sitting by the pool

[Sai Mardek]

Sai sad ved bassinet og slappede af. han ville ikke rigtig være i nærheden af andre lige nu mest fordi han lige nu havde skarpe kløer i stedet for negle og spidse tænder og øre samt rovdyr øjne. han var ikke ret glad for at hans evne hele tiden skulle drille sådan men den gjorde det som den nu gjorde

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn var i færd med at gå en stille tur for at samle tankerne. Hun overvejede, hvad hun kunne gøre for at næste lektion skulle bliver underholdende for eleverne. Det var ikke altid lige let at finde på at lave med dem, så de var interessante. Hun var helt på bar bund, men hun havde tænkt, at det måske ville hjælpe at gå en fredelig tur. Zamia var et eller anden sted herude også, men man kunne aldrig helt vide med hende. Everlyn var dog ikke bekymret. Hvis der opstod problemer for hendes datter, ville Alia hente hende, og desuden var himlen klar nu, så hendes datter var i hvert fald ikke i et dårligt humør. Hun havde ikke bemærket drengen, men hun satte sig ikke så langt fra ham, uden selv af opdage det.

[Sai Mardek]

Sai blev sidende og tog sig ikke af at der var en der satte sig ikke så langt fra ham. han var bare ikke snaksagelig lige nu mest på grund af hans udseende. han var tit irriteret når hans evner skulle gøre sådan og han ikke kunne gøre noget ved det

[Everlyn Sentillio Melai]

Fraværende begyndte Everlyn at trække sine klør ind og ud - det var en ting, hun sommetider gjorde, uden at lægge mærke til det. En vane, hun havde opsamlet, da hun stadig forsøgte at få kontrol over den evne; en af professorene havde sagt, at det måske kunne hjælpe hende med at kontrollere det, og han havde haft ret. For andre var det dog nok et underligt syn, idet hendes negle gik fra at være normale til at være en smule lange og meget spidse. Men som sagt, lagde hun ikke selv mærke til det. Hun var stadig fordybet i tankerne om den næste lektion.

[Sai Mardek]

Sai så på vandet i basinet mest fordi han var begyndt at side i sine egne tanker omkring sin evne og hvordan han mon kunne få styr på den. han vidste jo aldrig hvordan han kunne risikere at se ud allerede næste dag og det var egentlig irriterende. han skiftede dog fra det til at tænke over hvor længe han mon havde igen før hans hukkomelse ville nulstilles af den smerte han kun kendte alt for godt. han både hadede og frygtede når det skete

[Everlyn Sentillio Melai]

*Noget at lave, noget at lave?* tænkte Everlyn, *jeg er fuldstændig blank!* Hun sukkede opgivende. Hun fortsatte sin vane med kløerne uden at tænke over det. På et tidspunkt lagde hun dog mærke til det og stoppede sig selv - det varede dog ikke så længe, inden hun var sunket tilbage i sine egne tanker og vanen begyndte igen. *Måske har Zammi en idé?* hendes datter havde altid været meget kreativ, og hun var trods alt bedre til sang, end hun selv var, så måske kunne hun hjælpe hende.

[Sai Mardek]

Sai så sig lidt omkring og så at der var andre til stede. han sagde venligt "goddag" hvorefter han så ud over basinet igen og ville gøre det indtil han hørte et svar

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn blev revet ud af sine tanker af at, der var en, der sagde noget. Hun så sig lidt omkring, hvorefter hun fik øje på personen. "Hej," sagde hun med et smil. Hendes vane var holdt op, men hun havde ikke bemærket, at det var mens kløerne var ude i stedet for inde. Hun lagde først mærke til det, da hun løftede hånden som hilsen. *Ups,*tænkte hun, hvorefter hun hurtigt trak dem tilbage ind igen.

[Sai Mardek]

Sai smilede da han så kvindens klør og det afslørede tydeligt hans rovdyr tænder og klørerne kunne også tydeligt ses. han stoppede hurtigt med at smile da han opdagede det men tog sig ellers ikke af det. han var van til at se værre ud end som han gjorde lige nu

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn rejste sig og gik over for at sætte sig ved siden af ham. Hun havde bare fødder, for det var sommer og vejret var godt, så hun lod dem glide ned i vandet for at køle dem lidt ned. Hun lænede sig tilbage, støttet på armene og lagde hovedet tilbage op mod himlen. Det virkede ikke på hende, som om hans udseende gik hende på - hvilket det heller ikke gjorde. "Hvad laver du så herude?" spurgte hun, for hun kunne ikke rigtigt komme på noget bedre at sige, men han havde indledt en samtale, så noget skulle de vel sige.

[Sai Mardek]

Sai så på vandet imens han svarede "jeg sidder bare og tænker og prøver at få styr på min evne.. går bare ikke så godt" han grinede lidt. han var egentlig i et okay godt humør idag da hans udseende ikke var så slemt igen

[Everlyn Sentillio Melai]

"Hvad er din evne da?" spurgte Everlyn. Måske var det muligt for hende at hjælpe denne elev - var det ikke en professors job? Hun ville i hvert fald forsøge at se, om ikke der var noget, hun kunne gøre. Hun kunne godt lide at hjælpe folk, og hun var altid klar på at gøre en ekstra indsats, hvis det kunne hjælpe en person.

[Sai Mardek]

Sai så på kvinden og sagde "ved jeg ikke men min evne minder om formskiftning men det er ikke kun bestemte ting jeg er istand til at blive til" han anede ikke hvad hans evne egentlig var kun at den gjorde så han skiftede udseende ret ofte og gerne blev som et eller andet dyr

[Everlyn Sentillio Melai]

"Hmm.." Everlyn tænkte sig om et øjeblik, "kan du så ikke bare lære at kontrollere det på samme måde, som de andre formskiftere?" hvis hun ikke kendte mere til hans evne, kunne hun ikke så godt hjælpe ham mere end det.

[Sai Mardek]

Sai tænke sig lidt om og svarede til sidst "det kan vel godt være at jeg kan prøve at få kontrol over det på samme måde som en formskifter for hvem ved... jeg kan jo være heldig" han ville virkelig gerne bare lære at få styr på sine kræfter men de var jo ikke just helt som en form skifters men mindede om dem så han håbede på det