Regn

[Cassie Abovo]

Cassie undgik hans blik, en smule nervøs.
"Jeg er ikke god til at være modig..." mumlede hun. Men... tænkte hun for sig selv. Læste jeg ikke et sted man er stærkere når man er flere..? Hun var ikke just vant til at hænge ud med andre, men det var ensomt of uhyggeligt at rejse rundt alene.. hun savnede sin storebror som altid havde været hendes beskytter.. hun savnede tryghed. Hvis hun nu hang ud med andre mutanter.. ville hun så ikke føle sig alene og bange mere?
Hun bed sig let i læben mens hun prøvede at tænke det igennem.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle betragede hende stille. Hun var virkelig en sky og genert person, men Nigle skulle nok holde sin hånd over hende hvis hun havde brug for det. Hun virkede en smule som Angel, så rolig og skrøbelig. En person som man ønskede at beskytte imod alt. At Angel så var hans rigtig halv søster havde han ingen idé om, men hans bror instinkter kørte når han var sammen med hende. Han ventede, da han kunne se hendes tænksomme blik. Den hvide kat, så spændt på dem begge, som vidste den hvad det handlede om.. Men istedet for at Cassie lagde sin hånd fik Nigle en pote i hånden. Han kunne ikke lade vær med at grine over det.

[Cassie Abovo]

Cassie måtte lægge en hånd over sin mund for at dæmpe sin egen trang til at grine ved synet af katten som gav pote til Nigle. Det gjorde at hele øjeblikket ikke virkede så højtideligt mere. Hvilket hjalp på at få hende til at slappe af.
Hun vendte blikket tilbage mod Nigle. At hænge ud med andre mutanter.. det kunne kun være bedre end den måde hun levede nu, siden hun løb hjemmefra. Hun var måske sky og frygtsom men måske ville hun have det bedre med andre mutanter. Måske var det derfor hun altid havde haft det svært med at hænge ud med andre.. fordi hun ikke var et rigtigt menneske.
"Jeg er ikke god til at være modig.. men måske vil jeg gerne prøve.."

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle tog den hvide kat op, den var virkelig god til at hæve stemingen, hvilket Nigle i alt hemmelighed havde fået den til. Han lagde den hvide kat på ryggen i hans arm og nussede den på maven hvor efter den spindede højt. "Din skøre kulge" sagde han lavmælt til den, men han havde et grinende smil, som hurtigt blev mindre.
"Du kan få tid til at tænke over det, men hold det hemmeligt" sagde han og så op hende med et lidt alvorligt blik. Han synes det var godt gået at han ikke var blevet opdaget på hans skole endnu.

[Cassie Abovo]

Cassie smilede ved det bedårende syn af katten som blev nusset på den måde. Det så bare så sødt ud.
Hun så på Nigle da han talte til hende med en mere alvorlig tone. Tænke over det..? Måske skulle hun. Men hun havde ikke så meget lyst til at løbe rundt alene mere som hun havde gjort indtil videre. Men det lød til at være et vigtigt valg dette her. Var det det?
"Uhm... hvad vil det indebære, hvis jeg går med..?" spurgte hun forsigtigt. Bare for at være sikker. Hun ville bare gerne vide hvad der ville blive krævet af hende. Han havde allerede nævnt det med at være modig. Hvis hun ikke skulle stå alene, kunne hun altid prøve at være mere modig.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle så ned på katten med et tænkende blik.
"I får min fulde beskyttelse og til genglæd skal I hjælpe mig med at finde en måde at kunne vinde over menneskerne på.. eller få herredømmet over dem.. Vi skaber et slags fællesskab.." sagde han roligt, mens han nussede katten, som var det mest normale at sidde og tale om at at mutanterne skulle reagere i hele verden, som ville indbære en masse vold, men mord var ikke nødvendigt.

[Cassie Abovo]

Cassie så tænksomt på sine knæ. Fuld beskyttelse.. det eneste hun virkelig ønskede var tryghed. Hun var ikke sikker på hvordan hun skulle forholde sig til det med herredømmet over menneskene. Det lød besværligt, for ikke at nævne herre-svært.
Men Nigle tilbød noget hun havde svært ved at sige nej til. Hun kunne vel hjælpe så godt hun kunne.. hvis de kunne finde en nyttig måde at udnytte hendes evne på.
Hun håbede bare hun så kunne være nyttig.
"Jeg.. uhm..." Hun bed sig let i læben. "Hvis.. jeg kan være til nogen nytte.."

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle kunne ikke lade vær med smile over hun havde taget valget at komme med på holdet.
Endelig var han ikke alene længere, endelig kunne han få hjælp.
Han gav hende et kram helt uvidst og da han opdagede det efter nogle sekunder gav han slip og så væk, hvor efter katten overfaldt ham. Nigle kunne ikke lade vær med at grine af glæde, hvor efter katten overfaldt Cassie

[Cassie Abovo]

Cassie spærrede øjnene op da Nigle spontant gav hende et kram. Så tæt havde hun ikke været på en dreng før, som ikke var hendes bror, overhovedet! Men hun vovede ikke at skubbe ham væk, blot ånde en smulet lettet op da han gav slip og ligesom ham så hun væk.
Og ligesom ham, smilte hun ved synet a katten der lige så prontant angreb ham. Endnu en gang lettede dyret stemningen. Det var jo en ren livredder den kat.
Hun for lidt forskrækket sammen, da katten angreb hende, men hun grinede dog en smule. Den første latter Nigle hørte fra hende.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle kunne ikke lade vær med at smile over lyden af hendes latter. Han var glad for at katten havde taget med ham rundt, da den altid forstod stemingen via Nigle og derefter begyndte at bevæge stemingen lidt, hvis den ikke var så vild med det og det så ud til at virke hvergang. Nigle så igen ud af vinduet for at følge med i hvad der skete nede på gaden.

[Cassie Abovo]

Cassie legede og nussede lidt med den hvide kat, hun var begyndt at falde for. Den var ikke så skræmmende hun først lod til at tro, på grund af alle de nerver hun havde på, på grund af vejret. Det beskæftede hende en tid.
Efter lidt tid så hun op på Nigle igen. Funderende over hvad der så skulle ske, hvad der mon ville blive krævet hun skulle gøre til gengæld for den beskyttelse Nigle tilbød som en del af Nightwalkers..

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle nikkede og rejste sig op og den hvide kat hoppede efter ham, mens han gik. Da han nåede til døren så han tilbage på hende.
"Jeg kan findes i den gamle lagerbygning, Red Star, hvis der er noget.. Ses" sagde han med et venligt smil og forsvandt.

// out

[Cassie Abovo]

Cassie nikkede og så efter ham mens han forsvandt. Hun blev siddende lidt endnu, tænkende over tingene, før hun endelig kom på benene og børstet skidt af sig. Hun så undersøgende ud af døråbningen. Da hun mente omgivelserne så tørre nok ud, forlod hun den tomme bygning som havde fungeret som ly for regnen.

// Out