"Skønheden" og "Udyret"

[Candy Sweet]

Candy smed sin dyne og pude på sengen, og lagde resten på skrivebordet som han anviste, med et smil. "Jeg må nok hellere ligge yderst. Så kan jeg altid rulle ned på gulvet hvis jeg bliver mast" sagde hun med et mildt grin og strøg ham blidt på armen med et smil. "Du har virkelig e utrolig smuk pels" kommenterede hun stille, næsten kun til sig selv. Bare den måde måneskinnet genspejlede sig på var nærmest bjergtagende i sig selv! Og så blød som en killings, som det reneste silke.

[Mitch]

Han grinte let og smilte til hende indtil hendes anden kommentar hvor han rødmede let og blev lidt befibbet " ma-mange tak.. " sagde han stille og stod stille lidt og betraktede hende stille, hun var virkelig smuk. Han kom stille til sigselv igen og kom pludselig i tanke om sengen de skulle sove og smildte unskyldene til hende ove rhan havde stået sådna og faldet i staver over hende. Han slap hende forsigtigt og krøber ehn i sengen der knagede let under ham og krøb hen til endevægen, der var stædig god plads til hende, faktisk rigtig god plads

[Candy Sweet]

Candy lo mildt over hans manglende fokus og stirren inden hun lagde sin dyne til rette og kravlede op i sengen ved siden af ham. Hun trak dynen op til brystet, så hun stadig havde armene over, og vendte sig mod ham "Tag det roligt, jeg fylder ikke så meget, og jeg ligger rimelig stille når jeg sover" forsikrede hun ham med et smil og tilføjede med et lille grin "Og jeg snorker kun sjældent!".

[Mitch]

Han smilte stille og krøb stille lidt nærmere og lagde sig på siden og betragtede stjålent hendes ansigt bag halvt lukkede øjne, han tænkte og på om han mon turde nærme sig mere uden at blive sådan helt intimt påtrængende da det ikke ligefrem var i ahns hensigt, han tænkte også på om hun mon ville have noget imod at han holdt om hende eller sådan noget, men ahn turde ikke rigtigt, han havde ikke så meget forstand på den slags og kunne jo hurtigt komme til at krænke hende og det ønskede han ikke

[Candy Sweet]

Candy smilte træt og lagde sig om på maven, stadig med ansigtet pegende i hans retning. Hun så lidt og betraktede ham igennem halvlukkede øjne. Selv i mørket kunne hun tydeligt se hans hvide pels og skinnende aura. Hun undrede sig lidt over hvorfor hans aura nu igen havde fået et let nervøst skær, men hun nåde aldrig at få formuleret tanken til ord før den flygtigt flød videre i hendes tanker. Hun kunne mærke hvordan hendes øjnelåg blev tungere og tungere og hun måtte blinke for at holde øjnene åbne, selvom det var en kamp at få dem op efter hvert blink. Der gik dog ikke længe inden hendes åndedræt blev reglmæssigt og hendes øjne glad helt i. Trykt gled hun stille og roligt ind i drømmeland.

[Mitch]

Han så stille på hende imens hun faldt i søvn og lidt efter betragtede han hendes stædigvæk som lå der helt fredfyldt og rolig. Han lænede sig stille fem og kyssede hendes pande selvom hun sov og lagde blidt en arm om hende og krøv lidt tættere på og lå nu mere eller mindre som en kæmpestor blød bamse og faldt langsomt hen med den beroligende følelse af ehndes pulsslag og lyden af hendes åndedrat, det var somom mørket blev skubber på afstand

[Candy Sweet]

I nattens løb havde Candy halvt skubbet sin dyne af, og havde i stedet taget et blidt tag og Mitches arm og lå og krammede den i søvne, nu liggende på ryggen. Hun missede stille med øjnene, dog uden at åbne dem og et smil bredte sig på hendes læber. Hun lå en rum tid bare og nød stilheden, fulgenes sang og Mitchs rolige åndedræt. Hun havde ikke sovet så godt længe. Den sidste gode nats søvn hun havde haft, havde været på klinikken får hendes liv gik i stykker. Siden havde hendes søvn været fuld af frygt og flugt, og hun var tit vågnet op badet i koldsved. Men ikke denne nat. Hun var vågnet ved lyset fra vinduet der havde kildet hendes øjnelåg og varmet hendes kind. Hun gav hans arm/pote et lille klem, inden hun stille hviskede "Sover du?"

