|
Post by Kira Angel on Apr 15, 2008 20:29:12 GMT 1
En snehvid ulv traver let hen over græsset. Dens bevægelser er lette og afbalancerede. Dens øjne er rødbrune og fokusere målbevidst imod skikkelsen længere fremme (dig). Den er næsten lydløs som den traver der afsted, den virker koldt og dyrisk. En kølig brise fejer ind over haven og får træernes nøgne grene til at knirke protesterende. Græsset svajer dansende, men ellers er der helt stille i natten. Pludselig stopper ulven op, kigger vurderende på ham og sætter så snuden imod månen og hyler et langt klagende hyl. Hylet er smukt, men får selv hende selv til at mærke kuldegysningerne ned af sin pelsede ryg. Den retter derefter sine rødbrune øjne imod ham, placere hovedet lidt nede, holder halen stille og stirre så intenst på ham, som var han ulvens næste bytte..
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Apr 15, 2008 20:41:21 GMT 1
En sort kat lå stille og roligt. Helt fredlig. Han kunne mærke noget nærme sig, men tog sig ikke af det. Han lå på siden med hovedet glemt i sine katte arme, helt dovent og slappede helt af. Først da hylet kom, så han op og så på ulven. Man kunne se hans ene øjne var næsten helt grågul, pga. hans uheld med øjet. Nightmare stirrede stift på ulven og satte potterne i jorden, parat til hvis der skulle ske et angreb.
|
|
|
Post by Kira Angel on Apr 15, 2008 20:46:26 GMT 1
Ulvens hoved skød i vejret, majestætisk og dyrisk. Den kiggede vildt på den fremmede kat, men mærkede en velkendt lugt ved den. Så uden at tænke sig om, satte hun i løb ned til den og stoppede så op med en intensitet og kraft der var helt ubeskriveligt. Hun satte sig ned, for derefter at komme helt ned og ligge og rullede så legesygt om på ryggen. Hun kendte ham, havde tænkt end el på ham siden sidst og her var han så endelig. Godt nok i katte skikkelse, hvilket hun ikke helt vidste at han kunne, men hun var alligevel stensikker på at det var ham. Halen logrede venligt frem side til side, maven stod sårbart og uskyldigt imod himlen og ørene lyttede årvågent til kattens reaktioner..
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Apr 15, 2008 20:50:10 GMT 1
Da ulven kom styrrende imod ham, var han hurtigt i angrebs-stilling. Men da ulven så bare rullede rundt på jorden satte han sig op og så undret på den. Han begyndte stille at kunne lugte en genkendende lugt, men kunne ikke sætte sit fingerpeg hvor den hørte til. Han lagde sig bare ned på maven med benene ud til siderne og så tænkende på ulven.
|
|
|
Post by Kira Angel on Apr 15, 2008 20:54:38 GMT 1
Ulven rullede rundt og lagde sig så på samme måde så han gjorde. Hun kiggede ind i hans øjne med venligheden stående malet deri, vidste at de rødbrune øjne altid ville være der i alle hendes mange skikkelser. Det var hendes kendetegn, hendes varemærke. Hun ville have smilet venligt til ham, hvis hendes ulveskikkelse ville havde tilladt dette, men i stedet for blinkede hun hilsende med det ene øje og lod så igen halen logre en smule i græsset bag sig. Ville han mon nu kunne genkende hende, elelr vard er gået for lang tid siden de sidste havde set hinanden..?
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Apr 15, 2008 21:04:30 GMT 1
Det går lidt efter op for Nightmare hvem det er. Men leger bare vidre på legen. Han prøver sit bedste at se fornærmet ud og rejse sig op igen og sidde med ryggen til hende. Nightmare ville se hendes reaktion på dette.
|
|
|
Post by Kira Angel on Apr 15, 2008 21:09:52 GMT 1
Først kigger hun bare undrende og nysgerrigt på ham, drejer hovedet til den ene side, hvorefter hun så rejser sig op og vandre om foran ham igen. Så sætter hun sig fredeligt ned der, lægger sig og placere så en saftig og slimet stor tung lige i ansigtet på ham, hilser på ulvemanerer. Hun logre drillende med halen, drejer igen hovedet til den ene side kigger så bare afventende på ham. Hvordan vil han mon nu reagere..?
