Eftersidning til slemme drenge. XD

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack nikkede kort, ja det var måske kedeligt nogen gange, men derved sikrede man sig også at der var en da derefter at leve. Han smilte roligt frem for sig, bemærkede den store forandring i hans udseende. Han virkede mere ond og.. ja bare helt anderledes.
Jack kiggede en anelse bekymret på ham, ikke bekymret for sig selv, men for William. Han havde set de udtryk før, havde oplevet hvad de kunne gøre ved personen og frygtede hvad der ville ske. Han kiggede usikkert på ham og spurgte så med en anelse bekymret stemme "du virker anderledes, hvad tænker du på lige nu? ikke gode ting, vel?" af bare bekymring, kunne han ikke nå at vige væk fra flammehavet. Så han blev stående og så flammerne danse omkring ham. Han mærkede at de denne gang var varmere og mere.. onde? Kunne det virkelig passe at han kunne fornemme ondskaben i flammerne? Det virkede da ikke helt normalt.
Han så træet brænde, så flammernes hede udslet på omgivelserne og mærkede så kontrollen komme tilbage til hans tanker. Han lod bekymringerne smide af sig, kiggede målbevidst imod flammehavet, hvor William bag der ville være og lod så et kæmpe skjold dannedes. Det strømmede fra ham af, hen imod William og forsøgte at tage ilden med sig hen imod ham. Han lod derefter et endnu større beskyttelsesskjold brede sig hen over alle eleverne som stod og kiggede på med forbavsede udtryk og en ængstelig stilhed over sig. Han ville beskytte dem alle imod de skoldhede flammer, for de var ikke en del af det her og ingen skulle skades på bekostningerne af det her.
Jack mærkede sine kræfter udvides og trætheden der stille begyndte at kunne mærkedes. Han var ikke vandt til at bruge så store mængder af energi på én gang. men der var brug for det, William virkede ikke til at være sig selv mere og Jack var den her der skulle forsvare alle andre imod ham.
Folk kiggede forundret rundt på hinanden, de var alle dækket ind i et tykt lag beskyttelsesskjold, men det var ikke længere gennemsigtigt og hvidt af glæde, men derimod helt blåt som tegn på at han havde kontrol over sine følelser og tanker igen..

[William Quiles]

Han følte en beruselse af sin kontrol over sig selv og flammerne. Han havde ikke tænkt sig at dræbe nogen af eleverne eller Fox-knægten, de var jo trods alle evnede og det var de evnede der var forudbestemt til at styre verden. Alle de 'normale' mennesker var slaver, tjenere for de evnede. Det var ganske simpelt, det var naturens orden, naturlig udvælgelse, de stærkeste bestemmer. Enhver der så tingene bare en smule logisk kunne da vel se dét. Det var jo heller ikke fordi at de 'almindelige' behøvede at dø, de skulle jo bare acceptere at de evnede var dem der regerede. De evnede var jo guder i forhold til de andre.
han bemærkede at Fox-knægten lod et beskyttelse skjold fare mod ham, troede han virkelig at dét ville virke? Med et ondt og koldt smil teleporterede han sig om på den anden side af skjoldet og svævede så et par meter fra knægten. Han kiggede koldt på ham hævede sin anden arm og fordoblede derved styrken af flammehavet, en destruktiv kraft med intet andet formål end at ødelægge.

[Professor Jack Fox (Angel)]

