En stille sang

[ZamiaLillium]

"Du skal være min lille mis!" lo Zamia. Hun kunne godt lide den måde hans ører var på lige nu. Hun havde det meget med at springe fra det ene emne til det andet, og det kunne ofte forvirre folk. "Jeg har indflydelse på vejret, når jeg synger," sukkede hun så, "så jeg skal virkeligt være påpasselig med, hvad jeg synger," hun rejste sig og gik over for at samle en af blå blomsterne, hun havde ladet ligge, op. Derefter gik hun tilbage til Nigle og satte den i hans hår. "Nu er du også fin," sagde hun med et sødt lille smil, "ligesom mig," hun pegede på sin egen blomst, der stadig sad i håret på hende.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare holdte sit smil ude, selvom det ikke var det, som han inderst følte over hendes søde ord. Han hadede at få ros, især når det omkring hans evner, som han hadede mere end noget andet. Det overrasket ham ikke at se hvordan hun hele tiden skrifte evne, da han før havde gået rundt og se hvordan børn var i den alder. Det var noget han for det meste gjorder, når han nu af de få gange var inde i byen, udover at ryge.
Han havde ikke bemærket den lille blomst, som sad i håret på ham før hun kom med en kommentar til det. Han så bare hendes blomst og han kom i tanke om at han ikke kendte hendes navn.
"Hvad hedder de, yndige frøken?" spurgte han med et halvt grinende smil. Han kaldte hende dette pga. det var noget som han fandt sjovt at kalde nogen, som var på hendes størrelse.

[ZamiaLillium]

Zamia grinede ved, at han kaldte hende det. "Undskyld, for uforskammet af mig," sagde hun så med et smil, "mit navn er ZamiaLillium Sentillio Melai, men mange kalder mig bare Zamia eller et eller andet andet, der er kortere, da mit navn jo er forfærdeligt lagt," igen lød hun meget mere moden, end hun egentligt var. Det var en anden ting, man skulle vænne sig til ved hende - at hun skiftede fra at lyde som et lille barn til at lyde næsten helt voksen. Hun satte sig ned igen, nu da hun var ved at falde en smule til ro igen. Hvis man var heldig, var det nu muligt at føre en ordenlig samtale med hende.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare var begyndt at vende sig til hendes væremåde, men hendes måde at udtrykke sig og sprogbrug overraskede ham stadig.
"Det er virkelig også et langt navn, Zamia" sagde han smilende og droppede ny frøken, når han nu kendte hendes navn.

[ZamiaLillium]

Zamia plukkede en tusindfryd og begyndte at pille bladene af den. "Kender du meget til verden udenfor?" spurgte hun så. Det var også bare en af de ting, der lige faldt hende ind. Selv havde hun jo aldrig været udenfor skolen, for det var sikrest herinde, men hun ville meget gerne. Hun havde altid ønsket at komme ud blandt menneskene, men det ville hun nok først komme til om lang lang tid - hvis hun nogen sinden kom til det.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare tog sin blomst i håret ned igen.
"Ja, men det er ikke noget rart sted" sagde han og smilte skævt. Han hadede så ikke verden udenfor, det var bare menneskerne, som gik ham på.
Han drejede blomst lidt rundt i hans fingre i på venstre hånd, han tænkte lidt på den dag han havde mødt Kira inde i gaden. Hans ansigt blev letter rød af tanken, hvilket han ikke selv lagde mærke til.

[ZamiaLillium]

Zamia skulle til spørge, hvordan der var, da hun bemærkede, at han fik en rødlig kulør, og fandt på et bedre spørgsmål; "Hvorfor bliver du helt rød i hovedet?" de store øjne kiggede nysgærrigt og undrende på ham. Hun kunne godt huske nogle gange, hvor andre havde rødmet, men det var mest på film, hun havde set det - og det betød som regel, at personen enten var pinligt berørt eller forelsket i en eller anden; hun havde dog også set det hos sin mor nogle få gange. Med den måde, hun kiggede på ham på, kunne man tydeligt se, at hun forventede et ordenligt svar, og at hun ikke havde planer og at droppe det lige foreløbigt.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare kiggede undret på hende, hvorefter han satte en hånd for at mærke på sin kind.
Han kunne mærke det og blev lidt pinlig berørt, men han holdte det nede, så den rødelige kulør stille forsvandt i hans kinder. Han tog sin hånd ned igen og lod som ingenting.
"Hvad mener du?" spurgte han, mens han så forvirret ud og prøvede at få sig selv til at lyde så forvirret som muligt.

[ZamiaLillium]

"Du var helt rød i hovedet," holdt Zamia stædigt fast, "da du talte om verdenen udenfor, blev du helt rød, hvorfor?" hun smilede en smule skummelt, hvilket man ikke skulle tro, var muligt for en lille pige, "har du en kæreste?" Det blev sagt på en drillende måde, som var det meget sjovt, hvis han havde. Hun havde aldrig selv prøvet at have en kæreste eller at være forelsket, men det var sådan set okay - hun havde ikke rigtigt lyst til at prøve det. Folk gjorde underlige ting og opførte sig mærkeligt sommer tider, når de var forelskede, og det skulle hun ikke nyde noget af.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare smilte bare lidt over hendes spørgsmål og lod stadig som ingenting.
"Jeg ved slet ikke hvad du taler om og en kæreste? Hvad skal man dog bruge dem til?" han gik tilbage til katteform og slappede af i græsset. Grunden til at han gjorder det var enkel. Sådan kunne han ikke svare på flere af hendes spørgsmål og at han havde lyst til at ligge og nyde solen i den sorte pels lidt. Det føltes godt at blive varmt op.

[ZamiaLillium]

Zamia sprang op og satte hænderne i siderne, da han forvandlede sig tilbage til en kat. "Hey!" udbrød hun, "det er må du ikke! Du gør det bare, så du ikke behøver at svare! Slem lille mis!" hun var ikke sur, nok mere skuffet, men hun så ret tvær ud lige nu. Hun slog igen næsen i sky.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Han gik kælende op af bene på hende og meow'ede.
Nigthmare havde en idé om at hun nok ikke ville kunne virke så sur på ham særlig længe, når han blev ved.

[ZamiaLillium]

Den lille pige sukkede og faldt ned i græsset igen. "Okay, du slipper for nu, lille mis" sagde hun så, "men jeg skal nok få det ud af dig på et tidspunkt," hun strøg katten blidt over pelsen. Hun var sikker på, at han løj for hende - hun var, som sagt, klog af sin alder og havde lidt erfaring med at gennemskue folk. Da hun havde været ikke særligt gammel, havde hun gennemskuet sin mor, da hun fortalte hende, at ting kunne blive levende, hvis man virkeligt troede på det.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare satte sig tilfreds ned i græsset.
Det var ikke særlig sødt gjort, men det var ikke noget Nightmare var ret vild med. Han var forelsket i Kira, men hun havde jo William. Den store, stærke, ældre og lyse William. Hans ører lå ned af tænke dette, hans hale lå helt stille. Hvis dette havde været en anime ville han ha' tre strenger for depression.

[ZamiaLillium]

Zamia lagde sig ned på maven i græsset og så på katten. "Hmm," mumlede hun tænksomt, mens hun sparkede med benene i luften, "du virker ked, lille mis," hun lagde hovedet på skrå støttet på hænderne, "har det noget med denne pige at gøre?" det var ikke, at hun var sikker på, at han var forelsket i en, men hun havde set folk, når de var forelskede - også hvis følelsen ikke var gengældt - og den her lille mis virkede meget som om, han var det.