|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 6, 2008 20:39:27 GMT 1
Hun smilede lidt. Det så ud til, at hun måske havde hjulpet ham lidt. "Hvad er det ved din evne, der er så svært at kontrollere," spurgte hun så. Det virkede nemlig på ham, som om der var noget, der virkeligt ikke var til at kontrollere. Havde hans evne bare været formskiftning, havde han nok ikke svaret på en sådan tøvende måde.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 6, 2008 20:44:22 GMT 1
Sai svarede "det er nok det at jeg ikke ved hvad min evne præcist er og at jeg helst ikke vil skifte form som det sker hele tiden" han ville gerne vide hvad hans evne dog var helt pæcist for så kunne det være han bedre kunne acceptere det der skete for han vidste det da nok ikke var formskiftning som sådan egentlig
|
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 6, 2008 21:07:02 GMT 1
Der kom ikke nogen kommentar lige med det samme, for Everlyn tænkte. Efter en tid, kunne man dog høre et svar: "Man kan godt gøre, så dine formskift ikke kan ses," hun så på ham, "der findes nogle ure, der laver en illusion, så man ikke kan se og du bare ligner et normalt menneske."
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 6, 2008 21:22:43 GMT 1
Sai svarede "sådan e ur vil hjælpe en hel del må jeg sige" han ville gerne have sådan et ur hvis han kunne få det. han ville helst gerne se normal ud hele tiden men kunne jo ikke på grund af sin evne men på den anden side vidste han jo også hvordan folk der slet ikke så meneskelige ud havde det
|
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 6, 2008 21:49:14 GMT 1
Everlyn så lidt undrende på ham. "Så du vidste ikke, der fantes den slags ure?" spurgte hun en smule overrasket, men ventede ikke på noget svar, "jeg er sikker på, at rektor har nogle stykker af dem. De hjælper ofte dem, der har problemer med udseendet," hun smilede til ham, "jeg synes, du skulle få et."
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 6, 2008 22:42:17 GMT 1
Sai så på kvinden og svarede "nej det gjorde jeg faktisk ikke" han ville gerne have fat i sådan et ur hvis han kunne og ellers ville han nok klare sig uden men det ville hjælpe med sådan et. han var blevet i et godt humør nu og smilede men uden at vise tænderne
|
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 6, 2008 22:48:19 GMT 1
"Det er ikke en svær din at få fat i," svarede Everlyn med et lille smil, "som sagt, jeg er sikker på, at rektor har nogle liggende - du ville ikke være den eneste, der brugte sådan her på stedet," hun holdt en lille pause, "hvad hedder du forresten?" spurgte hun så. Det var de ikke rigtigt kommet ind på.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 6, 2008 22:52:44 GMT 1
Sai smilede uden at vise tænder og sagde "det lyder meget godt" han så på vandet og kvindens spejlbillede i vandet. han svarede "jeg hedder Sai Mardek" han var egentlig ligeglad med om han fik hendes navn at vide da han ville lade hende bestemme om hun ville sige det
|
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 6, 2008 23:00:30 GMT 1
"Mit navn er Everlyn Sentillio Melai, og jeg er professor i dans, sang og musik," sagde Everlyn så med et skævt smil. Skønt han ikke havde spurgt, var det det meste høfligste at gøre. Hvis en person fortæller en anden person sit navn, er det almen adfærd at den anden person også introducerer sig selv - det var da noget, alle gjorde, var det ikke?
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 6, 2008 23:08:03 GMT 1
Sai smilede igen uden at vise sine tænder og sagde "rart at møde dig Everlyn" han så ud på bassinet igen og var blevet i et rigtig godt humør over det at han kunne få et ur som kunne lade hans udseende være normalt når det i virkeligheden ikke var det
|
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 6, 2008 23:12:26 GMT 1
"I lige måde Sai," svarede Everlyn med et smil. Hun var glad for, at det så ud til at have muntert ham en smule op. Hun var som sagt altid glad for at kunne hjælpe, hvis hun kunne. Hun betragtede ham lidt. Hans udseende var da ikke helt slemt - ikke lige nu i hvert fald, men havde jo også sagt, at hans evne mindede om en formskifters, så det var nok ikke altid, han så sådan ud.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 6, 2008 23:17:39 GMT 1
Sai smilede stadig uden at vise sine tænder. han var glad for at han lignede et meneske ret meget i forhold til hvad han var endt med at ligne hele ugen igennem for tiden men det talte han ikke højt om. han var ikke ligefrem stolt af alt det han var endt med at ligne på det sidste
|
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 6, 2008 23:35:09 GMT 1
Everlyn sagde ikke noget. Hun sukkede bare stille for sig selv - ikke et trist suk, men nok nærmere lige det modsatte. Det var rart at sidde der med fødderne i vandet og en blå himmel over sig. Det var sådan nogle stunden, hun elskede. Stunder, hvor der ikke var problemer eller konflikter på nogen måde, men bare helt fredeligt og stille.
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 6, 2008 23:47:02 GMT 1
Sai så op på himlen og var glad for at han nu kunne komme til at se normal ud hver dag hvis han ville og ellers kunne han bare se ud som han var. han var også glad for at havde mødt en venlig lærer som Everlyn selvom det nu ikke var en lære han ville ende med at være under
|
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 6, 2008 23:55:15 GMT 1
Everlyn så på Sai med et lille smil. "Men jeg er da glad for at have kunnet hjælpe dig," sagde hun så. Hun talte ikke særligt højt, for der havde været stilhed i ret lang tid, så det ville virket meget hørt, hvis hun talte med sin normale stemme - sådan var verden jo nu engang bygget op.
|
|
I er meget velkommende 