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Apr 15, 2008 21:13:03 GMT 1
Nightmare bliver overrasket over det og prøver at tørre det af ansigtet, men kan ikke lade vær med at smile indeni. Han stirre stift på hende, sidder helt rolig. Næsten som en statue, mens hans blik var roligt og venligt, så det var til at se han havde genkendt hende.
|
|
|
Post by Kira Angel on Apr 15, 2008 21:19:11 GMT 1
Ulven logrede svagt med halen, han havde genkendt hende. Hun satte sig roligt op, skikkelsen blev mere menneskelig, hun mistede pelsen, halen og de lange ører og sad nu tilbage på græsset med sit brune hår og de velkendte rødbrune øjne fra før. Hun smilte venligt til ham og så med en rolig stemme, som havde de netop gjort det mest naturlige at alt nå, hvordan går det så? hun sad roligt i græsset, ned en svag brise der kom og rettede så igen nysgerrigt sine rødbrune øjne imod ham og afventede spændt på et eventuelt svar..
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Apr 15, 2008 21:23:59 GMT 1
Nightmare tog stille menneske skikkelse selv og man kunne ikke se hans sædvanlige pircinger og hans klap manglede. Han havde bare lukket øjnet. Det var et tydeligt ar lige ned igennem. "Stille og roligt, som altid" svare han med et venligt smil på læben. "Hvad med dig, Kira?" Smilet hang stadig på hans læber. Han var glad for at se hende igen.
|
|
|
Post by Kira Angel on Apr 15, 2008 21:35:55 GMT 1
Hun smilte glad ved lyden af hans stemme, det var nu lang tid siden at de sidst havde set hinanden. Den dag i gyden, hvor de havde snakket og hvor hu var kommet til skade pga. de dumme fyre. ja de havde oplevet lidt af hvert den dag, men nu sad de så her igen og hvad kunne der så ikke alt nå at ske. Hun smilte venligt til ham og besvarede så med rolig stemme okay, det lyder godt. Joo, det går vel fit nok! Mit sår er healet godt! hun viste ham hånde, hvor kun et meget lille sår viste at der før engang havde været en kniv deri..
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Apr 16, 2008 12:34:08 GMT 1
Nightmare så på såret og var glad for at se det var næsten væk. " det er da dejligt at høre " sagde han og åbnede stille det andet øjne op, som havde samme farve, da han var kat. " Hvad har du så haft lavet? " spurgte han og smilte stort
|
|
|
Post by Kira Angel on Apr 16, 2008 15:53:58 GMT 1
Hun smilte, nikkede glad og kiggede så eftertænksomt frem for sig, ja hvad havde hun mon lavet.? Hun smilte roligt frem for sig, ville havde erklæret at hun havde givet smykket til William, men da hun ikke havde sagde hun erkendende og roligt ja det er godt, men jeg har ikke fået afleveret smykket, min gave, til William! Den gave jeg købte i butikken, der hvor hende damen var ved at sprænges ved ordet om en gave til kæresten! Hun var lidt skræmmende! det sidste sagde hun med tydelig munterhed i stemmen, for hun havde været lidt skræmmende. Hun havde stået der i butikken og råbt og skreget som enhver anden gal. Hun havde været mere spændt, end Kira selv havde været, ved at købe den gave..
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Apr 16, 2008 15:59:16 GMT 1
Nightmare grinte lidt, muntert. "Må jeg give dig ret i" sagde han og smilte skævt. Han så nysgerrigt på hende og hans hale svingede lidt bag ham. " Hvordan er denne Wiliam så? " hans stemme var nysgerrig og meget spændt på at finde ud af hvad hun ville sine
|
|
|
Post by Kira Angel on Apr 16, 2008 16:07:25 GMT 1
Kira smilte venligt ved hans spørgsmål og begyndte så med drømmende stemme at forklare han vil altid gerne være der når jeg har brug for ham! Så er han en rigtig god ven, har god humor, er glad og mystisk.. og så ser han selvfølgelig god ud, men det tæller ikke så meget som det andet! han blev straks slået ud af den drømmende mine og sagde så med e lidt mere eftertænksom og fraværende stemme men der er bare det at han er flere tusind år og han vil formentligt leve evigt! hun sagde det med en mumlen, som havde hun endnu ikke besluttet om det ville have betydning for deres forhold. For hun elskede ham virkelig, det gjorde hun. Men at vide at ens kæreste, som så ud til at være i samme alder som en selv, i virkeligheden var så meget ældre. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle tænke om det, men håbede virkelig at det ikke ville have nogen virkning på deres forhold..
|
|