|
|
Post by Shiri Appleby (Nightmare) on Jul 15, 2008 23:00:01 GMT 1
Det var det første spørgsmål, som hun ikke vidste hvad hun skulle svare på. Hun krøllede sit hår stille.
"Der kommer nogle sedler op, når der er en time som forgår og så skriver du dig op" svarede hun lidt usikker og så lidt rundt med sine mørkebrune øjne, som glittede lidt i lyset
|
|
|
|
Post by Leroy Sullivan on Jul 15, 2008 23:05:18 GMT 1
Leroy smilte stille til hende, han viste ikke rigtig hvad han skulle sige til hende for han var lidt i tvivl om hende, kunne man stole på som kunne udgive sig for at være en anden næste gang mand mødte en person.han stod lidt og betragtede hende, den evne kunne hun bruge til meget, og mange kunne blive såret ved hjælp af den evne, et eller andet sted var han ligeglad for det kunne ikke ske for ham da han aldrig ville røbe noget privat til nogen med mindre de faktisk var mindre end to meter væk fra ham. han stod lige så stille og betragtede hende, selvom han ikke stolede på hende var der et eller andet ved denne pige som gjord han alligevel blev en smule tiltrukket af hende.
|
|
|
|
Post by Shiri Appleby (Nightmare) on Jul 16, 2008 16:49:39 GMT 1
Shiri gik en smule tilbage og lænte sig op at stolpen ved trappen, roligt og virkede til at fyldt af selvtillid, som hun også var. "Hvilken side er du på?" spurgte hun, med et smil hvor efter hun forklarede lidt bedre hvad hun mente. "Hvad er dit forhold til mennesker?" Hun var på Nightwalkers side, hun hadede menneskerne, hun ønskede dem væk. De menneske er så tom hjernet og dumme i hendes verden. Det var et mirakle da de fandt på at skabe mutanter eller også havde de bare set det i en film.
|
|
|
|
Post by Leroy Sullivan on Jul 16, 2008 16:52:26 GMT 1
Leroy smilte stille til hende, hvad hans forhold til mennesker var. Leroy tænkte sig godt om i et stykke tid, han havde vel ikke rigtig noget syn på dem, de var der bare han havde levet for sig selv, og sammen med den lille familie hvor han havde vært et redskab. jeg har ikke rigtig nogen mening om dem, de er der bare han så lidt på hende, hvor ville hun hen med den samtale hvad med dig, hvad er dit syn på dem han så spørgende på hende.
|
|
|
|
Post by Shiri Appleby (Nightmare) on Jul 16, 2008 17:09:52 GMT 1
Shiri lyttede bare til hans svar og nikkede i forståelse. Da han spurgte hende om hendes syn smile hun lidt mere og hævede sit ene øjenbryn.
"Jeg hader dem, kort sagt" sagde hun og hendes smil blev nogenlunde normalt igen. Som var det det mest almindelig at hade dem. Men hendes fortid små tvang hende til at hade dem. Hun gik stadig rundt med den taske hvor de havde skrevet med store og tykke bogstaver: UNWANTED AND UNKNOWN!, hun havde aldrig byttet den ud. Det var også hendes had, som var bogstaveligt talt var skrevet på hendes ryg. Hun havde et ar fra alle de experimenter og fik skrevet 'had' i japanske bogstaver på venstre skulderblad. Men hun havde tænkt sig at skrive 'kærlighed' i japanske bogstaver ved hendes højre hofte, så det blev et slags Yíng&Yang på hendes ryg og hendes ar var det som skilte det fra hinanden.
|
|
|
|
Post by Leroy Sullivan on Jul 16, 2008 17:34:13 GMT 1
Leroy så lidt på hende, han havde aldrig mødt en som hadede hele menneskeheden. Inderst inde var der vel også begyndt at danne sig et had til menneskerne i Leroy. Alle de gange han var blevet brugt som et værktøj til at styre sin brors evner, og da han ikke var der mere blev han droppet her på denne skole. Leroy forsøgte så godt han kunne at gemme det væk, og glemme det. hvorfor så stort et had til dem han så lidt på hende, hvad havde de gjort hende, der kunne skabe sådan et had. han smilte stille til hende, det var ikke noget der chokerede ham for han var sikker på der var mange som delte hendes mening.
|
|
|
|
Post by Shiri Appleby (Nightmare) on Jul 16, 2008 19:14:54 GMT 1
Shiri så kort tænkende ud kort, der var mange forskellige grunde til det, men hun fandt på en enkel ting, som kunne beskrive det meste: "Fortiden" sagde hun smilende med et hævet øjenbryn og lod øjenbrynet stille falde igen.
