En stille sang

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare så på hende lidt og nikkede så kort. Han rejste sig og satte sig foran hendes ansigt, han satte en pote på hendes næse, for at lave lidt sjov. Fordi en kat, som sidder med en pote på et menneske, må se ret komisk ud.

[ZamiaLillium]

Zamia kunne ikke lade være med at grine, da han lagde poten på hendes næse. Hun troede, hun havde forstået, at det havde noget med pigen at gøre, så hun sagde: "hvis det er fordi, hun ikke elsker dig, er hun blind," hun smilede til katten og aede den på hovedet, "du er en virkeligt sød lille mis. Hvis jeg var hende, ville jeg gerne være din kæreste," hendes tænder kom nu til syne, da hendes smil blev større. Hun vidste godt, at hun var alt for ung, og hun havde slet ikke lyst til at have en kæreste, men det var sandt, det hun sagde til ham. Hvis hun havde været på hans alder, havde han helt sikkert været en, hun ville kunne blive kærester med.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare tænkte ikke over hendes ord, det var jo ligegyldigt. Kira elskede en anden og dette måtte han bare leve med.
Han spindende stille og lukkede øjnene og trak sin pote tilbage, som han brugte til at støtte sig på. Han lagde sig på alle fire istedet, så hun bedre kunne nå.

[ZamiaLillium]

Zamia smilede til katten. Det kunne godt være, han ikke ville lytte til hende, men hun havde da prøvet. Hun vidste ikke, om han stadig var lidt nedtrygt, men det var han nok, så hun prøvede at opmuntre ham på en anden måde - hun nussede ham, som hun havde gjort, da hun lige havde mødt ham, for det havde virket på ham, som om han godt kunne lide det. Hun håbede, at det virkede, for hun kunne ikke lide at se ham ked.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle begyndte bare at spinde højere, men han stadig kontrol over sig selv.
Han kunne ikke lade vær med at tænke på Kira og et uklart billed begyndt at samle sig i hans sind. Hans første kærlighed, før skolen, hang fra loftet i et reb om halsen.
Han begyndte at ryste og mærke hvordan han gik fra kat til menneske. Zamias hånd lå på hans ben nu og hendes hoved lå halvt på hans ben. Han flyttede sig lidt, uden at se på hende. Hans pandehår dækkede hans øjne, hvor tegn af tårer var. Han havde været hjemsøgt af det billed i et godt stykke tid, selvom han mente han var kommet over det. Det skete jo for nogle år siden.

[ZamiaLillium]

Zamia gispede stille, da han pludseligt blev til et menneske igen - hun havde stadig ikke vænnet sig til det. Da hun bemærkede, hvordan han sad, bed hun sig lidt i læben. Alt ved ham udtrykte, at han var ked at det. Forsigtigt satte hun sig op og kravlede over til ham. Uden at tænke over det, kravlede hun op på hans ben (regner med, han sidder i skrædderstillings?) og lagde armene om hans hals. "Det er okay, lille mis," hviskede hun i hans øre, "det skal nok gå," hun havde ingen idé om, at det var hans første kærlighed, han tænkte på, og troede derfor, at han stadig var ked på grund af det med den anden pige, han var forelsket i.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

( gør han også )

Han kiggede på hende. Hans ører lå ned, hans hale lå i en halv cirkel. Han havde idé om hun troede det var pga. han var forelsket i Kira. Han smilte bare og krammede hende.
Han så lidt rundt, men han rykkede ikke hovedet. Hans øje kørte bare rundt i hovedet på ham, mens han forsøgte at holde hans tårer tilbage. Han ville ikke fortælle hende, hvad der virkelig var galt med ham. Han troede nemlig ikke at det ville være noget hun kunne forstå. Hun levede jo et ret godt liv, virkede det til.

[ZamiaLillium]

((godt XD))

Hun blev på en måde glad, da han også krammede hende. "Du må godt græde," mumlede hun, "det er okay at gærde". Hun vidste selv, at det kunne hjælpe, og tænkte ikke over, at han måske ikke ville have, at hun skulle se ham græde. Hun havde selv været ked mange gange. Forsigtigt begyndte hun - så godt hun nu kunne - at ae hans hår.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare smilte stadig selvom, han havde fået lov til at græde, men han havde ikke lyst til at græde over noget som skete for 2-3 år siden.
"Jeg er okay, skal bare lige slappe af, har ikke brug for at græde" sagde han roligt, selvom det kunne høres på hans stemme at der var noget på vej.

[ZamiaLillium]

"Okay," sagde Zamia stille. Hun krammede stadig om ham, for hun tænkte, at han måske godt kunne bruge det lige nu. "Og dit navn passer ikke," dette var bare en af de ting, der faldt hende ind at sige, "du ikke kærlighedsløs. Jeg kan i hvert fald godt lide dig," hun blev ved med at ae ham på håret og holde ham om halsen. Det var sandt, hun kunne faktisk godt lide ham.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare grinte lidt for sig selv over hendes ord.
"Tak, Zamia" sagde han roligt og tog et dybt suk ellers sad han bare kiggede ned i jorden, uden ord, med et lille smil.

[ZamiaLillium]

Zamia smilede. "Ingen årsag," sagde hun. Hun viste ikke, hvad hun ellers skulle sige, så hun sagde ikke mere, men krammede ham bare. Hun håbede på, at han også kunne lide hende - det regnede hun nu med. Ellers ville han nok ikke kramme hende og sådan. Hun kunne godt lide det her. Han behandlede hende ikke rigtigt som et lille barn, som de fleste andre.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Han smilte bare og så så alvorligt på hende.
"Ikke mere 'lille mis'.. Jeg er ældre end dig og overhovedet ikke lille" sagde han, men det alvorlige forsvandt lidt efter, da det var mest for sjovt, selvom han ikke kunne lide det. Men han prøvede at løfte stemningen op igen.

[ZamiaLillium]

De store brune øjne så ind i hans. Efter lidt tid, nikkede hun og sagde: "okay, lille m..." hun rettede sig selv lige i sidste øjeblik, "Nigle." Hun smilede til ham og krammede ham en ekstra gang, inden hun slap ham igen. Hun flyttede sig dog ikke fra hans skød. Det var længe siden, hun havde været glad for en dreng - ikke siden hendes mors gamle kæreste havde forladt skolen. Hun levede stadig i den forventning om, at han ville komme tilbage efter hende, selvom det aldrig ville ske.