Sommervejr.

[Rektor (Angel)]

Haven var fyldt med elever af alle slags og former, nogle fløj rundt, andre lignede et af naturens skabninger og nogle igen virkede slet ikke til at komme fra denne jord.
Kate trådte roligt hen over det bløde græs, hun var barfodet og klædt i kort, dog anstændigt sommertøj. Hun havde virkelig bare svedt som et svin, havde holdt det varme tøj på lige til bristepunktet og nu kunne hun bare ikke holde det ud længere. Hun var hoppet i noget mere kort tøj, temmelig farvestrålende faktisk og gik nu i græsset og nød de kildende strå under sine bare føder.
Hun smilte roligt frem for sig, havde en bog indhyllet i blodrødt omslag, svævende lige ved sin side. Den lod bare til at følge hende rundt i baghaven, som var de holdt i snor. Hun lagde ikke selv mærke til den, men vidste udmærket at den var der.
Hun gik hen til et lille træ, satte sig under det og kiggede så afslappet rundt på de legende elever..

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel var gået en tur i haven. hun havde vel egentligt håbet på at få et sted for hende selv, men da hun kom mere og mere ud i haven lagde hun mærke til hvor mange elever der var og opdagede også at det der lille sted for hende selv ville ikke blive muligt. Angel var begyndt at blive forfulgt af en slem og dum hovedpine. nogle ville mene at det var en migræne fordi den havde samme styrke og den gav også Angel kvalme og ofte kastede hun op.
Angel havde opholdt sig indendøre og nu ville hun uden for. hun kunne ikke holde de varme værelser ud, og ej heller hendes dyne for den sags skyld.
hun havde en mørke lilla kjole på. den mindede lidt om en Lolita kjole, men det tog Angel sig ikke af. den var lag på lag i nederdelen, og noget der mindede om et korsage i toppen. det var en af Angels ynglings kjoler

[Rektor (Angel)]

Kate bemærkede en pige komme gående ned imod sig, hun fornemmede smerte eller sådan noget. Det var lidt svært at placerer, men et eller andet var der i hvert fald galt.
Hun kiggede undersøgende på hende, ville ikke selv finde ud af det via sine evner, da det virkede uhøfligt at gøre. Så da pigen nærmede sig, smilte hun venligt og spurgte så lige til "er du okay?" hun kiggede fortsat, både bekymret og undersøgende på hende og afventede så tålmodigt på svar.
Hun ville nødigt at nogen af hendes elever havde smerter eller noget i den stil. Det pinte hende selv at se andre have det dårligt, så hun var altid behjælpelig hvor hun kunne være det og ville ikke stå tilbage for selv de værste tilfælde af kniber at kunne hjælpe i. Hun var ofte kommet ud for voldsomme farer for at hjælpe andre, men de var heldigvis begge kommet derfra i nogenlunde god behold igen..

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede op, og opdagede Rektor. hun havde slet ikk opdaget hende før nu. hun havde gået i hendes egne tanker. Angel skældte lidt på sig selv at hun ikke havde opdaget rektor, og især da det så ofte var hende Angel trænede med. Angel gik over til rektor.
"tja, det min evne, den er begyndt at give mig hovedpine" sagde Angel, men hun havde en rimelig stærk ide om hvorfor det var at hun var begyndt at få hovedpine, hun havde slet ikke trænet nok efter hun var faret vild inde i en andens sind, og det skræmte hende, og så var hun holdt op med at bruge hendes evne, og da hun så for et par dage siden lige skulle vise sig, så var hovedpine altså begryndt

[Rektor (Angel)]

Kate nikkede kort, kunne næsten regne sig frem til hvad årsagen kunne være og spurgte derfor ind til det "har du fået trænet som jeg har anvist?" hendes stemme var mild og venlig som altid og hendes rødbrune blik hvilede roligt på hende.
Hun ville meget gerne hjælpe, men hvis Angelina ikke selv ønskede følge hendes anvisninger, var det lidt svært at være til noget hjælp. Hun smilte venligt, vinden tog hendes hår lidt og dansede afsted imod hende hoved. Hun viftede kort med hånden fra sit skød af, hvorefter håret dansede tilbage til hvor det hørte til. Bogen hang stadigvæk godt en meter over jorden, det ville ikke blive beskidt og ødelagt der. Så derfor lod hun den blot hænge. Hun smilte roligt frem for sig, lod en hånd tilbyde hende en plads foran sig og kiggede så afventende på hende..

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel stod lidt og kiggede på Rektor og så, at også rektors hår begyndte at flavre i vinden. Angel vidste at med hendes lange lyse og slangekrøllet hår lignede hun næsten en elver, og så selvom hun ikke var så høj, men grundet hendes tynde krop, og hendes blide væsen. Angel kiggede på rektor og så på bogen og satte sig så ned.
"jeg har haft svært ved det" sagde hun så stille "efter jeg farede vild inde i pigen, så er jeg blevet bange" Angel kiggede ikke på Rektor det turde hun af en eller anden årsag ikke "men fordi Lucas skulle spille smart her den anden dag så løftede jeg en af de store stole i opholdsstuen, og så begyndte hovedpinene" Angel kiggede stadig ikke på rektor. hun kiggede bare ned i græsset og pillede lidt ved det.

