|
Post by Sai Mardek on Jun 9, 2008 16:49:48 GMT 1
Sai så på Kira og svarede "jeg er sytten og hvad meddig? hvor gammel er du?" han var selv nysgerrig omkring det og ville gerne vide mere om hende hvis han kunne få lov til det. han tog sig ikke af alle hendes spørgsmål da det jo var den eneste måde at lære nye ting på
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 9, 2008 16:53:21 GMT 1
Kira smilte venligt til ham, kiggede eftertænktsom1t op til den ene side og nikkede så nærmest som blev han godkendt for noget. Hun smilte venligt til ham og svarede så "jeg er 14, ikke helt så gammel i nu. Men jeg glæder mig til at blive ældre, er det ikke sjovere i den alder?" hun kiggede fortsat nysgerrigt på ham, næsten naivt. Men hun var ikke dum, hun tænkte bare ikke altid over tingene som andre gjorde..
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 10, 2008 10:44:47 GMT 1
Sai trak på skuldrene og sagde "at blive ældre er ikke altid godt... der kommer mere ansvar og den slags jo så mit råd til dig... nyd den tid du har" han smilede venligt til hende men man kunne se han var alvorlig selvom han smilede. han vidste at minder var noget værdifuldt da han mistede sine alt for ofte
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 10, 2008 13:14:55 GMT 1
Hun smilte venligt til ham, nikkede indforstået og lod så blikket dale. Selv om at hun endnu var så ung, så havde hun allerede oplevet mere forfærdelige ting end hvad et helt menneskeliv ikke burde bydes. Hun sukkede kort og vendte så igen blikket imod ham. hendes rødbrune øjne besad først en sær tristhed, sorg og smerte, men så smilte hun roligt og de blev mere rolige og afslappede. Hun nikkede igen indforståede og svarede så roligt "tak, det skal jeg forsøge at huske!" hun smilte kort og sad så roligt på rækværket og afventede hans svar eller reaktioner..
((huske på at en post minimum skal fylde 3 linjer.. XD))
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 10, 2008 13:21:31 GMT 1
Sai så på Kira og sagde "det er jeg glad for at høre" han så ud over pavillinen og sagde så "jeg husker højest seks måneder og så er alt væk og jeg må genopfriske alt igen..." han så ned i joden men virkede ikke trist kun irriteret over det
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 10, 2008 13:43:14 GMT 1
((hmm 3 linjer..! XD))
Kira smilte roligt frem for sig da han nævnte det første, men smilet forsvandt hurtigt igen da han fortsatte. Hun virkede ikke medlidende, nærmere fascineret og nysgerrig som altid. For hun kunne da se ulemperne ved hele tiden at miste hukommelsen, men det havde da helt klart også sine fordele efter Kiras mening. Hun smilte roligt og spurgte så nysgerrigt "er det ikke dejligt at kunne starte på en frisk nogen gange?" hu så helt klart det positive i det her, men hun vidste langt inde at det nok ikke kun var pur morskab og glæde når det skete..
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 10, 2008 13:47:18 GMT 1
((jeg prøver jeg prøver men det er altså ikke nemt for mig XD))
Sai trak på skuldrende og sagde "det ville det være hvis jeg kunne vælge at lemme bestemte ting og ikke det hele... det foregår heller ikke ligefrem sjovt for mig for der er en ting jeg tydeligt husker hver gang..." han gad ikke rigtig uddybbe det mere fordi han ikke anede hvordan han skulle forklare følesen af at man er igang med at få splittet sin hjerne ad
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 10, 2008 13:56:13 GMT 1
Hun kiggede roligt på ham, ja han havde måske ret. Nogle minder var bedst at bevarer. Men de overvejede bare ikke altid de smerter man fik hen af vejen. Hun sukkede kort, lod igen blikket dale og sagde så roligt "ja du har nok ret!" hun vendte igen blikket imod ham og kiggede så nysgerrigt, hvorfor var han stoppet? Hun drejede hovedet til den ene side, som en ulv ville havde gjort og spurgte så nysgerrigt "hvad er det du husker?" hun kiggede spørgende på ham, selvfølgelig uvidende om hvad det kunne være..