Flammerne farede ud over det hele, Jack forsøgte at beskytte alle børnene omkring dem og forsøgte at skubbe de væk med sine evner. Men de virkede ikke helt som om t de havde set alvoren i det hele her.
Jack mærkede trykket på den nye omgang flammer, blev stille og roligt skubbet mere og mere tilbage. han kunne ikke både forsøge at håndtere hans flammer, beskytte de andre og så beskytte sig selv på samme tid også. Det var for mange ting på én gang og al den energi der skulle til.
Han mærkede sin krop der begyndte at blive mere og mere træt, hans energi der stadigvæk beskyttede ham, men som alligevel virkede mere slidt og medtaget i det end før.
han mærkede flammerne nu, som en sol der skinner på en. Den var en anelse varm, men selvfølgelig ikke skadende. Han bemærkede at beskyttelsesskjolden om ham blev en anelse tyndere, han ble mindre gennemsigtig og varmen steg.
Hva skulle han gøre, der måtte handles hurtigt. Han lod et nyt skjold dækker for flammerne som var omkring ham, så flyttede han sig og svævede hurtigt ned til de andre og råbte med tydelig stemme "vær sød at flytte lidt væk, så i ikke bliver ramt!" han begyndte at hive folkene væk med at lade deres beskyttelsesskjold svæve afsted og inden længe var der kun Jack og William på banen. Alle andre var trukket langt nok væk, til ikke at kunne blive skadet.
Jack lod børnenes beskyttelseskjold forsvinde fra dem, mærkede energien der strømmede til ham og en fornyet styrke. Han måtte klare det her..

[William Quiles]

Ud af øjenkrogen bemærkede han at elverne under dem trak væk, det var ganske fint, som sagt ønskede han ikke at dræbe nogen der var evnet med mindre han var nød til det. Med et koldt blik rettet mod Fox-knægten og hans skjold kunne han se at hans nuværende kraft ikke var nok til at ødelægge den forbandede skjold, der skulle mere til.. mere kontrol.. mere kraft.. mere magt..
Hans hud begyndte ændre sig og kulsorte flammende fjer begyndte at sprede sig over kroppen på ham, hver fjer brændende med samme mørke ild der strømme gennem ham på nuværende tidspunkt. Han stoppede forvandlingen sekundet før han ville have udviklet næb og mistet sin menneskelige form. Med udtryksløst ansigt betragtede han hænder, der mest af alt lignede klør nu. Hans øjne lyste op med ild i midten af han mørke ansigt, han vidste at han ikke ville kunne snakke på dette punkt, hans stemmebånd var ikke menneskelig mere. Han kunne føle sin fysiske styrke, den der var nærmest den han havde når han var fuldt forvandlet. Han øgede presset af sine flammer og begyndte langsomt at flyve fremad..

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack vendte sig om imod William, smilte ikke længere, da han mærkede den voksende energi ved William.
Han kiggede roligt på ham, hævede det ene bryn og konstaterede så med et halvt koldt smil "du bliver ikke ligefrem kønnere af det der!" han lod et vurderende blik vandre op og ned af ham. Han vidste at denne kamp ville vare evigt, hvis der ikke snart skete noget. Drengen var for guds skyld da elev her, han burde da ikke kunne klare noget så stort. Han fornemmede hans energi, den var voldsom, men det foruroligede ham kun at sindet ikke lod til at kunne følge med.
William var jo slet ikke sig selv mere, han var.. ja hvad var han? Han var en føniks, en ældgammel fugl der var udødelig og alt det der. Han burde.. eller var han en del af sin fortid nu?
Jack tænkte på højtryk, kiggede nysgerrigt på ham og afventede så et nyt angreb, hvis det var det William ville..

[William Quiles]

Han gule øjne var ude af stand til at udtrykke andet et ravgyldent koldt had, han følte magten og styrken af sin nye krop, en overvældende, berusende kraft der bare ventede på at blive sluppet løs. Eftersom han ikke kunne bruge sit stemmebånd mere lod han sine ord runge ud i tankerne på alle i haven *Hvordan jeg ser ud betyder intet, kun styrken og magten betyder noget. Det er den der gør os til guder!* Hans tanker ville lyde som om de blev talt til hver person lige ved siden af dem, med en mørk, kold, toneløs stemme fyldt med ondskab. Med et par store vingeslag fik han fart på og hævede sin arm i et slag mod Fox der ville være en blanding af den kinetiske energi fra hans flyvende bevægelse og hans egen mytiske styrke. Hvordan kunne de være andet end guder når de kunne gøre ting som disse. Når de kunne flyve, lave kraftskjolde, pille ved folk inderste tanker, deres sind. Men man måtte gøre sig fortjent til en sådan magt, ellers ville man ikke kunne rumme den i det lange løb.

