sitting by the pool

[Sai Mardek]

Sai så på Everlyn og spurgte ikke om hvad hun mente. han sagde "det sker engang imellem jo" han smilede venligt il hende men så op på himlen og lukkede øjnene kort efter. han var helt blank for emner lige nu men håbede der kom et eller andet de kunne snakke om af ting

[Everlyn Sentillio Melai]

"Ja," sagde Everlyn en smule lettet. Hun var glad for, at han ikke spurgte ind til det. Hun havde ikke lyst til at forsøge at forklage noget for ham, som han nok ikke engang ville forstå. Hun skulle ikke bruge ham til at aflade på, det ville ikke være retfærdigt overfor ham. Han var ung og havde masser af tid til at lære, hvor hårdt livet kunne være. "Har du nogensinde været forelsket?" spurgte hun pludseligt. Enhver anden lære ville nok ikke spørge en elev om det, men lige nu følte hun sig virkeligt ikke som en lære - det havde hun jo ikke gjort alt den tid, hun havde været sammen med ham.

[Sai Mardek]

Sai så overrasket på Everlyn da hun spurgte ham om det men svarede "n-nej faktisk ikke" han ventede lidt inden han spurgte "hvorfor spørger du?" han ville gerne vide det og var helt vildt nysgerrig egentlig. han forstod ikke rigtig hvor det spørgsmål var kommet fra heller

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn trak lidt på skuldrene. "Det ved jeg ikke helt," sagde hun så og smilede til ham, "men du er heldig - på en måde," hun så op på himlen igen, "hvis du nogensinde gør, så lad være med at hægte dig på hende for meget," hun lukkede øjnene. Hun tænkte faktisk slet ikke over, at hun var i undertøj længere. Han var rar at være sammen med, så det virkede helt naturligt.

[Sai Mardek]

Sai så på Everlyn og sagde "det ville jeg forhåbentligt aldrig finde på. det er jo nok det der til sidst ødelægger forholdet" han håbede ihvertfald ikke det skete og hvis det gjorde at han så kunne få teget sig samme ntil at løsrive sig fra den pågældende pige

[Everlyn Sentillio Melai]

"Jeg mener," sagde Everlyn, da det ikke så ud til, at han helt havde forstået, "lad være med at have for store forventning," prøvede hun. Måske hjalp det, hvis hun formulerede sig på en anden måde. Hun mente, at han ikke skulle have for høje håb til, at forholdet ville holde og sådan. *Man bliver bare såret i sidste ende,* tænkte hun for sig selv.

[Sai Mardek]

Sai så på Everlyn og sagde "jeg har heller ikke de store håb omkring det for hvem ville kunne lide en der højest husker seks måneder og ændre udseende fra dag til dag?" han var ret sikker på det var meget få som ville kunne holde af sådan en person men samtidig så ville det forhold jo også kunne holde ret længe var han sikker på

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn hævede øjenbrynene. "Husker du højest seks måneder?" det var en ting, han lige havde glemt at fortælle hende. "M... Men kan man ikke gøre noget ved det?" det var da helt forfærdeligt, at en person ikke huskede mere end seks måneder, "kan man ikke... sætte dem ind på en cd eller noget - altså hvis man nu satte dig til en computer og ligesom downloadede dine minder, din hukommelse eller sådan noget?" hun havde sat sig op og sad nu og kiggede en smule bekymret på ham.

[Sai Mardek]

Sai så på Everlyn og sagde "jegskriver alt jeg oplever ned i blanke bøger men kunne godt være jeg skulle skifte over til cd'er hvis skolen har teknologien til det for det vil være nemmere at se og høre det i hurtig gengivelse end at læse det" han så på på hende og syntes egentlig hun var meget smuk men slog tanken væk. hun var jo trods alt en lære

[Everlyn Sentillio Melai]

"Det er jeg sikker på, de har," sagde Everlyn hurtigt. Det var ret sandt - hun var næsten helt sikker på, at de havde. Altså de havde teknologien til at finde andre mutanter, der var flere hundrede tusinde mil væk fra skolen, så mon ikke også de havde den form for teknologi? Ellers havde de nok nogle folk, der kunne finde ud af at lave det - og det ville nok ikke engang tage særligt lang tid. Det håbede hun i hvert fald.

[Sai Mardek]

Sai så på Everlyn og sagde "det er virkelig sødt af dig at ville hjælpe mig så meget" han smilede venligt og varmt til hende for a vise hvor glad han var over al hendes hjælp. han vidste ikke rigtig hvad de kunne snakke om og prøvede at finde på noget

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn gengældte smilet. "Det skal du slet ikke tænke på," svarede hun, "jeg vil med glæde hjælpe dig." Hun ville med glæde hjælpe alle, der havde brug for det, men hun gjorde sig ofte mere umage med de folk, hun holdt af - og han var en af de folk. Det var han i hvert fald blevet efterhånden, skønt de kun havde kendt hinanden nogle få timer. Hun havde det på en måde allerede, som om de havde kendt hinanden meget længere end det.

[Sai Mardek]

Sai nikede stadig "som sagt har du allerede gjort meget for mig. hvis der noget jeg kan gøre for dig så sig bare til Ev" han tænkte ikke rigtig over at han ikke brugte mere ende cirka en fjerdedel af hendes fornavn men han følte han havde kendt hende meget længere end bare den tid de havde talt sammen her ved poolen

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn smilede stort. "Det er meget længe siden, nogen har kaldt mig det," sagde hun stille. Der var én anden person, der havde kaldt hende det. Hun blev pludseligt en smule trist ved tanken om ham. Hun ønskede på en måde, at han ville holde sit løfte til Zamia, men på samme tid vidste hun, at det ville være for svært, hvis han gjorde. Hun tænkte slet ikke over, at hun nok så en smule trist ud - det var længe siden, hun havde tænkt på ham. Hun havde troet, at hun var kommet over ham, men det var hun åbenbart ikke helt.

[Sai Mardek]

Sai så på Everlyn og spurgte "noget galt? du ser så trist ud lige pludselig" han synes aldrig om at folk så triste ud især hvis det var folk han kunne lide og han kunne rigtig godt lide hende så han håbede det var noget han kunne hjælpe hende med og ellers måtte han prøve på at skifte emne til noget som kunne gøre hende i godt humør