Eftersidning til slemme drenge. XD

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack bevægede sig roligt ned imod haven, flere elever stod rundt omkring og nød den bagende sol. Men ikke ham, for han var på vej hen til en eftersidning han skulle lave. Han var normalt ikke selv ret meget til eftersidninger, men lige denne gang havde der været brug for det.
Han sukkede irriteret frem for sig og bevægede sig så hen imod blomsterbedene. han stoppede op der, krydsede sine arme over brystkassen og ventede så utålmodigt på at William skulle dukke op. Han havde godt 10 minutter til at han skulle være der, så der var tid nok i nu. Men jo hurtigere han kom, jo hurtigere kunne de få det her overstået..

[William Quiles]

Han kom lige så stille gående hen mod haven. Der var stadig god tid til at han skulle møde Fox til eftersidningen. Hvem troede rektor hun var at give ham en eftersidning, han var da i sin fulde ret til at gå fra undervisningen hvis han havde lyst til det.
Han lod sit blik vandre over alle de elever der nød solen, indtil hans blik faldt på Fox. Før Fox kunne nå at se ham teleporterede han sig om bag ved læreren. "Skal vi få det her overstået?" spurgte han neutralt. Han kunne vel egentlig bare have valgt at lade være med at dukke op, men af en eller anden grund var han her alligevel.

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack fornemmede en energi forsvinde, hvorefter den så igen dukkede op. han smilte roligt frem for sig, nikkede kort og svarede så til William som stod bag ham "ja lad os få det overstået!" han vendte sig om imod ha, kiggede ham lige ind i øjnene. hans øjne blev pludselig helt blålige, selvlysende og energiske. Han sprang en halv meter op, pludselig dukkede der et energifelt op under ham og han lander på det. Han kommer næsten helt ned til jorden, så det bare ligner at han svæver hen over det og konstaterer så koldt "du skal ordne haven, fjerne ukrudt og så vil du måske kunne vælge en serprise-præmie bagefter!" hans stemme lød sær irriteret og død i det. Han havde det tydeligt som om at han havde fået den dårlige vagt her. Han skulle bare side her og holde øje med at en snothvalp gjorde som han skulle..

[William Quiles]

Han så roligt til mens Fox sprang op og landede på sit kraftfelt. "Ukrudt?" sagde han vantro, kunne det blive mere kedeligt? Alligevel satte han sig ned på sine knæ og begyndte at brænde ukrudtet af et par stykker ad gangen. Det ville have været meget lettere hvis han kunne brænde det hele på én gang, men så kunne der også gå ild i blomsterne og det var vidst ikke meningen.
Hvorfor havde hende rektoren også nægtet at grave dybere i hans minder, han vidste jo hvad han gik ind til. Måske var det fordi han havde skræmt hende, med det minde hun havde overværet, han havde jo trods alt ikke lagt skjul på at han ville begå massemord meget snart i mindet.

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack dumpede roligt ned på et energi felt som dukkede op kun få sekunder før hans numse var der og sukkede så kort. Han lagde sig mere og mere ned og lyttede så til Williams afbrændinger.
Han lod energiskiven svæve lidt væk, så han ikke lå de ri røgen og sniffede alt ukrudtet. Han havde en million andre ting han hellere ville lave, men det havde selv været ham der havde bedt om en eftersidning til William, så her sad han og hadede sig selv for det.
Solen bagte dejligt, så selv om at han i forvejen var dejlig brun, nød han nu varmen af sikkert endnu mere sol. Han måtte til at passe på, for alt for brun gad han nu godt nok heller ikke lige at være.
Han lukkede sine øjne i og sagde så roligt til William "bare sig til når du er færdig!" han smilte kort og lukkede så sine øjne i. Han sov ikke, lå bare og nød varmen..

((du kan bare springe alt ukrudts pilleriet over, så vi kan gå videre til det næste.! XD))

[William Quiles]

Han fortsatte med sit brænderi men satte farten kraftigt op. Og så sad Fox bare der på sit kraftfelt og tog solbad, kunne man være mere doven. Han kunne i det mindste tage eftersidningen seriøst.
Alt var bare så åndsvagt frustrerende for tiden, han følte sig indespæret, rastløs og så var der alle de problemer der bare blev ved og ved med at bygge sig op. Først det med Kira, så rektoren der ikke ville se rimelighed og nu det her.. fjerne ukrudt for guds skyld, det blev næsten ikke værre.
Endelig var han færdig, han børstede jorden af hænderne og rejste sig atter op. Han lod sit blik falde på Fox der bare slappede af "Færdig" konstaterede han bare.

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack rejste sig hurtigt helt op og stå på jorden, så energi feltet forsvandt og kiggede så vurderende på blomsterbedet. ja han havde klaret det fint nok, det måtte han erkende.
Han smilte tilfredst og konstaterede så mindre fraværende "jeg burde måske finde på en træning som minder mere om skolen. Er du frisk på en kamp? En mod en?" han kiggede vurderende op og ned af ham og smilte så udfordrende.
Han elskede at kæmpe og måske havde denne dreng mere i sig end ukrudts pillerier!

[William Quiles]

Han kiggede læreren i øjnene og hævede det ene øjenbryn. Mente han det seriøst? Manden havde jo ikke en chance, det var jo unfair. Fox havde jo ikke haft flere tusinde år at træne i ligesom William havde, selvfølgelig var det nu kun de sidste 400 år han kunne huske bortset fra nogle få strøminder, men alligevel. Han måtte vel bare nedtone og bare gå defensiv, måske en lille smule offensiv, men ikke for meget.
Han gengældte Jacks smil "Altid, hvis du altså er sikker på du kan klare det?" svarede han "Med eller uden evner?".

