Nostalgisk..?

[Leroy Sullivan]

Leroy smilte stille til hende, hun havde da i det mindste bestemt sig for at blive lidt længer. han så sig lidt omkring, hvor efter hans mørke øjne igen landede på hende. Mit navn er Leroy han trådte et par skridt frem mod hende og rakte hans hånd frem mod hende, han havde aldrig rigtig haft chancen for at snakke med andre mutanter, men nu mødte han en del og han ville gerne lære så meget om dem som han kunne. og bare rolig jeg bider ikke han grinte lidt, han viste ikke helt hvordan han skulle få hende til at slappe af men Leroy var ikke typen som gav op så let.

[Cassie Abovo]

Cassie så mere eller mindre mistroisk på den tilbudte hånd. Hun havde ikke nemt ved at stole på andre bare sådan uden videre, men han havde kun været venlig og høflig så vidt og hun ville ikke rigtig være direkte uforskammet. Så langsomt rakte hun ud for at tage hans hånd i hilsen.
"Cassiopeia..." præsenterede hun sig stille.

[Leroy Sullivan]

Leroy smilte til hende og trykkede hendes hånd blidt. Cassiopeia gentog han langsomt. han tog hånden til sig igen og stod igen lidt og betragtede hende så hvilken slagt mutant er du han så spørgende på hende, hun havde ikke noget fra sit udseende som direkte hentød til hvad hendes evne var. han så igen på hende med et spørgende blik. kirkens klokker begyndte lige pludselig at ringe, på grund af klokken nu var blevet hel et eller andet, Leroy havde ikke haft styr på tiden så han viste ikke engang hvad kl var.

[Cassie Abovo]

"Uhm, jeg..." Hendes irske accent stod lidt i kontrast med det græsk klingende navn hun havde. Hun vred sig lidt nervøst og farede sammen da kirke klokken lød. Hun var meget nervøs af natur kunne man se.
Hun så sig om, lidt pinlig berørt over hvordan hun farede sammen lige før.
"Hvad er din..?" mumlede hun spørgende istedet for at svare på hans spøgsmål.

[Leroy Sullivan]

Leroy smilte stille til hende, han kunne nemt se at hun var meget nervøs, og ikke stolede det mindste på ham. Jamen min evne er den snurrende du kan mærke, den forhindre dig i at bruge din evne han så lidt på hende så lang tid du er inden for en radius af to meter fra mig kan du ikke bruge din evne han smilte stille til hende, han trådte lidt væk så han nu stod lidt over to meter fra hende, og den underlig følelse af den snurrende forsvandt. han smilte stille til hende din tur han så spørgende på hende.

[Cassie Abovo]

Cassie lagde hendes hovedet lidt overrasket let på skrå ved den information og da han trådte tilbage så den snurrende fornemmelse holdt op med at være der.
Det var en ny en, måtte hun indrømme. Hun havde ikke gættet en mutant kunne have en sådan evne.
Hun gættede på hun måtte fortælle ham sin egen evne nu, hvor han havde fortalt hende sin så ærligt. Hun så lidt væk.
"Jeg forandre kropsmasse..." mumlede hun på sit irske.

[Leroy Sullivan]

Leroy så lidt spændt på hende, han havde ikke set så meget til andre mutanters evne, og det var et enme der optagede ham meget. hvordan det han så spørgende på hende, kunne hun forvandle sig til forskellige ting, eller metal for eksempel Må jeg have lov til at spørg dig om noget han så lidt på hende med et spørgende blik, han viste ikke rigtig om det var for meget, men han ventede alligevel ikke at svare på hendes spørgsmål hvorfor er du så skræmt og nervøs han lod stille de mørke øjne betragte hende lidt.

[Cassie Abovo]

Cassie var ikke just så meget for at tale om hendes egen evne. Hun fandt den ikke særlig interessant. Trods alt.. hvem ville finde det særlig interessant at hun kunne forvandle sig til en klum levende slim..?
Hun så op på ham da han stillede det sidste spørgsmål om hvor nervøs hun var.
"Jeg er bare meget forsigtig.." lød hendes svar.

[Leroy Sullivan]

Leroy så lidt på hende okay, men som sagt du har intet at frygte for mig han smilte stille til hende hvor efter han gik lidt ind i kirke, han stod lidt med ryggen til hende og så op på det store kors som han helt nede i den anden ende er du meget kristen han vendte sig igen om og så på hende, det måtte vel være en eller anden grund til hun var kommet ind i kirken. eller er der en anden grund til du kiggede her ind han så lidt spørgende på hende.

[Cassie Abovo]

Hun så på ham med hovedet lidt undrende let på skrå.
"Ikke just.." lød hendes svar. "Jeg synes bare her er pænt."
Hun behøvede vel ikke at fortælle ham at hun også søgte efter et muligt sted at overnatte.

[Leroy Sullivan]

Leroy smilte stille til hende hvordan kan det være du ikke bor på skolen da hun havde sagt hvilken skole, havde han mistænkt hende for at lyve overfor ham, men måske kendte hun ikke til den. han stod lidt og betragtede hende, han gik igen nogle skridt tætter på hende. jeg mener har du ikke hørt om den mutant skole,som man kan bo på lære at bruge sin evne og alt det der hans stemme lød ikke vider begejsteret for skolen, og det var Leroy bestemt heller ikke.

[Cassie Abovo]

Cassie så overrasket på ham.
"Findes der en sådan skole?" spurgte hun undrende. Det var tydeligt hun havde ingen anelse at der var en skole for unge mutanter. Tanken havde ikke engang strejfet hende. Det havde Nigle ikke fortalt hende om.

[Leroy Sullivan]

Leroy smilte lidt til hende ja et fristed for unge som os, et sted hvor vi kan gå i skole med mutanter, og vi ikke behøver at skjule os han stemme havde et klang af ligegyldighed, skolen betød ikke det for ham, lige nu var det bare et sted for ham hvor han kunne bo. Leroy så lidt på hende måske skulle de tjekke det ud, man behøver ikke frygte mennesker eller andre, der er lære og sådan nogle ting til at passe på os han grinte lidt igen og gik lidt længer frem mod hende, hun havde det samme udtryk som ham da hans forældre havde fortalt ham at de ville sende ham ud til den skole overrasket.

[Cassie Abovo]

Eftersom Leroy ikke selv lød særlig overbevisende om hvor skøn skolen kunne være, følte Cassie sig ikke rigtig overbevist. Og hun havde kun dårlig erfaring og minder om skoler. Og hvis denne såkalte mutant-skole virkelig var så skøn, hvorfor havde Nigle så ikke fortalt hende om den?
Hendes overraskede udtryk ændrede sig langsomt til et udtryk det fortalte hun ikke var så overbevist om denne skole.

[Leroy Sullivan]

Leroy lå mærke til hendes ansigt som ændrede sig, og han kunne godt gætte hvorfor. jeg mener skolen er jo fin nok, det er sikkert, og de lærer virkelig folk at styre deres evne han smilte stille til hende men stedet, jeg ved bare ikke om det er for mig, jeg er ikke vandt til steder som det han grinte lidt, det lød som om han prøvede at sælge et eller andet. altså det er sikkert, man lære at styre sin evne, man får et væresle og alle er flinke over for hinanden, i hvert fald de fleste da. han gik lidt tætter på hende igen du kunne jo altid gå op og tjekke den ud ikke han så spørgende på hende.