Ny ankommet

[Leroy Sullivan]

Leroy stod stadig udenfor med alle sine ting, han så på bilen som nu kørte væk fra skolen, hans mor og far var i den. han rystede lidt på hovedet og vendte i stedet blikket op mod skolen, hans nye hjem. Leroy viste ikke rigtig en skole fulde af folk som hans bror, sikkert nogle meget værre end Michael, hvordan kunne dette være bedre for ham end at bo hjemme. han tog sin kuffert og begyndte stille og rolig at gå op af trappen til indgangen han skubbede døren op og trak sin kuffert med ind i den store indgangshallen, han så sig lidt omkring og gav slip for sin kuffert og begyndte stille og roligt at gå rundt inde i rummet. hvad nu kom der nogen ned til ham, viste de overhovedet han kom, eller ville de smide ham ud på gaden igen. Leroy havde haft en masse tanker siden han fik afvide at han skulle på denne skole, og han havde på ingen måde fået besvaret nogle af alle de mange spørgsmål som han gerne ville have besvaret.

[Shiri Appleby (Nightmare)]

Shiri gik stille ned af trappen, med sin Ipod kørende i sine ører, hun var typen at når hun hørte en sang, som hun kunne lide, begyndte hun automasik at synge, ligeglad med andres mening.
"My secret combination
Boy you have to try it hard
To win a destination
In the center of my heart" sagde hun med sin egen stemme, det lød en smule sexet som i sangen. Hendes stemme virkede som en sangers, men hun holdte mest af at holde sig til en andens stemme at synge. Hun havde stramme jeans og sin hvide tanktop på, hendes halv lange mørkebrune hår hang løs, hun åbnede øjene da hun havde sunget det hun havde sunget og så direkte på den nyankommet. "Davs" sagde hun kort og tog den ene øretelefon ud og trykkede pause på sangen.

[Leroy Sullivan]

Leroy så lidt på hende, han havde fulgt hende hele vejen ned af trappen og havde hørt hende synge. han smilte stille til hende, hvis alle pigerne var så pæn kunne det vel ikke være helt skidt at gå på denne skole Hej det var vel nogle meter imellem dem, han så sig lidt omkring og så igen på pigen kommer der nogen at tager imod mig, eller hvad skal man han lod igen blikket flyde lidt rundt i indgangshallen. Leroy var i tvivl om der overhovedet var nogen der viste at han var kommet og at han i det hele taget kom.

[Shiri Appleby (Nightmare)]

Hun betragede hans udseende og kunne ikke lade vær med at smile. Det var den første rigtige person, som så nogenlunde normal ud. Hun satte sig ned på trappen og så op på ham, med sine mørke dådyr øjne.
"Du skal op til rektor og melde dig.. Jeg vil da med glæde at vise dig rundt?" sagde hun halv flirtende med et løftet øjenbryn. Men i virkeligheden havde en smule player humør over sig, hun ønskede i virkeligheden hverken venskab eller forelskelse, som altid.

[Leroy Sullivan]

Leroy smilte stille til hende, han havde ikke travlt med at blive meldt ind på denne skole. i virkeligheden overvejede han lidt at rejse ud efter sin bror, men orden som hans far havde sagt til ham før de efterlod ham her blev ved med at komme igen. jeg har ikke så travlt med at blive meldt ind han smilte stille til hende, han stod lidt og betragtede hende men jeg vil da gerne have en rundvisning af dig vis du ellers har tid til det han smilte til hende og bevægede sig lidt rundt i lokalet men holdte hele tiden øje med hende, det var ikke mange mennesker Leroy stolede på, og slet ikke mutanter.

*har hun sit normale udseende eller har hun taget en andens ?*

[Shiri Appleby (Nightmare)]

(( Hun har sit eget ! MUHAHA xD ))

Shiri betragtede ham bare med et smil, mens han snakkede.
"Siden jeg kan min kalender udenad, så har jeg vist intet som jeg skal" sagde hun og rejste sig op fra trappen og gik tætter på ham og da hun kom inde for de 2 meter stoppede hun op. Der var noget som føltes underligt, men hendes udseende var det samme. Siden hun ikke var 'født', men skabt kunne straks mærke forskellen inde for de 2 meter og udenfor de 2 meter, selvom hendes evne så simple som et udseende skift.

[Leroy Sullivan]

Leroy smilte til hende, han lod de mørke øjne betragte hende lidt Leroy han rakte hånden frem for at hilse på hinanden, han viste ikke helt hvordan folk hilste på hinanden eller hvordan folk opførede sig her, det måtte jo et eller andet sted være helt anderleds, men i hvert fald kunne han kun gøre som han plejede at gøre. Leroy sullivan han lå mærke til pigen tøvede lidt da hun kom ind i hans radius, som ham og hans storebror havde fundt ud af ca var omkring 2 meter fra ham.

