Regn

[Cassie Abovo]

Dummedummedummedummedumme! lød mantraet i Cassie's tanker. Ikke rigtigt hendvent til nogen specielt hvis da ikke til hende selv. Dum som hun var, havde hun valgt at gå ind i gyderne bare fordi de mindede om dem derhjemme hvor hendes familie boede ... Hvis de da stadig bor der, ikke fordi jeg ikke er ligeglad.. Men disse gyder var fremmed, fuldt med fremmede. Cassie brød sig ikke om fremmede. Og en ung pige i lyst, tæt siddende tøj fangede sig åbenbart let opmærksomhed her.
Hun husker ikke meget, når hun blev for bange var hun for det meste i en slags omtåget tilstand hvor hun bare slog over i instinkter. Hun husker blot hun havde løbet istedet for at ændre masse og forsvinde gennem en eller snæver sprække som sædvanligt. Der havde regnet og var vådt over det hele og hun skulle ikke nyde noget at krybe afsted henover den våde jord. ikke fordi hun var sippet.
Efter endelig at føle hun havde rystet hvem pokker hun nu løb fra af sig, havde hun søgt tilflugt i dette gamle, faldefærdige hus eller hvad det nu var. Ingen dør i dørkarmen så man bare kunne vade ind. Hun kunne havde fundet noget bedre hvis hun virkelig havde brug for at gemme sig, men nu var det bare nødvændigt at finde læ. Det var begyndt at regne igen udenfor. Hun hadede regn, hun hadede vand. Den ubehagelige følelse af det mod sin hud...
Nu sad hun blot krybet sammen i et hjørne at det kolde, tomme rum hun havde fundet tilflugt i, så langt væk fra det ene vindue i rummet som muligt. Der var knap nok noget glas i det tilbage til beskyttelse mod regnen..

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare kom stille gående i mørket, med en hvid kat foran sig, som holdte ham lide med selskab i hans eget 'hjem'.
Han lagde mærke til den bange mutant pige og kunne ikke lade vær med at smile over hendes angst og den hvide hun kat gik langsomt nærmerer den fremmed. Nightmare fik hurtigt en lugt som sagde mutant. Den hvide kat kælte sig blødt op af hende i en spinden, mens Nightmare langsomt gik tættere på hende. Han satte sig ned foran hende og rakte en hånd ud efter hende. Han havde sit typiske hættetrøje på hvor hætten var slået op over ørene og halen gemt op under trøjen. Han havde stramme jeans, en piercing over sit gule øjne og en klap på det andet.
"Hvad er der galt?" spurgte han i en blid og beroligende stemme.

[Cassie Abovo]

Cassie farede sammen da hun opdagede hun ikke var alene i bygningen. Hun havde ærlig talt håbet på at stedet ville være fuldstændigt mennesketomt. Hun havde det bedst alene.
Hun sad blot krybet sammen i hjørnet og stirrede på den fremmede dreng. Den hvide kat hjalp ikke just på at berolige hende, hun var ikke så meget for dyr. Hun rykkede lidt væk da han rakte hånden frem. Han lød måske blid og venlig, men piercing og klap for øjet var ikke just noget hun syntes virkede tillidsvækkende.
".. Ingenting..." Lykkes det endelig for hende at svare med en svag mumlen, i det hun så væk. Hvis han skulle vise sig at være farlig, kunne hun altid ændre masse og glide væk. Men nu var der ikke mange steder hun kunne flygte, med alt det vand regnen ville efterlade.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare tog sin hætte ned, da han så på hvordan hun bevægende sig.
"Rolig, jeg er mutant ligesom dig" sagde han og hans ører kom med to vink, mens han smilende lidt. Hans halespids svingede roligt og virkede ret søvn, da den stoppede få gange og begyndte at bevæge sig igen lidt efter. Den hvide kat satte sig bare op og kiggede på hende.

[Cassie Abovo]

Cassie så ikke mere rolig ud ved drengens ord om at han også var mutant, selvom han godt nok virkede mindre uhyggelig med katteøre og hale.
".. hvordan ved du at jeg er.. jeg mener..." Cassie havde endnu ikke skulle indrømme overfor en anden før, at hun var mutant. Mest fordi hun havde undgået alle andre så godt hun kunne, siden hun løb hjemmefra. At være mutant.. betød man var anderledes, ikke passede ind....

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

"Din lugt" svarede han hurtigt og sikkert, da han vidste hvad hun mente med hendes spørgsmål.
Han rejste sig op og så på hende før han begyndte at finde noget i denne tomme bygning om det var noget værd. Mad, drikkelse og med lidt held en pakke cigaretter måske?
Han tog sin egen pakke op og tog en smøg, som han hurtigt tog i munden, tændte, suget ind og pustet ud.
"Er du drevet væk af mennesker?" spurgte han roligt inden han tog det næste sug. Smagen havde han vendt sig til, men røgen var stadig lige fæl i lugten.

