En stille sang

[ZamiaLillium]

Tid: 07.00

En stille sang kunne høres, hvis man hørte ordentligt efter. Det var en glad lille sang, der kom fra en glad lille pige, der gik og plukkede blomster. Hun havde allerede en blå en i håret, der passede til den hvide kjole, hun havde på. Det var tidligt, men Zamia havde ikke kunnet sove, så hun var gået herud for at se på morgensolen. Den var så rar, og så farvede den himlen en flot rødlig farve. Hendes mor havde ikke hørt hende gå, for hun havde sovet meget dybt - det var pigen glad for, for hun havde lyst til bare at være sig selv lidt.
Sangen hjalp på det allerede gode vejr. Hun tænkte ikke over det, men det gjorde den jo rent faktisk. Lige nu var hun i sin egen verden, som så mange gange før, og når hun var det, var det ikke altid lige let at komme i kontakt med hende. Hun så meget uskyldig og lillepige agtig ud, men det kunne meget hurtigt ændre sig, skete der noget forkert.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

En sort kat kom stille ud i haven, halv træt og gik lidt sjovt på sine ben, da han ikke var helt vågnen endnu.
Han satte sig ned og kunne høre en stille sang, som gjorder ham nysgerrig. Hans ører var ligefremme og flugte forsigtigt og varsomt lyden.
Da han så den lille pige satte han sig ned ikke langt fra hende og lagde hovedet på skrå mens han betragende hende.

[ZamiaLillium]

Pigen sang videre, mens hun fortsat samlede blomster - det var i det mindste nemmere, end at samle sommerfugle, som hun havde prøvet en gang før. Det så ikke ud til, at hun havde bemærket katten, hvilket også var sandt. Stadig var hun i sin egen verden, hvor der kun fantes hende og sangen lige nu. Hendes verden var en slags forsvarsmekanisme, hun havde udviklet for at slippe for nogle af de problemer, der kunne opstå i dagligdagen. Hun kunne godt lide at være i sin verden, for der var hun helt sin egen. Ingen bestemte over hende, og hun kunne være hvem som helst og hvor som helst.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare smilte for sig selv over hendes glad og munter humør. Pludselig så han noget bevægede sig. Hans katte DNA tog over og han lagde sig ned på alle fire. Han lå helt stille, mens han ventede på endnu et tegn fra det lille dyr, som viste sig at gemme sig under blomstrene.
Og et fór han over og fangede den, lige ved siden af pigen. Men musen havde været hurtigere og Nightmare lå helt skuffet i blomstrede.

[ZamiaLillium]

Zamia gispede, da en sort kat sprang ned ved siden af hende, og dermed stoppede sangen. Hun så nysgærrigt ned på den. "Hvad laver du her lille mis?" spurgte hun så, mens hun satte sig ned på hug. Idet hendes mor kunne tale med katte og sådan, var hun efterhånden blevet vældigt glad for de små dyr - og dyr i det hele taget, men katte var hendes ynglings. Den sorte kat var sød, men på samme tid var hun ikke en, der flippede helt ud over en kat, som nogen ville gøre - det var hun for moden til, syntes hun selv. Hun var moden, for det meste i hvert fald, men hun var trods alt stadig kun en lille pige.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare var stadig lidt i sin katte trance, så han lugtede til hende med næsen og gik ud fra at hun var den ene af de nye lugte, som var kommet til skolen. Der havde været to, så vidt han huskede.
Han lå bare helt roligt, der var forskel på hans øjnene. Det ene var mere gråt end gult, pga. hans gamle øjeskade efter slagsmål.
Nightmares halespids svingede i luften.