[Rektor (Angel)]

Kate kiggede vurderede på hende, ændrede ikke sit udtryk det mindste og smilte derfor blot venligt til hende. Hun nikkede indforståede og svarede så med blid og venlig stemme Du skulle være komet til mig da du blev bange, hvor ofte har jeg lige sagt det? hu lød ikke det mindste anklagende, men mere munter og drillende. Hun håbede på at fange hendes opmærksomhed og sagde så til sidst jeg kan forsøge at lette lidt på hovedpinen, hvis du vil? hun kiggede venligt på hende, nærmest kærligt og omsorgfuldt. Som var de venner, familie eller sådan noget. Hun betragtede alle eleverne, professorerne og.. ja generelt bare alle på skolen her, som familie. De var hendes ansvar og hun skulle sørge for at de alle trivedes hvor de var..

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede på Rektor. hun vidste at hun burde have været kommet noget før, men hun havde været bange for at få skideballe, hun havde været bange for at få slag, lige som hjemme hos hendes familie, selvom hun vidste at det ikke kunen lade sig gøre på skolen, fordi her havde alle været så gode og søde imod hende, men alligevel.
"jeg er ked af at jeg ikke kom noget før" sagde Angel og havde stadig bøjet hoved og sad og kiggede ned i jorden. hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun sad bare og kiggede ned i græsset. Da rektor så sagde det der med at hun kunne lette hovedpinen let kiggede Angel forhåbentligt op "det ville være meget rart" sagde hun med en stille stemme. efter at hun var kommet til skolen havde det været som om at rektor havde været en form for mor for hende. Angel havde haft mange ekstra timer pga hendes sygdom og hendes udvidede psykiske evne. Angel kiggede på hende og lagde forsigtigt hoved på skrå.

[Rektor (Angel)]

Kate smilte venligt til hende, vidste hvor de bange ord kom fra og håbede sådan inderligt at hun en dag ville kunne få Angelina til at se hvor vidunderlig verden var og at ikke alle steder blev man straffet hård for ting man havde gjort.
Hun smilte venligt til hende og svarede så på hendes undskyldning med blid stemme "det er okay, hvis du bare lover mig at komme næste gang der er noget galt, okay? For jeg vil virkelig gerne hjælpe dig, men det er lidt svært når du ikke kommer til mig!" hun smilte venligt til hende og viftede hende så lokkende hen til sig. Hun måtte komme tættere på hvis Angelina skulle hjælpes med den hovedpine og det agtede Kate virkelig at hjælpe med.
Hun smilte venligt frem for sig, rykkede selv lidt tættere på hende og lod hende så komme det sidste stykke hen til sig..

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel var stadig meget nervøst og det kunne mærkes på hende. hun havde slået armene omkring sig selv for ligesom at beskytte sig, selvom de meget tynde arme ikke var til særligt meget hjælp, men lidt for Angel var bedre end ingen hjælpe. hun var blevet så lille og bange igen efter hun var faret vild, sådan havde hun aldrig rigtigt været før. Angel kiggede på Kate, og rykkede sig så lidt tættere på.
"jeg skal nok huske på at komme næste gang" sagde hun stille og kiggede på Rektoren igen. hun turde lidt mere at kigge hende i øjne efter at hun havde fundet ud af at hun ikke var ude på at slå Angel eller skælde hende ud, men Angel var stadig meget påpasselig, man kunne jo aldrig vide

[Rektor (Angel)]

Kate nikkede venligt og placerede så en hånd på hver af Angelinas tindinger. Hun lod kræfterne strømme igennem kroppen, mærkede hvor det sitrede svagt i fingerspidserne og vidste at hendes ellers så rødbrune øjne, nu blev helt orange som dragen i hende havde.
Hun virkede en anelse fraværende, kiggede nærmest blindt ind i Angelinas øjne og mærkede så en knude, et sitrende mørke for sit indre. Hun var kommet forbi Angelinas bange anelser omkring folk. Kate kunne bare lige vandre derind og se hvad der rigtigt skete siden Angelina frygtede alt og alle, men hun smilte roligt og svævede videre imod hovedpinen. Hun kom hen til den, så minder og tanker fare forvildet afsted omkring hende, de var et virvar af forvirring og intet af det nåede Kate at se, før hun igen havde glemt det. Hun så kun brudstykker af det, men snart kom en million andre tanker og minder og hun havde igen glemt de forhenværende. Hun mærkede hovedpinen og kvalmens magt over Angelina, svævede videre helt hen til den og lagde så sine hænder på den pulserende blodrøde masse. Det var som en klump af smerte som pulserede i hendes sind. Kate fjernede det meste af den, nok til at Angelina ikke længere ville føle smerte og smilede så mildt..

