|
|
Post by Kira Angel on Jun 4, 2008 22:13:59 GMT 1
Himlen var dækket ind i et tæppe af blinkende stjerner imod uendelighedens sorte mørke, der var helt skyfrit og luften var tung og varm af sommer.
I pavillonen lå en snehvid ulv midt på gulvet og sov. Dens vejrtrækninger var tunge og langsomme. Dens øre var stift rettet imod eventuelle lyde der kunne komme, men ulven lod egentligt slet ikke til at ville vågne om der så kom en elefant rendende eller ej. Hun sov nemlig meget tung af bare udmattelse efter dagens træning. Denne gang var hun virkelig gået langt og hun mærkede derfor alle hendes lemmer som tung beton og pulsende smerter fra hver en lille bevægelse hun lavede.
Ulven begyndte pludselig at vifte med poterne, nærmest som løb hun i liggende stilling. Hun drømte om jagt, om sit bytte der spænede afsted i adrenalinens pumpende slag, for så til sidst at blive fanget og dræbt.
Hun holdte igen poterne stille og sov så tungt videre..
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 5, 2008 11:21:00 GMT 1
Sai kom roligt gående ind på pavillionen og så sig lidt omkring. han havde en irriteret dag da han var endt med at have fugle ben på grund af hans evne så han gik ret mærkeligt nærmest hoppende hele tiden. han så at der var en snehvid ulv og anede ikke hvad den lavede her men han ville ikke i nærheden af den hvis nu den skulle tro han var spiselig
|
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 5, 2008 11:32:58 GMT 1
Ulven sov blot videre den første tid, for selv om at hun havde hørte ham fra komme meget langt herfra, havde hun været for træt til at reagerer. Men nu hvor han var kommet helt hen til pavillonen, løftede hun træt sit hoved og kiggede nysgerrigt på ham.
Hun drejede hovedet nysgerrigt til den ene side, lod de rødbrune øjne iagttage ham nøje og lagde så træt hovedet ned igen. Hun havde virkelig bare været træt, men nu hvor hun igen var vågnet, følte hun sig mere vågen og frisk.
Hun drejede om på den ene side, strækkede sine ben og stønnede træt. Hun rejste sig derfor op og side og kiggede så igen nysgerrigt på ham. Hun kunne ikke snakke i sine dyreskikkelser, hvis dyrene ikke var skabt til at snakke. Men hun ville heller ikke forvandle sig til menneske lige endnu, for hendes nysgerrighed ville gerne se hvad han kunne finde på at gøre..
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 5, 2008 12:14:03 GMT 1
Sai tog sig ikke af at ulven var vågnet ihvertfald så længe den lod ham være i fred. han sparkede irriteret ud i luften med sit venstre fugle ben. han hadede når ændringerne var så markante som det her
|
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 5, 2008 12:22:39 GMT 1
Ulvens rødbrune blik fulgte hans ben da det fægtede ud i luften og vendte så igen blikket imod hans ansigt. Hun drejede hovedet nysgerrigt til den anden side, kiggede undrende på ham og forsøgte febrilsk at finde ud af hvad denne fyrs evne mon kunne være?
Hendes nysgerrighed tog overhånd, hun måtte bare vide hvad der lå bag disse besynderlige fugleben og forvandlede sig derfor tilbage til sin rigtige skikkelse igen. Hun blev højere og mere slank i det. Hendes pels mistede hun og fik i stedet for en smuk brunlig hud og kort brunt hår. Hendes øjne var stadigvæk rødbrune, det ville de være i alle hendes skikkelser og markerer hvem hun i virkeligheden var.
Hun var klædt i sommertøj, smilte venligt til ham og spurgte så utrolig nysgerrig som altid "hvorfor har du fugleben? Er det din evne?" hun lød både en anelse skeptisk over sit sidste spørgsmål, men håbede også på at få hans rigtige evne at vide..
((husk at du minimum skal skrive 3 linjer i en post.. XD))
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 5, 2008 12:28:25 GMT 1
Sai lagde ikke mærke til noget før han hørte en stemme bag sig hvilket fik ham til at vende sig om. han så undrende på pigen der nu stod foran ham istedet for den hvide ulv der havde været der før men svarede dog alligevel uden ret megen tøven "æh..øhm nej egentlig ikke... jeg ændre sikkelse ret ofte og det skifter ret ofte men det her er den mest markante forvandling jeg har haft hidtil og vil ikke ligefrem sige det er sjovt at vågne op med ens ben sådan der" han var dog ikke videre overrasket over hendes reaktion da han jo ikke just var normal af udseende lige nu
|
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 5, 2008 12:43:15 GMT 1
Hun smilte venligt frem for sig, nikkede indforstået og lod så igen blikket vandre imod hans fugleben. Det så altså temmelig komisk ud, men hun forsøgte indædt ikke at grine af ham.
Hun nikkede endnu engang, da hun var bange for at ville bryde ud i latter, hvis hun sagde noget og smilte så venligt til ham.
