Sommervejr.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angels blik farede rundt. hun kiggede rundt i hele haven, og lagde mærke til at Kate blev hendes normale sig, og Angel slappede en smule mere af.
"øhh, pigen..." sagde hun stille og så lidt spørgende på Kate, hun var ikke helt sikker på hvad Kate mente

[Rektor (Angel)]

Kate smilte roligt, mærkede Angelina blive mere rolig da hun blev sit normale jeg og glædede sig over det.
Hun holde øjenkontakten, smilte kærligt og forklarede så med korte ord "Din fortid, vil du ikke fortælle mig om den?" hun vidste at bare det at fortælle nogen om det normalt hjalp en hel del. Det gav en følelsen af at man ikke var alene om det hele, fik en til at føle sig mere tryk og selvsikker. Kate smilte roligt til hende, virkede ikke bekymret, da hun ikke ville have at Angelina skulle have grund til at tro at der var noget at blive bekymret over. Men hun virkede derimod mere omsorgsfuld og venlig. Som var hun moderen, eller veninden som var der for hende. Hun smilte kærligt og afventede så svar, med en ro som næsten var ufattelig. Men inden i var hun urolig og bekymret for Angelina, hun ville kun sine elever og alle de andre på skolen, det godt og Angelina havde det tydeligt ikke helt så godt som hun kunne have det..

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede på Kate, og slog så blikket ned igen. Hun kunne godt mærke alt den kærlighed der strømmede fra denne voksne person, denne rektor, denne ”mor” mumlede hun stille og før Angel selv nået at reagere helt havde hun noget der mindede om kastede sig ind til Kate, og sad nu helt puttet ind til Kate. Angel følte sig tryg og som om at intet ondt kunne ramme hende her.
”lad ikke min far tage mig” hviskede hun helt stille, og Kate ville nu kunne mærke at Angel rystede, og ikke af kulde fordi solen stod stadig højt på himlen, nej Angel var rædselsslagen for hendes far. Hun var bange for ham, og var bange for at han igen ville komme efter hende.

[Rektor (Angel)]

Kate kiggede omsorgsfuldt på hende, afventede sar, men det blev slet ikke som forventet. Hun spærrede forbavset sine øjne op, havde hun lige kaldt hende mor?
Hun smilte dog meget hurtigt igen og lod hende så bare hen og kramme sig ind til hende. Kate lagde armene om Angelina, smilte roligt frem for sig og sagde så med blød stemme "jeg vil ikke lade nogen som helst gøre dig fortræd, heller ikke din far!" man kunne tydeligt høre på hendes stemme at den var fyldt med omsorg og venlighed, men også at hun helt klart stod ved sine ord.
Hvis hun kunne komme til det, ville hun ikke lade n sjæl gøre Angelina noget som helst. Hun smilte blødt frem for sig og lod så en beroligende hånd ae hende blidt hen af håret, som en mor ville havde gjort ved sit barn efter det havde haft mareridt..

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kunne mærke at Kate krammede hende ind til sig, og Angel tog bare imod alt den kærlighed som hun sendte mod Angel. Det var som om Angel var underernæret på dette punkt, og hvem vidste det var hun da sikkert også, især efter at hendes mor stak af da hun var helt lille og kærlighed aldrig havde været noget hendes far havde været særlig god til at vise.
”tak mor” mumlede hun og kunne mærke at hun pludselig blev underlig træt. Nogle ville mene at det var fordi Angel slappede af her i Kates armen, og det var også lige hvad Angel gjorde. Før første gang i lang tid følte hun sig tryk i hænderne på en voksen. På en voksen som hun som så ikke rigtigt kendte, men alligevel vidste mere omkring Angel end man lige skulle tro. Angel trak bare vejret dybt og slappede af, og mærkede den beroligende hånd som aede hende hen over håret.

[Rektor (Angel)]

Kate smilte roligt frem for sig, kunne næsten ikke nænne at forklare Angelina at hun aldrig ville kunne blive Angelinas rigtige mor. Det var genetisk umuligt. Men hun kunne ikke nænne det over for hende og da specielt slet ikke, når hun nu godt kunne lide tanken om en lille pige at passe på.
Hun smilte roligt frem for sig, aede hende kærligt videre på håret og mærkede så Angelina blive mere rolig og afslappet. Kate smilte næsten lykkeligt frem for sig, Angelina havde for første gang i meget lang tid, endelig slappet af og det beroligede Kate umindeligt meget.
Hun smilte glad frem for sig og sagde så med mild stemme "Hvad siger du så min pige, skal vi få trænet lidt af dine evner?" hun smilte kærligt til hende og afventede så hendes svar. Hun ville få Angelina til at føle sig try ved sine evner igen og det krævede desværre at de skulle øve lidt. De skulle starte forsigtigt ud og så ville det oftest automatisk selv komme..

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel slappede af i Kates arme, men hun vidste som så meget andet så ville det ikke vare ved. Derfor kom det ikke som noget chok for hende da Kate kort tid efter spurgte ind til hendes evner. Angel strak sig og kiggede op på Kate.
”kan du ikke være min mor, bare når jeg er her??” sagde hun så spørgende. Hun vidste godt at Kate aldrig kunne blive hendes rigtigt mor, og så rejste Angel sig helt op, og børstede lidt støv og muld af hendes kjole. Der var ikke særligt meget at se, men Angel vidste at det var der.

