke følte sig som en lære, men som en elev, der lige nu bare havde det sjovt med en ven.