Førstehåndsindtryk

[Sai Mardek]

Sai smilede venligt til Elicia og sagde "ja jeg kan heller ikke selv forstå min evne sådan rigtigt for at være ærlig" han grinede lidt men sagde "det har du ret i den er noget mere simpel end min for jeg forstå ikke min overhovedet" han var dog ligeglad med det faktum indtil videre faktisk

[Elicia Hawkins]

"Det kommer med garanti senere.” beroligede hun ham. Hendes bror havde også haft svært ved at forstå han evne i starten. Men det var kommet med tiden. Elicia følte sig heldig over at have sådan en simple en, selvom hendes evner i sig selv ikke var noget særligt.

[Sai Mardek]

Sai nikkede og sagde "jeg regner med at gøre store fremskridt her på skolen" han ville virkelig gerne lære at kontroller sin evne så godt som muligt. han ville ihvertfald ikke gå fra skolen før han enten lærte at styre sin evne eller han blev tvunget væk

[Elicia Hawkins]

Elicia nikkede "Det er godt at have nogle mål. Jeg vil også gerne have så meget kontrol over mine evner som muligt. Men hvem vil ikke det." tilføjede hun, og synes det hun selv havde sagt lød dumt.

[Sai Mardek]

Sai smilede og sagde "du for det nok nemmere end mig med din evne" han ville dog være ligeglad med om han skulle bruge lang eller kort tid her på skolen. han ville blive til han havde så meget styr på sin evne at lærerne sagde det ikke kunne blive bedre

[Elicia Hawkins]

Det måtte Elicia give Sai ret i. "Ja, det har jeg nok," sagde hun. For at bevise denne lille tanke for sig selv begyndte hun at rette på Sais skygge, så den i stedet lignede en stor hund. Derefter rettede hun den hurtigt tilbage igen. Små ting som det var ikke særligt svært, det var først når skyggerne skulle rejse sig og havde liv at det blev svært.

[Sai Mardek]

Sai så på sin skygge og smilede som den ændrede form. han lukkede øjnene og koncentredede sig så godt han kunne og langsomt begyndte hans hårfarve at ændre sig til den lignede Elicias på en prik dog var det kun hårfarven og ikke andet. ån slappede af og så på en tot af sit hår inden han smilede og sagde "jeg har lang vej endnu"

[Elicia Hawkins]

Elicia så forbløffet til da Sais hår begyndte at skrifte farve. "Det var virkelig flot." Hun havde aldrig set formskiftning før. Faktisk var stort set alt nyt for hende. Hun kom fra en normalt menneske hjem, og havde ikke haft meget kendskabt til andre mutanter end hende selv og hendes bror.

[Kira Angel]

((huske på at en post minimum skal fylde 3 linjer.. XD))

[Sai Mardek]

Sai så på Elicia og sagde "for at være ærlig... det er ikke form skiftning det må jeg sige men hvad det er har jeg ingen anelse om ud over at det er nogen lunde det samme dog ikke helt... jeg kan så vidt jeg ved kopier alt ved en person eller et undtagen personligheden men som du kan se går det ikke så godt med det jeg kan kun lave små forandringer indtil videre af egen vilje" han lod sin hårfarve blive lilla igen hvilket den havde været så længe han kunne huske hvilket var cirka to ugers tid

[Elicia Hawkins]

((Skal nok gøre mig mere umagen XP))

Alicia nikkede. "Det må være svært, det ikke at kunne forstå sine egne kræfter." Selv mente hun at have ret meget styr på sine og hvad de gik ud på. Hun vidste hvor vigtigt det var at have kontrol over sine evner. Det var hendes brors ulykke et bevis på. Så smilede hun venligt og beroligende til ham. "Jeg er sikker på at du nok skal få styr på det, så længe du gør hvad du kan. Det er tros alt derfor at vi er her. For at lære at forstå og styre over evner."

[Sai Mardek]

Sai nikkede og sagde "sandt nok og så håber jeg også at min evne kan gøre meget nytte for folk" han smilede venligt til Elicia . han var glad for at møde hende og var ret sikker på at de kunne blive rigtig gode venner hvis det var

[Elicia Hawkins]

Elicia tænkte sig om. Hun ville også gerne have at hendes evner blev til nyttet for andre. Men hun havde ingen ide om hvordan. Skygge manipulation var ikke det mest effektive mod brande og naturkatastrofer. På den anden side havde hun også svært ved at se hvordan Sais evne skulle passe ind der. *Men der må da være andre måder at hjælpe på.*
”Jeg håber også at min evne på en eller anden måde kan blive til nytte.”

[Sai Mardek]

Sai så på Elicia og sagde "alle evner kan gøre nytte på deres egen måde jo" han var ret sikker på det og han vidste at hans evne kunne blive nyttig da han jo kunne det samme som en form skifter og mere til så vidt han vidst. han havde bare ikke spor styr på sin evne

[Elicia Hawkins]

Alicia smilede til ham. "Det har du vist ret i." Han havde sådan set ret i det han sagde. Alle evner måtte kunne gøre gav på deres egen måde. Det var en tanke der gjorde hende glad. Tænk vis hendes egen evne kunne komme andre til gode. Da hun var lille havde Elicia gerne ville være sygeplejeske. Men at kunne hjælpe andre med hendes gaver, var en anden og fantastisk måde at hjælpe på.