((Hehe okay, så skriv nogle tanker, hvad der sker i baggrunden, hvad han ønsker eller hvad han syntes. Beskriv hans måde han sidder på, hvad han gør med fingre, føder eller hovedet, når han snakker. XD så kan du sagtens få den til at fylde meget.. XD))
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 10, 2008 14:33:25 GMT 1
Sai så på Kira og sagde "for at sige det nogen lunde simpelt... jeg får en sindsyg hovedpine hver gang jeg mister hukkomelsen" han havde stadig problemer med at finde ud af hvordan han helt kunne beskrive hvordan det var med det eneste han huskede hver gang han mistede alle sine minder
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 10, 2008 15:39:38 GMT 1
Hun hævede nysgerrigt begge sine bryn i vejret og kiggede så vurderende på ham og konstaterede nærmest videnskabeligt "så det er altså smerte du kan huske, det kunne være at du kunne udnytte det. Sådan at du måske ville kunne huske din familie, venner eller sådan noget!" hun kiggede spørgende på ham, for måske havde han allerede prøvet det og måske fandt han ligefrem det som en god idé. Hun ville hjertens gerne hjælpe ham, hvis hun altså kunne og hun ville gøre at for at det ville lykkedes. Hun smilte venligt til ham, kiggede nysgerrigt og afventede så spændt og nysgerrigt hans svar eller reaktioner..
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 10, 2008 15:45:34 GMT 1
Sai så på Kira og smilede venligt men skævt imens han svarede "jeg skriver tingende ned i detaljer så jeg kan genopfriske det og indtil videre virker det fint efter jeg hører personens stemme igen også så kommer det langsomt igen" han tilføjede "det du siger kunne godt være det ville virke for jeg har ikke prøvet det" han var frisk på at prøve det og hvis det ikke virkede så ville det jo bare være det han normalt gjorde som han måtte gøre
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 10, 2008 15:50:02 GMT 1
Hun kiggede nysgerrigt og vurderende på ham, blev mere og mere spændt på hvad denne fyr alt kunne og ikke kunne. Hun kiggede vurderende op og ned af ham, nikkede kort til hans første kommentar og svarede så på den anden "skal vi prøve?" hendes ord var næsten ivrige af bare spænding. Hun havde store planer med ham allerede og store beregninger der skulle afprøves. For måske ville han kunne huske hende som den eneste efter et af sine blackout's. hun kiggede nysgerrigt på ham, kunne havde logret med halen, hvis hun havde haft en og sitrede næsten af spænding. Det her skulle hun bare være med til..
((weee, en god lang post. XD rigtigt flot.. XD))
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 10, 2008 15:55:03 GMT 1
Sai svarede "okay hvad er det så du vil have der skal gøres?" han lagde spørgende hovedet på skrå og ventede på at hun svarede og stillede sig lidt bedre til rette med sine fugle ben. han syntes at kunne se hvordan hun var ved at gå til af spænding over det de skulle til at prøve nu
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 10, 2008 16:04:24 GMT 1
Hun kiggede roligt på ham, blev så mere bedende og undskyldende og sagde jo altså, du skal jo føle smerte.. hu afventede lige hans reaktioner, for at tjekke om han var indforstået med det og ikke ville give hende skylden for de smerter hun muligvis ville give ham. Så smilte hun mere roligt og fortsatte .. så jeg tænkte på at jeg ville.. nej vent.. hvilket dyr frygter du mest? hun kiggede spørgende på ham, for nu havde hun fået en ny og måske bedre idé. Hun mærkede sit hjerte der langsomt blev hurtigere, både af spænding, men også at frygt for det hun muligvis skulle til at gøre ved ham nu her. Hun kunne ikke lide at skade andre, men det her gavnede ham jo. Ik..?
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 10, 2008 16:08:35 GMT 1
Sai tænkte sig lidt om over det Kira sagde og skulle til at sige han forstod da hun kom med en ny ide. han svarede "har prøvet at være mere eller mindre dele af stortset alle dyr for at være ærlig så der er ikke decideret frygt overfor nogen af dem men nok den som skræmmer mig mest er...." han måtte tænke sig om for at svære på det og han skulle jo også lige komme i tanke om det
|
|