[Shiri Appleby (Nightmare)]

Shiri så på sine hænder før hun så op på ham igen, da han begyndte at snakke. Hun tog hans hånd i ren høflighed, som på en måde var sjælden for hende. "Shiri Appleby" sagde hun smilende og betragede ham lidt, det var virkelig en underlig følelse. Hun glemte helt deres hænder. Den underlige følelse havde hendes fulde opmærksom i øjeblikket, men hans næste sætning ville sikkert vække hende ud af det.

[Leroy Sullivan]

Leroy smilte stille til hende Rart at møde dem han stod lidt og så ind i hendes øjne, men lod så igen blikket glide lidt rundt hvor efter det endte på deres hænder som stadig trykkede hinanden, og han hav slip for hendes noget mindre hånd så hvilken evne har du han så spørgende på hende, han havde tit tænkt på hvilket evner det var muligt at have, og hvor mange andre mutanter der ellers var ud over ham og hans bror.

[Shiri Appleby (Nightmare)]

Shiri var halvt overrasket over hans høflige 'Dem', som hun smilte lidt af. Da han spurgte til hendes evne, tog hun sin hånd, som hun før havde trykket ham med og prøvede at skifte hudfarven på sin hånd, men opdagede hurtigt at hans evne påvirkede hende. Hun begyndte stille af gå baglæns og da hun igen kom ud af de 2 meter, blev hendes hånd meget mørkere i huden. Shiri kunne ikke lade vær med at smile i ren overraskelse, den slags evne havde hun aldrig set før.
"Jeg kan ændre udseende og det ser ud til at du har evnen til at stoppe mig i det" sagde hun og lod sin hånd blive normal igen og lod den dale ned i hendes ene lomme.

[Leroy Sullivan]

Leroy så lidt på hendes hånd som ændrede farve, hvorfor havde han ikke fået den evne, istedet for hans egen. øh ja, ved ikke helt hvordan den virker, men når nogen kommer for tæt på mig kan de ikke bruge deres evne han smilte stille til hende, han var næsten altid blevet brugt som et redskab af sin familie, og var begyndt at føle det var det eneste han var, et redskab til at styre sin storebrors evne, og ikke en del af familien, og nu hvor Michael ikke længer var i familien var han blevet droppet her. men jeg ved ikke rigtig hvad man kan bruge den til han smilte lidt til hende, og stod igen lidt og betragtede hende, dette måtte i hvertfald være hendes eget udseende da hun ikke havde ændret sig da hun kom hen til ham.

[Shiri Appleby (Nightmare)]

Shiri smilte bare, mens hun betragede ham og lidt efter svaret på hans sætninger. "Det ved jeg ikke, men jeg kender iværtfald en person eller to som kunne ønske at komme til at se nogenlunde normal ud" sagde hun med en lidt varm stemme, som mente hun omsorg, selvom hun var fuldstædig ligeglad.

[Leroy Sullivan]

Leroy smilte stille til hende, det var jo rigtig nok han var jo heldig at det ikke havde ændret hans udseende til et eller andet mærkeligt. ja det er jo nok rigtig nok han så lidt på hende, han kunne ikke rigtig dømme hende, hun var svær at beskrive, og derfor følte han sig heller ikke helt tryg i hendes sammenvær.hvordan er det ellers på skolen, jeg mener er alle gode venner og alt er bare godt han så spørgende på hende, han havde hørt lidt om nogle mutanter som hadede menneskerne, og snakkede om at de skulle reager over dem, og så nogle som kæmpede imod dem.

[Shiri Appleby (Nightmare)]

Shiri tog sit ene øjenbryn op, da han spurgte til skolen. Hun havde ikke været på skolen længe, så hun vidste ikke rigtig om hun skulle svare hendes mening: De er skide nemme at manipoler med, Nightwalkers vej med menneskes undergang var det rigtige osv. Hun valgte bare at svare noget kort, mens hun tænkende og kørte en hånd uskyldigt i hendes hår. "Jeg har ikke været her i ret lang tid"

[Leroy Sullivan]

Leroy så lidt på hende, men smilte bare stille til hende okay, men jeg finder vel også ud af det han tænkt lidt over om han skulle tage hans kuffert med men bestemte sig for at lade den stå, han kunne jo altid hente den sener og han kunne nok finde tilbage. er der timer her på skolen han så lidt spørgende på hende han havde slet ingen ide om hvad han skulle forvente her på denne skole, om det var en normal skole eller hvad timer de kunne have.