[Rektor (Angel)]

Kate lyste op, smilte halvt forbavset og fyldt med glæde siddende i blikket. Hun kunne ikke begribe det, havde hun virkelig lige spurgt om det?
Kate smilte venligt til hende, lagde en kærligt hånde på hendes hovedet og svarede så med blid stemme "hvis du lover mig at træne flittigt hver dag, så vil jeg være beæret af at være din mor her!" hun smilte venligt til hende. Det med træningen var ikke ment som at Kate kun ville have gode og stærke børn. Men det var derimod ment som at hun ikke kunne klare at se Angelina lide og hun vidste at Angelina ville føle smerter, hvis hun ikke dagligt trænede sine evner.
Hun smilte kærligt til hende, ae hende blidt på hovedet og kiggede så afventende på hende. Hvordan ville hun mon reagere på det? Ville hun blive glad, eller fortryde at hun overhovedet havde spurgt? Kate kiggede kærligt på hende, men håbede inderligt på at hun ville reagere på den bedste måde muligt. At hun ville være indforstået med det..

[Dane Xanders]

Dane kom gående roligt imens han nød det gode vejr og gik med en hvid tank top da han ikke mente at han behøvede skjule sin arm for eleverne og de andre lære samt nogle blå bukser og sko. han smilede da han så de mange elever rundt omkring i haven og syntes det vvar virkelig godt med en skole som de kunne leve i hvor de havde det godt

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angels ansigt lyste op i et kæmpe og meget kærligt smil.
”selvfølgelig vil jeg træne hver eneste dag!!!” sagde Angel så og ville ha sprunget ud fra en klippe hvis det var det der skulle til. Kate havde været så sød og rar overfor for hende. Der havde aldrig været nogen der havde taget sig godt af Angel som Kate havde gjort det. og derfor var Angel så tryk ved Kate.
”men mor hvordan vil du have at jeg skal træne, hvilke øvelser??” sagde hun så spørgende, fordi hun kunne jo ikke bare sådan bryde ind i andres sind som en del af hendes evne tillod. Angel kiggede på Kate, og kunne så mærke at der var en anden lære i området, og blev pludselig nervøs igen.

[Rektor (Angel)]

Kate fornemmede også Dane nærme sig, smilte svagt og begyndte at rødme e anelse. Men hun veg ikke sin opmærksomhed fra Angelina, smilte hele tide kærligt til hende og svarede så venligt "vi to kan øve os hver dag, så kan jeg også hjælpe dig, hvis du skulle få brug for det!" hendes stemme var blid og kærlig. Hun kunne slet ikke tro at denne dag kunne blive bedre overhovedet. En sød pige, der nu var hendes.
Det var da helt ubegribeligt.
Hun kunne slet ikke lade være med at smile hele tiden, helt muntert og glad. Hun aede hende kærligt på hovedet og vendte opmærksomheden imod Dane. Hun fornemmede at Angelina lev urolig, bukkede sig lidt til hende og viskede så med en blid og omsorgsfuld stemme "du skal ikke være bange min pige, jeg er her jo til at beskytte dig og desuden gør han ikke nogen noget, han er den nye læge!" hun smilte kærligt til Angelina og afventede så hendes reaktioner..

[Dane Xanders]

Dane så sig igen lidt omkring og smilede da han så Kate og en af eleverne. han regnede med at det var en som havde brug for hjælp eller lignende så han ville ikke forstyrre medmindre der blev gjort tegn til at han kunne komme derhen på en eller anden måde. han så sig lidt omkring på nogle af eleverne som faktisk var i alle aldersgrupper

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel stod lidt og kiggede smilende på Kate og krammede hende så igen. Hun var glad og i godt humør, men den lille pige sad stadig en smule gemt inden bag ved. Hun turde stadig ikke komme frem, og det var da vel også kun forståeligt nok.
”mange tak” sagde Angel smilende, og glædede sig til at hun og Kate skulle træne hver eneste dag. Angel vidste at hun også skulle træne sammen med nogle af de andre elever, men at hun skulle træne sammen med Kate. Angel kiggede på den fremmede og blev dog ikke mere tryg ved hvad Kate sagde. Hun brød sig ikke om fremmede, og det havde også taget Angel lang tid at begynde at have tillid til Kate

[Rektor (Angel)]

Kate fornemmede stadigvæk hendes udtrykkende sind krympe sig ved tanken om en fremmed. Kate smilte dog blot roligt og kom i tanke om noget de kunne gøre "ko tag min hånd, hvis du syntes at du skulle få brug for at komme lidt væk, klemmer du bare, okay min pige?" hun kiggede kærligt på hende og rakte så hånden frem imod hende. Hun ønskede at Dane skulle øde Angelina, hun var en så vidunderlig pige, hendes pige. Hun smilte roligt frem for sig, kiggede kort imod Dane og vendte så igen opmærksomheden imod Angelina.
Hun ville ikke introducere Angelina for Dane, hvis hun ikke følte sig klar til det. Men hun håbede det virkelig, for nu hvor Kate og Dane skulle på date sammen. Ville det kun være faer hvis han også blev introduceret for hele pakken der kom til et eventuelt forhold. han skulle vide at hun nu også havde Angelina at tage sig af, at han ikke kun kunne få en af dem, men at det gjaldt dem begge..

[Dane Xanders]

Dane blev ved med at se på de to under træet og smilede bare. han ville blive væk indtil det lod til de ville have ham derhen eller indtil Kate var alene under træet. han syntes jo også at der jo skulle hjælpes elever når han kunne gøre det for han var jo trods alt den nye læge på skolen så han skulle jo gøre det og han var glad for sit arbejde