En stille sang

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare satte sig op, med den nu døde mus i munden.
Halen var i hans mund, så den lå med kroppen hængende under hans mund. Hans hale svingede stadig i spidsen og han spindede høj lydt over at endelig havde fanget sit bytte.

[ZamiaLillium]

Zamia klappede af katten. "Hvor er du bare dygtig, lille mis!" sagde hun glad og smilede over hele hovedet. "Du er virkeligt en god lille kat, er du ikke?" det kunne sådan set være ligemeget, hvad hun sagde til den, for den kunne jo alligevel ikke forstå hende, kun hendes toneleje, hvilket var lige som den skulle være. Hun satte sig ned på hug igen og aede katten lidt på hovedet. Det havde virket på den, som om den havde kunnet lide det, da hun havde gjort det for lidt tid siden.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Han smed musen ned på jorden igen og gik over på siden af hende.
Han lagde hovedet og den ene pote på hendes skød og spindende over hendes aen igen. Han slappede bare af i hele kroppen, mens halen svingede bag ham.

[ZamiaLillium]

Zamia forsatte med at ae katten, men satte sig nu helt ned med korslagte ben, så den nemmere kunne kravle op i hendes skød, hvis den ville. Mens hun aede den, begyndte hun stille at nynne. Efter en tid var nynnen blevet til sang, så hun nu sang den samme sang, hun havde sunget, da hun gik og samlede blomster - dem havde hun forresten bare ladet ligge på jorden lidt derfra, for hun syntes, at katten var meget mere interessant at lege med end nogle livløse blomster. Hun lukkede øjnene for bedre at leve sig ind i sangen - hvis det var muligt, begyndte solen at skinne bare en anelse mere, end den havde gjort lige før.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare lagde sig lidt efter bedre til rette, men hans katteDNA begyndte at tage af igen. Katten trak sig lidt væk og satte sig op.
Lidt efter sad Nigle i menneskeform. Helt roligt og begyndte at prøve at pille hans halsbånd af, men det var ikke særlig let, med hans klør agtige fingre.
Han havde helt glemt den lille pige.

[ZamiaLillium]

Zamia gav et lille, forskræmt hvin fra sig, og hendes øjnene blev store af overraskelse. "H-hvem er du?" spurgte hun så med en lille, lidt rystende stemme. Hun havde aldrig set noget lignende. Hun viste, at hendes mor kunne få klør som en kat, men ligefrem at blive til en kat og omvendt? Det havde hun aldrig forestillet sig. Hendes frygt blev dog aflyst af nysgærrighed. "Her, lad mig hjælpe," sagde hun så, mens hun rejste sig og gik om bag drengen, hvor hun fandt det, der holdt halsbåndet på ham og åbnede det, så båndet faldt til jorden. "Sådan sagde hun smilende," det var heldigt, at han havde fundet hende i et godt humør, ellers havde hun nok ikke været helt så flink og hjælpsom.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare havde ikke sagt noget til hendes bange stemme, da det ikke overraskede ham. Det var vel stort for sådan en lille pige, men det her var jo en mutant skole, havde hun ikke før haft mødt nogen med sådan evner?
Han greb halsbåndet inden det faldt ned på jorden. "Tusind tak, frøken" sagde han og smilte til den lille pige.

[ZamiaLillium]

"Det var så lidt," svarede hun med et smil, "men nu, da du ikke længere er en lille mis og kan tale og altmuligt, bliver du nødt til at svare på mit spørgsmål: hvem er du?" hun lød mere sofistikeret, end en normal niårig pige plejede at lyde. Hendes ordforråd var større end mange andre på hendes alder, men alligevel var hendes stemme let og lille som en hvilken som helst anden lille piges ville være. Det var ofte underligt for folk at høre, da hendes formuleringer næsten aldrig passede til hendes stemme og lettere buttet ansigt.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare valgte at bruge sit rigtige navn overfor pigen, men han blev virkelig overrasket over hendes sætning.
Nigle Loveless sagde han smilende og kiggede venligt på hende, så godt som han nu kunne. Han havde stadig øjne forskel og det grågule øjne havde et ar lige lodret ned over øjet.