[ZamiaLillium]

//Teknisk set er Zamia og Everlyn ikke 'nye lugte' - Hvis det er helt rigtigt, har Zamia været på skolen i næsten 9 år og hendes mor i lidt over 9 år XD ville bare lige påpege det //

Zamia lagde hovedet på skrå og kiggede undersøgende på katten. Forsigtigt rakte hun sin hånd ud for at ae den, skønt hun ikke vidste, om den ville lade hende. Det var en pæn kat, syntes hun, men dens øjne var underlige. "Hvad er det, der er galt med dit øje, lille mis?" spurgte hun. Hun kaldte den 'lille mis', for hun kendte jo ikke navnet på den. Hun så stadig nysgærrigt på den. Havde hendes mor været der, ville hun have kunnet oversætte det, katten muligvis sagde, men det var hun jo ikke, så Zamia måtte bare forsøge at forstå den så godt som muligt.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

// Javel xD Jeg kan snart ikke finde rundt i det hele mere //

Nightmare satte helt stille da hun rakte hånden ud, hun var jo kun et barn. Han havde en idé om hun nok ville spørger om hans øjne, men lille mis?! Han var altså 17!
Gjorder ham lidt munken, men det kunne ikke høres eller ses på ham. Han var et blå halsbånd om hans hals, der var skrevet 'Nightmare' på en lille metal plade.

[ZamiaLillium]

//Nej, det kan være svært XD//

Da katten ikke så ud til at have noget imod hendes hånd, lød hun den glide hen over pelsen - selvfølgelig med pelsen, det havde hun lært, at man skulle gøre, for længe siden. "Har du et navn, lille mis?" spurgte hun, mens hun fortsat aede den. Noget glimtende fangede hendes blik. Da hun så, at det var et navneskilt, løftede hun det op for at se på det. "Nig... nit... nieh..." forsøgte hun, "jeg tror bare, jeg holder mig til 'lille mis'," sagde hun så med et sødt lille smil og en glad stemme, idet hun optog sin aen.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Han blev mere og mere irriteret over det 'lille mis', men på den anden side, så var hun jo bare et barn.
Hans katteDNA havde taget over i hendes aen, så Nightmare begyndte at spinde og gå over og kæle sig op af benet på hende.

[ZamiaLillium]

Zamia grinede som den lille pige, hun var. Hun kunne godt lide den her kat, også selvom hun ikke kunne udtale hans navn. Pludseligt kom hun til at tænke på noget. Hvad lavede den her kat her overhovedet? Hendes kat måtte ikke komme indenfor, men så, de var jo også udenfor, så der var måske ikke noget problem i at den her kat var herude. "Men hvem er din ejer, lille mis?" fortsatte hun, mens hun stadig aede den.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare spindende og kælte stadig op af hendes ben, som havde han ikke hørt hendes ord.
Han smed sig på ryggen med lukket øjne af bare nydelse efter denne dejlige aen.
Det var længe siden at han sidst havde været aet, men på den anden side, så havde han været i sit menneskelige sind, havde han forvandlet sig tilbage inden det her forsatte.

[ZamiaLillium]

Zamia grinede endnu mere, mens hun fortsat aede katten. Hun løftede den ikke op, for det var ikke alle katte, der kunne lide det, så det ville nok ikke være nogen god idé. Dens pels var dejligt blød og glat, hvilket viste, at den nok havde en ejer, for katte, der ingen ejer havde, havde som regel ikke en fin pels. Hun vidste, at katten ikke ville svare hende, men derfor kunne det sommetider være beroligende for katte - og alle dyr for den sags skyld - at man talte til dem i en lys og venlig stemme. Lige nu nøjedes hun dog bare med at ae den, hvor som helst det nu skulle være.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Det var ikke så meget hans 'ejer' skyld at hans pels var blød. Han havde bare flere forskellige hår produkter til sig selv oppe i hans værelse, men det var hans egen hemmelighed. Han elskede at pleje sin pels.
Han hørte musen bevæge sig igen, så han lagde sig om på maven igen og på alle fire. Han fór pludselig afsted efter musen. Han fik den og hans hale svingede stort. Han var omkring 3 meter fra den lille pige

[ZamiaLillium]

Zamia hvinede en smule af fryd, da han sprang af sted. Da han havde fanget den, rejste hun sig og løb over til ham, skønt der ikke var så langt igen. "Hvad har du der, lille mis?" spurgte hun så, mens hun lægnede sig ned for at forsøge at se, hvad det var, den havde fanget. Alia plejede at komme med mus, muldvarpe, fugle og sådan, som gaver, så hun var ved at vende sig til at se de døde eller næsten døde små dyr - var det en fugl, der ikke var for hårdt kvæstet, katten bragte til hende, ville hun forsøge at holde den i et bur og redde den, men det var ikke altid, det lykkedes.