[Professor Jack Fox (Angel)]

((Hvis han er ond, burde du skrive ham på listen vi har lavet! XD))

Jack rystede svarende på hovedet, måske havde udseendet ikke noget at gøre med styrken, det ville han give ham ret i. Men ingen her var guder, selv ikke Rektoren som besad evner langt ud over hvad der burde være lovligt.
Han sukkede kort, nærmest som havde han fejlet og svarede så med rolig stemme "ingen vil være stærk og magtfuld nok til at blive en gud og det burde der heller ikke være!" hans stemme var bestemt, den var rolig og afslappet, men alligevel eftertænksomt.
Jack kiggede alvorligt på William, nød ikke længere denne kamp. For nu var det ikke længere en kamp imellem to gode sind, der begge ville hinanden det godt. Nej, det var en ond kamp, godt imod ondt. Han sukkede kort, slappede fuldstændigt af i alle sine muskler, som hans stod der på energiskiven og kiggede bare afslappet på William. Han så ham fare imod sig, forstærkede sit energiskjold og lod sig ramme af ham. Han mærkede slaget, han lyste blå af kontrollerede følelser og ville slet ikke kæmpe mere. Han hadede disse slags kampe, måske ville William miste interessen for Jack, hvis han ikke kæmpede imod. Det ville Jack personligt have gjort i hvert fald.
Jack mærkede slaget, blev slynget ned fra sin energi skive og rasede så imod jorden med en gevaldig fart. Han skød lige imod jorden som en pil, blev gravet ned i godt 5 meters dybde og blev så bare liggende uden så meget som at bevæge sig det mindste..

[William Quiles]

Knægten tog fejl, tog så grueligt fejl. For William var en gud, han var unik, han var den første, den sidste, den evige. Selv når ragnerok hærgede ville han være der, han ville opleve det og overleve det, for sådan var det jo når man ikke kunne dø.
Han vidste at han var en af de allerførste evnede, måske endda den første, han ville i hvert tilfælde være den sidste. Gad vide om han kunne overleve hvis solen gik ud, ville han bare tilpasse sig når han blev genfødt? Han havde jo tilpasset sig sit daværende miljø hver eneste gang han blev genfødt førhen, så hvorfor skulle det ændre sig?
Han kiggede ned mod jorden hvor knægten lå stille, han rettede sin arm mod jorden omkring hullet, mærkede energien bygge sig op og hvordan den flød ud af hans håndflade i en mørk ildtunge nedad. Hvis knægten ikke ville kæmpe kunne han blive begravet i smeltet jord, en kiste af glas. Han så koldt nedad da jorden begyndte at flyde ned i hullet og med et lysglimt var han væk.

//OUT

((Han er jo ikke rigtigt ond, bare en smule skitzofren XD))

[Professor Jack Fox (Angel)]

((hehe okay.. XD))

Jack så flammhavet komme imod sig, men flytte si ikke ud af stedet. Han mærkede glasset størkne omkring sig, kisten var omsluttet ham og William forsvandt ude bag al glasset kunne Jack se.
Han fornemmede Williams energi forsvinde, men var der hurtigt lige og han vidste straks hvor han var henne. han ville selvfølgelig hole øje med ham, ville sørge for at han ikke gjorde nogen noget. Men for nu måtte han først ud af det her glas. ¨Kisten af glas begyndte roligt at svæve, jord falde af den og trillede rundt. Han kom op ca. en meter fra jorden af og lukkede så sine øjne i. han smilte roligt frem for sig, spærrede så pludselig øjnene op og glasset splintredes og sprang i alle retninger. Hans ene hånd farede afsted p af, glassene stoppede i luften og fløj så hen og samledes i en krukke af energi. Han lod sig så dump ned på jorden, energiskjoldet forsvandt og han bevægede sig roligt hen imod skolen igen. Han måtte snakke med Rektor om det her..


OUT//