[ZamiaLillium]

Zamia lagde hovedet på skrå. "Loveless?" gentog hun spørgende, dog hun ikke kunne udtale det helt rigtigt, "hvem ville kalde deres barn for kærlighedløs?" hun så uskyldigt på ham, for hun mente det oprigtigt. Hun var ikke så god til fremmede sprog, men noget kunne hun da. Hun vidste, at 'love' betød kærlighed og 'less' betød mindre, men kærlighedsmindre ville lyde dumt, så hun regnede sig frem til, at det måtte betyde noget i stil med kærlighedsløs, skønt hun ikke var helt sikker. "Og hvorfor er dit øje helt underligt og misfarvet?" spurgte hun. Misfarvet, endnu et ord ikke mange på hendes alder kendte til.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Han var lidt undret over hendes engelsk, men svarede bare på det med et smil.
"Det er bare vores efternavn, et efternavn som jeg kom til at leve op til" han blev meget forbløffet over hendes ordbrug, men på den anden side, så var hun en mutant og ikke helt som en normal pige, ville være på hendes alder.
Hans ører vippede op og ned, inden han svarede på hendes sidste spørgsmål.
"Det fordi jeg var i kamp og så endte det galt og jeg kom til skade." Det undret ham lidt at hun ikke havde skriget eller ad'ede over hvordan hans øjne var, da han kunne forstille sig små piger ville det, så denne pige var ikke helt som en normal pige på hendes alder.

[ZamiaLillium]

Zamia så på hans ører, da de bevægede sig, med et fascineret udtryk. "Du er en lille mis," udbrød hun så, "selv når du ikke er!" hun grinede glad, "jeg vil også have sådan nogle!" hun rakte ud og aede det ene øre. Det næste, der fangede hendes blik, var hans hale. "Det er ikke retfærdigt, jeg vil også være en kat," sagde hun en smule muggent, idet hun satte sig ned og foldede arme og et utilfredst udtryk i det lille ansigt. Hun havde altid gerne villet været en kat - engang havde hun endog klædt sig ud som en - men det var en ting, hun aldrig ville komme til at være, og det var hun godt klar over, hvor meget det så end gik hende på.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Han blev overrasket over hun pludselig rakte en arm ud efter hans øre, men han sad stille. Han kunne stadig huske Yuki tage fat i begge øre, for at se om de virkelig var ægte.
Men han sad og grinte lidt over hendes utilfredshed over ikke at ha' hans evner, det havde han aldrig hørt fra en anden, ikke et menneske, ikke engang fra en mutant.

[ZamiaLillium]

Zamia, der stadig var fascineret over hans ører og hale, begyndte at slappe lidt af igen, så hun ikke var helt så mopset mere. Hun var mere interesseret i, hvor han havde fået dem fra. "Hvordan har du fået dem?" spurgte hun med en smule ærefrygt i stemmen, "min mor har ikke sådan nogen, men hun kan tale med katte og kan få klør og det hele," hun tænkte ikke rigtigt over, om hun sagde for meget, for hun var vandt til at sige det, hun tænkte, "og hvorfor var du forresten en kat for ikke så længe siden, men nu et menneske med ører og hale? Kan du magi?" hun overvejede ikke, at det kunne være hans evne, for hun havde aldrig set eller hørt om nogen, der kunne være et dyr det ene øjeblik og et menneske det næste.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare så lidt undret på hende over alle hendes spørgsmål, hun burde da være klar over at det var en mutant evne?
"Det ikke magi, det er bare min evne, ligesom din mor har sin evne" han smilte skævt over det og hans hale begyndt at svinge lidt i spidsen. Hans ene øre lå halvt nede og han så afventede på at få flere spørgsmål.