"Det er jo også den typiske grund til hadet til menneskerne opstår"
|
|
|
|
Post by Leroy Sullivan on Jul 16, 2008 19:18:44 GMT 1
Leroy smilte stille til hende, han var sikker på hun kendte mere til det end hun ville ud med. så har du tænkt dig at gøre noget ved det had til dem eller han så spørgende på hende, han havde kun hørt rygterne om at der skulle eksister to ja bander som kæmpede for hver deres sag, også mod hinanden. jeg mener hvis du virkelig hader dem så meget, vil du så bare holde det inde i dig selv hans mørke øjne betragtede hende lidt, det var meget had at holde for sig selv resten af sit liv.
|
|
|
|
Post by Shiri Appleby (Nightmare) on Jul 16, 2008 19:23:16 GMT 1
Siden at hendes stilling i Nightwalkers og hvem der overhold var medlem var hemmeligt, sagde hun intet om dem.
"Jeg ved det ikke rigtig hvad jeg skal stille op, men hvis jeg nu blev medlem af Nightwalkers.." Hun gik tæt på ham, halv flirtende og roligt, stod overfor ham, med et hævet øjenbryn og hun kunne mærke hvordan hans evne holdte hendes igen. Hun søgende op og ned på ham, da hun sagde slutningen af sin sætning. ".. hvad ville du så gøre ved det?"
|
|
|
|
Post by Leroy Sullivan on Jul 16, 2008 19:29:22 GMT 1
Leroy smilte stille til hende, han fangede hendes blik med de mørke øjne, og fast holdte det. Han kendte ikke til Nightwalkers men han kunne næsten regne ud at det var det hold eller bande som havde den samme mening som Shiri og det ville jo gøre dem til de onde. Leroy stod lidt, og bare fastholdte hendes blik før han åbnede munden jeg er fuldstændig ligeglad med hvad du gør ved dem han smilte stille til hende, det var ikke hans problem at stoppe hende i at gøre noget mod de mennesker som han skulle kalde familie, men det eneste de havde brugt ham til var et redskab til at styre hans bror.
|
|
|
|
Post by Shiri Appleby (Nightmare) on Jul 16, 2008 19:37:38 GMT 1
Shiri rejste et øjenbryn og så ham direkte ind i øjene. Hun troede på ham, han kendte hende ikke og var sikkert også pænt ligeglad med hende. Han kunne sagtens være fuldstædig ligeglad med hvad hun gjorder ved sit liv. Hun havde ikke nogen betydning til ham og han havde ikke nogen betydning til hende.. eller? Han virkede nu meget sød.
|
|
|
|
Post by Leroy Sullivan on Jul 16, 2008 19:43:15 GMT 1
Leroy smilte stille til, han stod lidt og overvejde det hele. så hvad har en farlig pige som dig af planer han så lidt på hende, mente hun det hele alvorligt, var hun virkelig et medlem af nightwalkers, og vis hun var hvorfor ville hun så overhovedet bruge sin tid på ham, han havde ikke noget hun kunne bruge. han smilte lidt til hende og trådte et skridt tætter på hende men hvis du nu virkelig var en nightwalker, hvad skulle så stoppe mig i at fortælle det vider han så lidt spørgende på hende, med et drillsk smil på munden.
|
|
|
|
Post by Shiri Appleby (Nightmare) on Jul 16, 2008 19:49:36 GMT 1
Hun havde et griende smil på over at han havde kaldt hende en farlig pige. "Jeg er da ikke særlig farlig" sagde hun og så sødt på ham med sine små dådyr øjne, for at virke mere uskyldig end hun var. Hendes smil var normalt og så overrasket på ham, da han gik tættere på hende. De var vist ikke andet end omkring de 5 cm fra hinanden. Hendes blik var fanget i hans øjne, men hun var ikke helt væk metalt.
"Jeg ville prøve alt for at få dig til at lade vær med at fortælle det vider"
|
|
|
|
Post by Leroy Sullivan on Jul 16, 2008 19:54:47 GMT 1
Leroy smilte stille til hende, han stod lidt og betragtede hende. Hun så meget uskyldig ud, men han var sikker på at hun nemt kunne bruge den evne til noget som ikke var helt lovligt. hvad indebære det? han så spørgende på hende med de mørke øjne, han var noget større end hende og så derfor lidt ned på hende. han lod de mørke øjne glide ned af hende det mørkebrune hår og hendes flotte brune øjne, denne pige kunne få en dreng til at gøre alt for hende.
|
|
|
|
Post by Shiri Appleby (Nightmare) on Jul 16, 2008 20:00:48 GMT 1
"Alt" sagde hun, næsten halvt hviskede siden de stod så tæt på hinanden."Men jeg tror ikke du ville sige det til alle, hvis jeg nu havde sagt jeg var med dem" hviskede hun endnu lavere, mens hun lod sit blik kører rundt på ham, som blike afklæde personer, men de endte op i hans øjne igen.
|
|
