day and night, can't be together

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

"Det okay.. Det okay" hviskede han til hende, mens han aede hende over håret. Dette her virkede så uvirkeligt, som en drøm. Han var godt overrasket. Han tørende sine tårer væk, da han opdagede dem, men de kørte stadig ned efter at blive fjernet.
"Hvil dig nu, du har brug for det" sagde han stille, men et halv smil, med den ene hånd kørende tårerne, som ikke rigtig gad at stoppe.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel lå bare helt stille og kiggede op på Nigle. hun så på hans tåre og lod en hånd forsigtigt fjerne dem. hun var slap, og havde næsten ingen kræfter, men det gjorde ondt på hende at se Nigle så ked.
"Night hvorfor græder du??" sagde hun stille og kiggede spørgende og ked op på ham. hun var ked af at hun havde skabt så meget ulykke, hun havde bare været nød til det.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle så overrasket på hende og smilte igen. Tårerne stoppede lidt efter. "Bare chokket Angel" sagde han smilende, men halvt grin. Han lagde sin hånd over hendes øjne over gled ned forbi hendes øjne, mens han sagde et ord: "Sov" Det var mere ment som en spørg, da han smilte grinende bagefter.

(( Gjorder min far altid ved mig, når han synes jeg skulle sove ))

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede på ham, og så undersøgende og bekymret på ham. hun ville ikke have at han skulle være ked eller noget andet. hun ville ikke gøre ham fortræd. Angel kiggede på ham.
"er du sikker??" sagde hun spørgende og stadig med en bekymret mine og klang i hendes stemme, men da han kørte hånden hen over hendes øjne gabte hun. hun var meget træt, og hun var ved at falde i søvn da han sagde det. hun vidste at hun ville have godt af det, men hun ville og turde på en måde ikke. hun kiggede på ham, og gabte igen.
- "du må ikke gå" sagde hun stille. hun kiggede på ham, og vidste at han snart skulle gå igen. han var en del af nightwalkers, og hun havde overhørt at de snart skulle ud på en "opgave" igen

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle aede hende stille over håret. Det var helt mærkeligt for ham at vide at han havde en søster, godt nok kun halvt, men stadig.
"Skal nok blive hos dig, men hvil dig nu bare" sagde han smilende og satte sig op af en væg for at sidde bedre, med Angel til at ligge på hans ben, så var hun helt sikker på at han stadig var hende. Han kunne ikke ligefrem smide sit ben og løbe sin vej, selvom det nok ville se lidt sjovt ud.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel fulgte med Nigle da han flyttede sig, og lagde sig på hans ben. hun var glad for at han ville passe så meget på hende. det var rart, men hun vidste at det ikke gik. hun vidste at hun var nød til selv at tage erfære. Angel gabte, og lukkede øjne.
- "jeg vil være en del af nightwalkers" sagde hun stille. trak vejret dybt og var så godt som faldet i søvn. hun ville ikke ha sagt. det, og det var kun fordi at hun var så træt som hun var at hun sagde det højt

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle stivnede i kroppen da hun sagde de ord. Ville hun være en del af Nightwalkers? Ikke tale om! røg det igennem hans tanker. Han var godt chokket igen. Han ville ikke udsætte for stor en fare, det var nu at bror-rollen for alvor begyndte at tage over, men han sagde intet til det. Hun ville ikke få lov, det vidste han. Han var nu og engang leder af Nightwalkers.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel lå bare stille og sov. hun åndende tung, og var langt væk i drømmeland, hun var tryg og rolig, og der kom ingen mareridts. det var dejligt. hun sov bare stille og trygt.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle kunne ikke lade vær med at smile, da han så hende sove så roligt. Han nussede hende stille i håret og betragede hende lidt. Han tænkte lidt over den første gang de mødte hinanden, hendes kommentar omkring hans udseende; Det klær dig. Han kom til at tænke tilbage på sin føreste kærlighed, den gang havde han ikke det ar over øjet. De var lykkelig og på så få sekunder forsvandt hun. En enkel tåre løb fra hans øjne, ned over hans kind og ned på Angels kind, hvor den gled ned. Han lovede sig selv at det ville være den sidste tåre han i sit liv ville fælde for sin fortid.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel sov helt stille, men hun mærkede godt den enkel tåre på hendes kind. den var dog hurtigt væk, og hun sov videre. hun drømte intet. for en gang skyld var alting hos hende bare sort.
Angel glippede lidt med øjne og åbnede dem langsomt og kiggede op på Night. hun sendte ham et smil, hun kunne ikke huske hvad hun havde sagt før hun var faldet i søvn. hun kiggede rundt men rykkede sig ikke
- "er du ok??" sagde hun så spørgende og kiggede nysgerrigt på ham. han virkede ikke okay, men hun ville ikke sige noget. eller gøre noget, hun var bare nysgerrig, og havde det en smule underligt.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle havde siddet og stirret ud i luften da hun vågnede. Han smilte til hende og lod stille hendes spørgsmål omkring ham falde. "Hvordan har du det?" det var jo hende som havde haft faldet og havde haft det mest dårligt. Han havde ikke tænkt på at sige havde hun sagt før hun faldt i søvn.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede stille op på Night, men sagde intet til at starte med, hun ville helts ha haft ham til at sige noget, men hun kunne godt mærke på ham at det kunne hun ikke få ham til. hun kiggede lidt utilfreds på ham, men sagde intet, og lukkede så kort øjne
- "jeg har ikke haft en drømløs nat siden jeg blev tre" sagde hun stille. det var en forandring. det skete meget sjælent, og dette var den første sådan rigtigte gang, og angel vidste at det var fordi at hun var sammen med Nigle. hun stolede på ham, og troede på ham, og vidste at hos ham kunne hun være tryg.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle så ned på hende. "Pga. din evne?" spurgte han roligt, da han ikke vidste noget om at hun slet ikke havde så stor søvn problem som hun havde. hans fulde opmærksomhed var på hende og ikke væk, som havde han havde haft gjort i træningsalen. han huskede at han hørte et navn fra hende før hun faldte om, det lød som Matt, men han spurgte ikke ind til det.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede på ham, og kiggede så frem for sig igen. og det var som om hun så lige igennem alt. hendes blik var dog indafvendt og fremmede på en gang. det var som om hun så noget ingen andre kunne se.
- "nej pga den sygdom min far gav mig" sagde hun stille, og kiggede så på Night igen. hun havde ikke rigtigt lyst til at snakke om det, men hun vidste at nogle sygdomme blev bedre når man snakkede om det.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle kunne mærke på hende at hun ikke var særlig vild med at snakke om denne sygdom, som han ikke vidste hvad var. Så han valgte at lade vær med at spørger ind til det og lade hende fortælle det når hun synes hun var parat til at fortælle ham det. Han krammede hende stille ind til sig, for at give hende en smule tryghed.