[Cassie Abovo]

Cassie kunne ikke lade være med at rynke let på næsen ved den information. Hendes lugt? Han havde sikkert bare en særlig lugtesans som hans egen mutation udover ørene og halen, men hvilken pige ville tage let på en bemærkning om deres lugt?
"N-nej.. jeg mener.. ikke rigtigt.." mumlede hun til svar til hans spørgsmål. "Tror bare de håbede på at få fat i mine penge...."
Selvom hun havde løbet hjemmefra næsten evigheder siden og stortset ikke havde fået skiftet tøj siden, så hun kan ganske ren og pæn ud. Hendes mutation virkede åbenbart også pletfjernende på det tøj hun havde på når hun skiftede kropsmasse. Meget praktisk, eftersom hun ikke ville bryde sig om kontakt med vand for at bade eller vaske tøj.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Han nikkede, mens han tog endnu et sug. Grunden til at han nikkede var at vise han hørte efter.
"Mennesker er nogle små insekter, som bare skal masse, men man mangler det lille skub" sagde han med et halvt smil, som kunne ses i cigarettens glødende skær. Hans gule øjne måtte han fået hende til at tænke på den store nyhed i avis.
"En herre klædt i lang jakke og med uhyggelige nedstirrende gule øjne", det var ikke meget, men beskrev Nightmare nogenlunde ret godt, selvom det kunne være hvem som helst.
Nightmare stod og pillede lidt ved sit halsbånd, inden han fandt frem til noget vand. Hans hale svingede lidt og lidt efter lidt mere da han fandt denne pakke cigaretter som han havde ønsket sig.
"Man kan godt være heldig" sagde han tilfreds og tog pakken op og ned i lommen mens han tog de to flasker vand. Han stilte den ene foran ham, mens han åbnet den anden og tog en tår. Han kendte intet mere skønt end vand. Han var ikke så vild med alkohol, da dens alkoholsmag havde altid været stærkes når han drak det.

[Cassie Abovo]

Cassie sad stadig og krøb sammen i krogen som da han først fandt hende. At de begge var mutanter beroligede hende ikke just. Hun havde ikke været meget sammen med andre, især ikke efter hendes mutation. Og hun havde heller ikke rigtigt hængt ud med andre mutanter før og vidste ikke rigtigt hvordan hun skulle forholde sig til dem. Hun vidste jo kun en smule om den propaganda imod dem hun opsnappede nu og da.
Hun sagde ikke noget til hans kommentar om mennesker som insekter. Hun kiggede blot ud mod vinduet, håbende regnen snart ville stilne af. Men selv når den gjorde, ville jorden jo stadig være våd udenfor..

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare lagde mærke til hvordan hun stadig sad klæbet i hjørtet.
Han gik stille, roligt og forsigtigt, men fast imod hende. Han satte sig ned foran hende. Han så stille på hende, betraget hende, hvorefter han stirrede hende ind i øjnene med sit øje.
"Er du bange for mig?" spurgte han med alvorlig, selvom hans ører lagde sig lidt ned, da han ikke var så vild med at skræmme mutanter. Hvis hun havde været menneske ville hun havde været død nu.

[Cassie Abovo]

Cassie ungik at se direkte på ham. Katte øre eller ej, han kunne stadig se uhyggelig ud, især med det der gule øje. Og den grimasse han havde..
"Jeg.. er bange for alle.." indrømmede hun, for en gang skyld ærligt. "Alle fremmede kan være farlige.." Det sidste var kun en meget lav mumlen. Hun havde ikke lyst til at gøre ham vred, hun vidste jo ikke hvad slags temperman han havde. Hun var ikke just en 'menneske-kender'.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare nikkede forstående og satte sig på sin røv, så afslappet ud.
"Kan du da selvfølgelig ha' ret i" sagde han med et smil og tog et endnu et sug, inden han pustet ud igen og så lidt tænksom ud.
"Jeg ser da også en del skræmmende ud" sagde han halv grinende, da han kom til at huske sine første dage på skolen. ALLE gloede på ham og virkede ret bange for ham pga. hans udseende. Han beskyldte dem ikke for noget. Han så jo ret underligt ud med sit halv kat og halv menneske DNA.

[Cassie Abovo]

"Jeg er bare meget forsigtig.." forsvarede hun sig.
Eftersom han ikke havde virket truende eller vred siden han dukkede op, var Cassie begyndt at slappe en smule af. Hun havde bare flere nerver på når det regnede og var vådt udenfor.
Hun havde dog ikke megen erfaring med at være social og tale med andre, så hun sagde ikke rigtig mere for nu som hun stadig sad der i sin krog. Istedet så hun efter den hvide kat hun huskede den anden var dukket op med.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Den roddede i en bunke ikke så langt derfra. Den så ud til at lede efter en mus, den havde bare svært ved at fange den. Flasker, papkasser og papir fjøl rundt. Nigle vendte sig halvt om for at se til katten og rystede på hovedet, da han så mussen løbe ud af bunken og ind i sit lille mussehul. Nigle miavede til den hvide kat, som kort hvæste af Nigle, men gik over til ham og satte sig ved siden af ham, utilfreds. Han nussede den på panden, den begyndte stille at spinde.

[Cassie Abovo]

Cassie fulgte med i optrinnet med store øjne. Det så både sødt og sjovt ud som katten jagde efter musen i alt affaldet, selvom hun automatisk følte sympati for musen. Hun følte sig meget som en mus selv. En lille skabning som var nem at ryste eller skræmme, men som altid kunne finde en flugtvej og var ikke bange for at være en kujon. Hun var glad for den slap fra katten.
"Du ka'... tale med dyr..?" spurgte hun forsigtigt.