[Mitch]

Mitch missede stille med øjnene da han hørte en stemme langt ude i distancen fra hans, for en gang skyld, drømmeløse søvn. Han famlede blidt med poten og fik blidt fat i hendes hånd og det gik op for ham at der holdt om hans arm IKKE var en dyne eller en snoet pude, det var hende! hun var sand! hun fandtes! han blev øjeblikkeligt fyldt med glæde iemns hans øjen vendtes til lyset og han betragtede det kønne ansigt og de søde smukke øjne der tittede på ham " ja " mumlede han stille med et lille smil " plejer prinsessen ikke at skulle vækkes med et kys? " spurgte han hende drillende og kantede sig op på albuen så han tårnede sig en god bid op over hende og smilte varmt og blidt ned til ehnde, han havde ihvertfald Lyst til at kysse hende tænkte han stille

[Candy Sweet]

Candy smålo en smule "Det er der vist noget om!" sagde hun drillende og lukkede øjnene. En svagt, meget falsk, snorken bredte sig roligt fra hendes let tilspidsede, diskrete, trutmund. Hun tittede åbenlyst ud gennem det ene øjnelåd et øjeblik inden hun lukkede det helt igen. En munter stemning havde allerede lagt sig, også selvom de ikke anede hvad klokken var, og teknisk set kunne skulle være til time nu. Hun krummede tærene en smule under dynen mens hun roligt ventede på at kunne mærke Mitch ånde mod sit ansigt.

[Mitch]

Han smilte stille for sigselv og gav et let varmt grin fra sig før han stille lænede sig ned imod hende og gav hende et langt, kærligt nærmest eventyrligt "prins og prinsesse" kys med den enes pote placeret på hendes kind og han læber blidt og kærligt imod hende, han kunne igen mærke hvordan resterne af grådsdagens lykkerus blev til en helt ny rus og hvordan varmen blussede i ham. Han kunne simpelthen ikke bære at stoppe dette øjeblik lige så hurtigt som det var kommet så han holdt uden at tvinge ehnde kysset

[Candy Sweet]

Candy mærkede Mitch læber mod sine. Hvis hendes hjerte havde haft et ansigt, ville det havde stor smilet. I stedet åbnede hun langsomt øjnene og så op på ham med skinnende øjne, uden at bryde kysset. Hun holdt det indtil hun kunne mærke hun havde svært ved at få luft (delvist på grund af alt pelsen i hendes ansigt og næse) ingen hun trak sig lidt væk, længere ned i hovedpuden. "Sovet godt?" spurgte hun kærligt.

[Mitch]

Mitch smilte varmt til hende og lagde sig om på siden og strammede blidt grebet om hende til et blidt halvkram og smilte varmt " bedre end nogensinde.. hvad med dig? " hviskede han stille, han behøvede ikke andet end at hviske, værelset henlå i næsten fuldkommen ro og han lå lige ved siden af hende og kunne ikke modstå trangen til at give hende et diskret kys på kinden og lå så tæt på hende at hans knurhår bagefter kildede huden

[Candy Sweet]

Candy smilte varm tilbage og vrikkede lidt på næsen da hans knurhår kildede hende "Jeg har sovet fantastisk. Det bedste søvn jeg har fået længe" fortalte hun varmt og aede ham lidt på kinden. "Hvad er klokken?" spurgte hun så stille. Hun havde virkelig ikke lyst til at komme forsent når hun var så ny, og især ikke efter at have brudt reglerne. Tænk hvis nogen kom og kiggede efter hende på værelset, også var hendes sengetøj væk,og der var ingen tegn efter hende? Det skulle nok give nogle forklarings proplemer!

[Mitch]

Mitch smilte stille og varmt til hende og så over på skrivebordet efter dit ur " halv syv " svarede han stille og smilte " der er en halv time til morgenmad.. " sagde han, de havde god tid og hvis det endeligt skulle være også tid til at hun kunne nå at snuppe et bad elelr ihvertfald shine sig lidt op, selv gik han ikke så meget op i udseendet, ha lignede altid sigselv alligevel, ganske vidst var hans pels blank og blød ligenu men snart var den igen pjsuket og tjavset

[Candy Sweet]

Candy sukkede og begravede sig hoved lidt i puden, inden hun fik møflet sig op på albuerne. Nu hvor hun var kommet lidt op, kunne man se hendes hår stritte ud til alle sider som en enorm, rød-orange fuglerede. Hendes morgenhår var BESTEMT ikke noget kønt syn, men eftersom hendes hår var så tykt, var det meget svært at undgå. "Så bliver det sen morgenmad" sagde hun stille til sig selv, og kiggede derefter smilende op på Mitch "Kan jo ikke spise samtiddig med alle andre, uden at få en seriøs hovedpine" tilføjede hun forklarende og vendte sig igen mod ham.