tænke tanker

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede på ham, og begyndte så at grine. hun fniste, og var ved at flække sammen af grin. men det var ikke nogen sød latter, det var en ondskabsfuld og hård latter som egentligt slet ikke mindede om en latter
- "så det godt jeg kan stå meget langt væk" sagde hun med et grin. hun var ikke bange for noget. det var det dummeste man kunne ikke at være bange for noget, men Angel havde igen mistet alle hendes følelser. hun var blevet kold og hård. NightWalkers havde grunden til det, men hun ville bare ikke sige det til sig selv eller nogen anden

[B751...NAT]

en lille flænge i hendes kjole kom og han svarede roligt "afstanden er ikke noget problem, du må fjerne alt luft før du kan slippe fra mig" mens han snakkede begynde hårde vindstød omkring hende hvor der var små hårde kugler i luften. som små sten men de kunne ikke ses fra nogen vinkler. det var ikk noget som ville skade hende. bare gøre en smulde ondt og få hende til at miste balancen var hans mål. da han ikke så en grund til at kæmpe imod en renblodet

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel blev ståendee. hun rykkede sig ikke, og mærkede ikke nogle af smertnere, hun vidste hun vilel mærke dem senere men lige nu havde hun lukket af.
- "stop" sagde hun i et roligt tonefald. en lille smerte, bare en form for hovedpine var begyndt at starte i B's hoved. Angel var begyndt sende hendes kræft over i hans hoved, og der var ingens hoved der kunne holde til det i længden. smerten blev voldsommere og voldsommere. Angel vidste hvor meget hendes krop kunne holde til, men hun vidste ikke hvor meget andres kroppe kan holde til

[B751...NAT]

"slip dit tag eller eg vil love for du vil føle meget kræftige smerter" noget som var spidst begynde at forme sig bag hendes knæ så hun ville kunne mæreke det på samme tid som han begynde at gøre luften tykere omkring hendes hovede så det ville være sværere at træke været, hans hovede gjorde meget ondt lige nu men han ville ikke stop før hun stoppede. hun valgte selv hvor længe hun ville kæmpe, men luften var et våben han ikke ville lade sig tabe med

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Billeder og minder filmrede sig i mellem dem. hun kunne mærke at det var det samme der skete med hende og Night, og hun mærkede også at luften omkring hendes hoved blev tykkere og tungere.
- "deet tror jeg ikke" sagde hun stille, og smerterne steg. hun vidste at hun kunne gøre dem meget værre. men hun kunne også mærke at hendes ilt blev mindre og mindre. Angel havde ikke lyst til at gøre det hun kunne mærke hendes krop var på vej til at gøre. hun vidste at det ville ende galt, men hvis knægten ikke snart stoppede...

[B751...NAT]

da smerten ikke stoppede blev ham pluselig meget mere akresiv end før og begynde at grinde sidsygt mens luften om hende bare stoppede hels med at gøre noget. selv hvis hun sugede ville intet luft komme ind mens an knækede sammen igen... hans hovede gjorde ondt, men hans eneste tanke var *en som hjælper de urene med at fjerne overvæsnerne, en som vil dræbe havguderne burde ikke leve, om det så selv er en halvgud*

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel mærkede det og gik ind i hans hoved, og hun kunne igen trække vejret helt normal igennem ham, det var kun hendes krop som ikke kunne holde til så meget mere. og inden nogen af dem noget at gøre mere lammede Angel hele hans krop og hans evner. hun satte en block ind i hoved på ham. det var meget sjælent hun kunne det, og det var kun fordi hun stod så tæt på ham
*jeg giver ikke slip på dig før du slapper af* en rolig stemme kunne høres i hans hoved.

[B751...NAT]

det eneste han kunne var at tænke så det gjorde han *hvem var det der startede* begynde han med en stemme som en komplet psykopat *jeg har jo sagt fra starten jeg stopper nå du gør* og et langt grin begynde inden i hans hovede

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel holdte stadig hans krop og hans evne i et jerngreb. hun kunne ikk ebruge hans evne, ikke engang hvis hun ville. hun havde fået alt for mange af hans minder til at dette ville ende rart for hende men hun kunne ikke stoppe nu.
*egentligt startede du* sagde hun med en rolig stemme, det var igen den der skræmmende lille pige stemme som snakkede, den som de fleste blev skræmte for. hans stemme mindede hende bare om hendes far.

[B751...NAT]

*hvornår startede jeg, da jeg gerne ville se hvem du var og hvordan du så ud?* han beynde kræftigt at kæpe imod for bare at frigøre sin evne så han kunne komme videre væk fra det her

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede blot på ham, selvom hun stadig var i hans hoved og hendes krop var et sted på guvlet. Angel tænkte sig kort om.
*du startede efter det, du lo af mig* sagde Angel stille, og slap så sit tag fuldstædig og røg tilbage i hendes egen krop som lå besvimet på gulvet. var der noge han ville gøre ved hende kunne han gøre det nu

[B751...NAT]

et kræftigt vindslag slog ud over det helde og han gik op til hende han følte sig svimel men luften gjorde det lt at holde balancen, han sate sig påhuk ved siden af hende og skubede hende over på rykken og lagde en figer på hendes hals og begynde og løsnede hendes hals så hun letere kunne få luft og gik så ned til sin guitar og begynde at spille "Rain" roligt mens alt vid hadelagt sig

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Der gik lang tid før Angel sådan kom til sig selv. hun havde det ikke godt. hun var svimmel, minderne flimrede for hendes hvoed igen, og hun vidste at halvdelen af dem ikke var hende, hun kunne bare ikke huske hvilke af dem.
hendes mave var i oprør og derfor bed hun tænderne så hårdt sammen og sank en klump der var kommet i hendes hals. hun skulle ikke nyde noget lige nu, men mærkede så også at presset mod hendes hals var forsvundet

[B751...NAT]

han sad stadig bare at spillede den samme sang igen og igen. bevægede sig ikke andet end med sinne finge og luften stod stille ikke en vind rørte sig i det stor rum, han forventede ikke hun vikke sige noget til ham men bre gå

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel satte sig langsomt op. alting snurrede for hende. hun kunne mærke at hendes mave ville vende sig igen, men denne gang gav Angel den heller ikke lov. hun kom en hel del usikker på benen, blev stående og kiggede mod fyren. og så kom minderne igen. dette sendte hendes mave i så voldsomt oprør at hun fik kramper og alt hvad hun havde spist endte på gulvet. hendes mave krampede og krampede til der ikke kom andet end gul/grøn mavesyre med op. Angel faldt sammen igen, og skubbede sig væk fra den ubehagelige lugt. hun kunen ikke rejse sig lige nu. det havde hun slet ikke kræfter til