Hun lod stilheden overtage lidt og spurgte så nysgerrigt og nærmest ivrigt "er du formskifter?" tænk hvis der var andre som hende? Hun ville kunne lære en masse af vedkommende og lære meget fra sig også. Det ville da være vildt spændende.
Hun smilte nysgerrigt og afventede så hans svar med stor iver..
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 5, 2008 14:15:24 GMT 1
Sai så bare ud på vandet fra pavillionen. han hadede sine fugle ben men han måtte døje med dem indtil dagen var gået mindst eller indtil han lærte at styre sin evne. han tvivlede en del på det sidste ikke mindst fordi han længe havde forsøgt at få kontrol over sin evne men det var aldrig lykkedes i en grad så han kunne ændre på sine ben. han svarede "noget i den stil kan man vel sige. jeg skifter dog ikke kun til noget bestemt... jeg kan gøre det med hvad jeg nu får lyst til men for at sige det mildt så kan du se det ikke går ret godt..." han var ikke spor stolt over sin ringe kontrol
|
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 5, 2008 18:17:30 GMT 1
Kira smilte kort, forsøgte nu tydeligt at holde sit muntre sind tilbage. Hun nikkede kort for at få tankerne lidt væk fra det, men konstaterede så endeligt da hun ikke længere kunne holde det for sig selv mere "Det ser altså ret sjovt ud!" hendes mundviger dirrede let, hun ville så gerne bare begynde at grine i vildensky, men hun holdte det tilbage og smilte blot lettere muntert.
Hun nikkede derefter kort til hans kommentar og forklarede så for at holde samtalen i gang "jeg er formskifter som du sikkert har gættet, jeg har dog.. bedre kontrol over mine forvandlinger!" da hun nåede halvvejs igennem sine ord, kunne hu ikke lade være med lige at skæve til hans fugleben igen, bare lige for at se deres komiske facon igen..
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 5, 2008 18:21:33 GMT 1
Sai nikkede bare og svarede "ja for en hvid ulv forsvinder jo ikke bare sådan" han vendte sig imod pigen og var derfor nød til at hoppe lidt. han sagde "grin bare. det gør ikke noget" han vidste han så aldeles latterlig ud lige nu så han gad ikke gøre noget ved tingene som de var lige nu
|
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 5, 2008 21:51:11 GMT 1
Hun smilte venligt til ham, nikkede lige kort og svarede ham så med venlig stemme "Jeg ville ikke grine af dig, så hvis du ikke griner, gør jeg heller ikke!" hun smilte venligt, nikkede kort for at vise hvor alvorligt hun tog det og lod så de muntre tanker forsvinde langsomt.
Hun mærkede stadigvæk en lille lyst til at grine, men den var nu ikke længere så voldsom og hun kunne derfor ignorerer den ved lethed.
Hun gik hen til pavillonens kant, lagde hænderne imod rækværket og kiggede så op imod stjernerne. Hun smilte roligt frem for sig og sagde så med blid stemme ”det er godt nok en smuk himmel her til aften!” hun holde blikket imod stjernerne og afventede så hans svar fra baggrunden af..
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 6, 2008 8:11:59 GMT 1
Sai sagde ikke noget men var glad for den mening hun havde. han var også glad for at hun ikke grinede men sagde ikke noget. han så op på nattehimlen og sagde "ja det er mange stjerner vi kan se i aften må jeg sige" han smilede skævt imens han så rundt på de mange stjerner uden egentlig at tage sig af stjerne billederne som kunne ses
|
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 9, 2008 14:31:57 GMT 1
Kira smilte roligt frem for sig da han svare, vendte sig om imod ham og hoppede så hurtigt op på rækværket og sad der.
Hun kiggede nysgerrigt på ham og konstaterede så venligt "Mit navn er Kira Angel, men bare kald mig Kira!" hun smilte venligt til ham og ventede så spændt på at han skulle præsenterer sig selv for hende..
|
|
|
|
Post by Sai Mardek on Jun 9, 2008 14:44:43 GMT 1
Sai smilede og sagde "jeg hedder Sai Mardek men bare kald mig Sai" han så på Kira og tilføjede "rart at møde dig Kira" han var glad for at lærer nuy at lærer især når de var så flinke som Kira var det
|
|
|
|
Post by Kira Angel on Jun 9, 2008 16:47:09 GMT 1
Kira smilte venligt til ham, nikkede hilsende og svarede så venligt "også hyggeligt at møde dig!" hun kiggede nysgerrigt på ham igen og spurgte så endnu engang !hvor gammel er du?" hun var altid utrolig nysgerrig, det var helt ufatteligt og det havde da nogen gange også ført hende ud på mange og store problemer.
Hun rokkede lidt frem og tilbage på rækværket, smilte roligt og afventede så hans svar med store nysgerrighed..
((du skal huske på at en post gerne skal fylde minimum 3 linjer.. XD))
|
|
