Førstehåndsindtryk

[Elicia Hawkins]

Elicia sukker over sin egen tossede opførelse. På den anden side er hun lige begyndt et nyt sted. Så har hun ikke lov til at være nervøs?? Hun ser ned af sig selv igen. De nye jeans sætter godt og den simple gule t-shirt med den grønne tegneserie krokodille fejler heller intet. Forsigtigt lader hun en hånd løbe gennem sit hår. Måske skulle hun sætte det op?? Endnu et suk, hvor længe havde hun efterhånden stået her og trippet. Det skulle jo overstås før eller siden. Hun kunne ikke undlade at møde nogen resten af sit ophold. Men hun ville så gerne gøre et godt førstehåndsindtryk.

[Sai Mardek]

Sai gik roligt gennem gangene i et godt humør da han ikke så alt for unormal ud idag. han havde kun en kløftet reptil tunge idag og det behøvede folk ikke at vide jo. han gik i en mat blå løs t-shirt og sorte baggy pants. hans lilla hår var en sjov tilsætning til farverne af hans tøj og tattoveringerne på hans arme gik egentlig også okay sammen med tøjet

[Elicia Hawkins]

Elicia tog en dyb indåndning. *Okay, nu går du ud med rank ryg og siger hej til den første du møder!* Hun havde ikke ført en ordenlig sammentale med nogen siden hun kom. Men nu skulle hun nok tage sig sammen og sige hej. Hun var nød til at skaffe sig nogle venner. Ellers ville det blive et meget ensomt ophold på skolen. Hun fjernede blikket fra væggen og skulle lige til at gå da hun opdagede en dreng komme imod hende. *Hvad gør jeg nu??* tænkte hun og glemte alt om planen.

[Sai Mardek]

Sai gik videre og så en pige længere fremme. han kendte ikke så mange endnu og ville gerne lære flere at kende så han gik hen til hende og sagde venligt "hej" selvom han syntes hun lod til at virke nervøs. han håbede bare at hans direkte måde at snakke til hende på sådan ville skræmme hende væk hvis hun var den nervøse type

[Elicia Hawkins]

Elicia lagde mærke til at drengen gik direkte imod hende, og hun smillede venligt til ham. Han begyndte en samtale hvilket fik hende til at ånde lettet op. "Hej." svarede hun venligt. "Mit navn er Elicia Hawkins. Jeg er lige ankommet her idag." Hun overvejde at spørge om han ville vise hende rundt.

[Sai Mardek]

Sai smilede venligt til Elicia og sagde "jeg hedder Sai Mardek og startede selv for ikke så længe siden men dejligt at møde dig Elicia" han var tydeligt i et godt humør og han så hende i øjnene imens han smilede venligt og glad til hende

[Elicia Hawkins]

Det kunne ikke andret end glæde hende, at hun ikke var den eneste nye. "I lige måde." smilede hun igen. "Er du faldet godt til her??" spurgte hun og ville gerne have en samtale op at køre. Stadig viste hun ikke, om hun skulle spørge ham om at vise hende rundt. Hun havde fået en rundvsining for en måneds tid siden. Men det sted her var virkeligt stort. Og en rundvisning var også en god undskyld for at komme i snak med folk.

[Sai Mardek]

Sai så på Elicia og sagde "nogen lunde.. det er rart ikke at være den eneste med særlige engenskaber og alligevel være unik. jeg kan dog godt lide at være alene nogen gange og så søger jeg stder hvor der sjældent kommer andre men det er svært her på skolen" han grinede lidt for selvom han nogen gange bare ville være alene så var han stødt på mindst en anden elev

[Elicia Hawkins]

Elicia trak på smilebåndet. ”Ja, man har ikke meget albuerum her. Men det går nok. Det er tros alt toilettet” tilføje hun i spøg. ”Men der er måske ikke andre mutanter i din familie??” spurgte hun venligt. Selv kom hun ud af en familie hvor, så vidt hun vidste, det kun var hende selv og hendes bror der havde været anderledes.

[Sai Mardek]

Sai svarede "ja så vidt vi ved er jeg den eneste mutant i famillien..." han håbede virkelig at hans søster ikke var mutant for det ville være meget trist da hun nød godt af det almindelige liv. han sagde heller ikke noget om at han altid var nød til at genopfriske sine minder grundet sin sygdom

[Elicia Hawkins]

Elicia nikkede. Han spurgte ikke til hendes familie. Og hvorfor starte ud med at fortælle at din, i princippet døde, brors sjæl havde taget bolig i din skygge?? Det var ikke det hun selv forstod ved et godt førstehåndsindtryk. Lige nu var hun tom for spørgsmål, men ville gerne have samtalen kørende. Ham Sai Mardek virkede flink.

[Sai Mardek]

Sai smilede venligt og varmt til Elicia og syntes hun virkede som en dejlig person. han sagde "jeg er sikker på at du nok skal falde godt til her" han ville ihvertfald gerne lærer hende ordentligt at kende så de kunne være venner. han savnede ihvertfald nogle flere af dem

[Elicia Hawkins]

Hun gengældte smilet ”Tak, det håber jeg også.” Hun var nysgerrig efter at vide hvilken evne han havde. Nogle kunne jo endda læse tanker, skræmmende. Men så ville han nok også vide hendes. På den anden side behøvede hun jo ikke at uddybe noget. ”Undskyld, men jeg er så nysgerrig. Hvad er din evne??” spurgte hun venligt og sødt. Her var så mange med enestående gaver.

[Sai Mardek]

Sai smilede og sagde "jeg ved det ikke helt men det minder om formskiftning men ikke det helt samme" han var ikke helt sikker på hvad hans evne var men løj ikke han vidste den lignede formskiftning men ikke var det. han ændrede ikke form som en formskifter

[Elicia Hawkins]

"Det lyder en smule forvirrende." svarede Elicia. Formskift og alligevel ikke formskift, helt klart forvirrende. "Så er mit mere enkelt. Jeg er i stand til at manipulere med skygger" forsatte hun og smilede stadig venligt. Sai var let at snakke med og hun begyndte at føle, at det hele nok skulle gå. Vis de andre var ligeså venlige og snaksalige ville opholdet blive hyggeligt.