((Hun er ikke ude i nu, så Angelina vil ikke kunne flytte sig, eller det skal hun helst ikke.. Hu vil føle det som en dyb trance af lettelse efter jo mere Kate får fjernet hovedpinen.. XD))

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel sad bare stille. hun lod Kate gå ind i hendes sind, da hun vidste at en blokering ville være nyttesløs så svag hun var. Angel havde engang bare i nogle få sekunder kunne holde Kate ude, men Angel var også sikker på at Kate ikke havde lagt hendes fulde styrke i det angreb hun gjorde på Angel i en af deres specielle trænings timer.
Angel kunne stille mærke Kate gå rundt blandt hendes tanker. hun vidste at nu kunne Kate se grunden til hendes frygt. Angel tænkte tilbage på hendes liv da hun var lille, hendes sygdom og hendes mors og brors forsvinden, og så hendes far og hans hvad kan man kalde det problemer. Angel var rædselsslagen for ham, og alle de ting han havde gjort ved hende. Han havde så mange gange udnyttet hende, prøvet på at dræbe hende eller det der var værre. Hvis det ikke var fordi at Angel ikke kunne røre sig så havde hun nok slået armene omkring sig selv og vugget blidt frem og tilbage, og inden i hendes sind, helt inden bag ved alle de forskellige masker, og mure og alt det der kunne beskytte hende sad der en lille pige. En lille pige som havde længere hår en den Angel uden for havde. Hun var forslået, endnu mere spinkel, og meget bange. Hun sad sammen krøllet og vuggede blidt frem og tilbage.

[Rektor (Angel)]

Kate fjernede hele migrænen fra Angelinas sind, smilte tilfredst frem for sig og svævede så tilbage.
Hun kom igen forbi tankerne om Angelinas fortid, hun ville inderligt gerne ind og tjekke hvad hun kunne gøre for at hjælpe hende. Men det var ikke hvad Kate var kommet derind for, så hun kiggede omsorgsfuld på den lille pige og svævede så en anelse irriteret videre.
Hun ville så gerne hjælpe, ville så gerne finde årsager og læsninger på alle disse problemer. Men hun ville kun gøre det med Angelinas samtykke, hun ville ikke til at manipulerer med hende også. Sådan var hun ikke.
Hun sukkede kort og svævede så koncentreret videre ind i virvaret af tanker som hun knap nok kunne opfatte og så derefter ind i det pure mørke.
Hun kunne intet se, alt var ensomt og alligevel forvirrende omkring hende. Hun vidste hvor hun var, vidste hvad hun skulle gøre og fortsatte derfor blot videre ud.
Hun var i udkanten af Angelinas bevidsthed, hun var på vej ud af hendes tanker og med et blev alt rystende og hun mærkede sin krop bliver slynget tilbage i luften.
Som ren refleks forvandlede hun sig til sin oprindelige skikkelse, fr at beskytte sig imod ting hun kunne ryge ind i. Hendes hud blev blodrød og skællet, hendes øjne var stadigvæk lysende orange og hun besad nu store flagermuse vinger og en store og lang pigget hale. Hendes hjørnetænder var blevet lange og syleskarpe, hende negle lige så og hendes hår virkede nu mere blodrødt end flammerødt.
Hun fløj igennem luften. Ramlede lige ind i træet og faldt så sammen på jorden.
Hun sad sådan lidt, virkede fraværende og eftertænksom. Hun kiggede op på Angelina, smilte venligt og rejste sig så let op. Der var intet sket hende, hendes skæld havde beskyttet hende mere end noget andet ville kunne, men hendes sind var eftertænksomt. Hun havde lyst til at knuge Angelina ind til sig i et omsorgsfuldt knus, men hun beherskede sig og spurgt i stedet for roligt "har du fået det bedre nu?" hun tænkte hele tiden på den lille pige med alle sine sår og bange øjne. Hun ville så gerne have hjulpet hende, men hun ville det ikke uden hendes samtykke..

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel havde bare siddet stille og lade Kate arbejde.
”ja det går meget bedre nu” sagde hun stille og kiggede smilende på Kate. Hun vidste ikke hvad hun elelrs skulel sige eller gøre

[Rektor (Angel)]

Kate kiggede ned imod sit holour, trykkede lidt rundt og ændrede så igen markant udseende. Hun blev sit normale jeg igen, smilte omsorgsfuldt og svarede så tydeligt eftertænksomt "det var da godt at høre!..." hun lød som om at hun skulle til at sige noget mere, men stoppede alligevel midt i det hele og kiggede tænksomt til den ene side.
Hun sukkede kort og sagde så med en blid og omsorgsfuld stemme, da hun igen vendte blikket imod hende "den lille pige, vil du snakke om hende? Jeg mener, jeg er bekymret for dig og vil så gerne hjælpe, men selvfølgelig kun hvis du ønsker hjælp!" hun smilte kærligt til hende og forsøgte så at holde øjenkontakten, med sine egne nu rødbrune øjne..