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack smilte koldt frem for sig, mente han det seriøst? Om Jack kunne klare det?
Den dreng havde da vidst ikke set hvad Jack kunne præstere, nå først han kom i gang. Han smilte muntert frem for sig og svarede så lige til "med evner, uden lærer vi ikke noget!" han gik nogle meter væk fra ham og konstaterede så kort "reglerne er so følger: Man må bruge sine evner, man vinder hvis den anden giver op eller tydeligt ikke kan kæmpe længere! Nogen tilføjelser?" han kiggede roligt på ham, afventede svar og så skulle der virkelig bare kæmpes.
Han elskede at slås, det gav en så dejlig fri og mægtig følelse. Han havde da mulighed for at bruge sine evner ordentligt og kæmper til det yderste af ens grænser. hvis altså bare modstanderen var stær nok og måske ville denne fyr være god nok til at Jack ville kunne more sig lidt..

[William Quiles]

Han smilede muntert til ham, med evner havde Fox da ingen chance overhovedet, men det var vel fin træning gik han ud fra "Ingen slag der dræber med det samme." tilføjede han til reglerne. Han lukkede øjnene og fokuserede på at fornemme verden omkring sig fuldt ud, som når han teleporterede sig. Det var også vigtigt at han var opmærksom på præcis hvad han var i stand til at udrette i kampen, bushido, krigerens vej.
Han åbnede øjnene og så alt med krystallisk klarhed, sit blik rettet lige mod Jack "Begynd når du er parat."

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack smilte roligt frem for sig, iagttagede drengens bevægelser og vidste derved at han havde fundet sig en værdig modstander her.
Hans bevægelser var præcise og besad forskellige træk som tydeligt kunne tegne på en kæmper.
Han nikkede indforstået med hans sidste regel og koncentrerede sig så. Han fornemmede nu Williams energi tydeligere, fornemmede hans bevægelser og ville derfor vide hvad han ville lave få sekunder senere. han ville vide hvornår han samlede sine energi'er og hvor han ville det og derved vidste han også hvad han ville gøre.
Han smilte så koldt frem for sig og konstaterede indbydende og udfordrende "børn først!" han kiggede afventende på ham, ventede på et angreb og et eventuelt svar..

[William Quiles]

Han blev bare stående som han stod der rolig og fattet. At Fox skulle kalde ham et barn var til at grine af, Fox var vel ikke engang 40, William var flere tusinde år gammel. Han smil faldt dog og hans ansigtsudtryk blev alvorlig som han forberedte sig til den forestående kamp. Med en elegant bevægelse stillede han sig i en klassisk aikido forsvarsposition og afventede Fox's angreb. Havde han ikke selv sagt at det var børnene først? "Og på hvilken måde er det forskelligt fra hvad jeg sagde?" gengældte han i et muntert men udfordrende tonefald.

[Professor Jack Fox (Angel)]

Et blåligt energifelt begyndte at dække hans krop helt ind. Det var næsten en rystning og ville dække ham imod de fleste slag. Kun en med en meget meget stærk evne ville kunne bryde igennem den. Men det havde han selvfølgelig ikke sagt til noget, for det skulle de jo helst gerne selv finde ud af. Han smilte roligt, hævede det ene bryn og sagde så afslappet "hvis du ikke tør, må jeg jo gøre det!" han stod kun godt tre meter fra ham og kunne derfor let komme og angribe. men han agtede stadigvæk at få William til at gribe, så han smilte kort, hvorefter der kom et blåligt energifelt farende imod ham i form af en trykbølge. hvis det ramte og med den fart som den havde, ville det formentligt. Så ville det kaste William flere meter bagud og hårdt ind i ting, hvis der stod noget bag ham.
Han smilte roligt og afventede så hans næste træt. For han regnede ikke med at William ville lade sig ramme, når han kunne teleporterer sig selv, som han før havde set. Så Jack var forberedt på et angreb og ville derfra forsvare sig imod det..

[William Quiles]

Han smilede kold og fokuseret da han så energifeltet omslutte Fox, det kunne godt være manden kunne beskytte sig selv, men ikke for evigt, på et eller andet tidspunkt ville han blive træt. Han var ikke bange for at han selv ville blive træt før Fox, han havde trænet sin egen udholdenhed dagligt siden han havde mulighed for det.
Og så at manden troede at William ikke turde angribe først? Hvis der var noget han var bange for ville det være at komme til at slå Fox ud inden kampen nåede at begynde.
Han observerede energifeltet komme imod sig, ventede indtil det var få centimeter fra at ramme førend han med et glimt teleporterede sig væk for bare at dukke op igen samme sted. "Det må du da kunne gøre bedre" sagde han før han teleporterede sig rundt til flere forskellige punkter i haven, blev ikke et sted i mere end et nanosekund før han var væk igen. Til sidst standsede han bag ved Fox og slog ud efter ham med et karateslag der kunne smadre mursten.

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack koncentrerede sig hele tiden, holdte øje med hvor energien forsvandt hen og så derefter dukkede op igen. Han vidste hele tiden hvor han var og da han så pludselig dukkede op bag ham, kom det ikke som en overraskelse. For det havde han forudset, selv uden sine evner. William var bare forudsigelig, for han havde jo allerede brugt det kneb en gang.
Jack smilte koldt, dukkede sig lynhurtigt og lod så et cirkelspark snurre rundt imod ham. Han vidste at han formentligt lige og lige ville kunne undvige det spark, så han var allerede klar med to utroligt skarpe slag derefter. De var rettet imod hans soloplesus, for at få ham til at besvime. Han slog dog ikke voldsomt hårdt, da han ikke ville ende med at slå ham ihjel på et så følsomt punkt af ham.
Han smilte hele tiden iskoldt, var dybt koncentreret og forberedt på det værste..