Skalkeskjul

[Candy Sweet]

Candy så ned på sin Irish Coffie og skubbede den ud til siden så der var plads til at hun kunne ligge armene på bordet. "Ja, der er ingen nåde der" sagde hun med et smil "Giver en allerhelvedes hovedpine nogengange" tilføjede hun så med et lille grin og kløede sig i hårgrænsen, hvliket resulterede i at en lille tot hår faldt frem endnu engang. Dennegang lod hun dog ikke til at lægge mærke til det, ellers ignorede hun det helt. Hun rystede lidt på hoved af hans anden kommentar "Naaah, jeg tror jeg springer over" sagde hun med et smil og kiggede på kagerne da hans skubbede dem frem og tilbød dem "Så skidt pyt da" sagde hun med et smil og tog en "Mange tak".

[Kyrie Eleison]

Så den var altså permanent, tjah.. Selve evnen var jo meget praktisk, så kendte man da tit folks intentioner og man kunne finde ud af om de løj osv, men det måtte selvfølgelig også ligge et vidst pres på øjnene og som hun selv sagde, til tider give en kraftig hovedpine... Det var dog klart at han helst ikke skulle tale om nightwalkers, x-fighters og den kommende krig, for ligeså snart det emne kom på banen var der en risiko for at han kunne blive afsløret.. Hvis hun spurgte hvem han holdt med, kunne han jo ikke lyve uden at hun opdagede det? Så det emne havde en stor risiko-faktor. Da hun takkede for småkagerne nikkede han kort, som en gestus til at hun bare kunne tage som hun havde lyst til "Jeg havde alligevel mistet appetiten, så tag du bare hvad du vil havde" Lød det roligt fra ham.

[Candy Sweet]

Candy smilte roligt og nikkede kort ”Takker” sagde hun roligt og tog endnu en kage. De var faktisk ret gode, selvom de var lidt tørre. ”Er det her et sted du kommer tit?” spurgte hun så mens hun stille gumlede på kagen. I sin øjenkrog fangede hun en bil der stoppede lige udenfor caféen. Hun drejede hovedet så den lille tot hår flagede ved hendes øre idet hun pludselig blev meget bleg. Ud af bilen kom en politimand. Vognen selv var en patruljevogn! Hun sad fuldstændig stille indtil betjenten begyndte at gå mod caféens indgang. Hjertet hamrede i hendes bryst. ”Jeg.. Jeg må hellere se at komme videre” sagde hun lettere panisk, selvom hun prøvede at skjule det, og begyndte at fumle med at få sin taske, der hang på siden af stolen, ned.

[Kyrie Eleison]

Kyrie rystede på hovedet af hendes spørgsmål "Nah, jeg plejer som regel ikke at bevæge mig udenfor skolen så tit" Lød det ærligt fra ham. Han holdt af at leve blandt de trygge rammer på skolen, hvor ingen dømte end på grund af sine gener, og hvor man ikke skulle være bange for at ens evner løb løbsk, selvom det dog ikke skete så ofte for Kyrie længere. Da Candy begynder at blive bleg ser han hurtigt i hendes retning og så tilbage på Candy "Det lyder som en god idé" Lød det stilfærdigt fra ham "Så ses vi jo nok på skolen en dag" Han sad forsat afslappet ved bordet. Hvis betjenten havde tænkt sig at spørge folk ud, og se om nogen havde set Candy ville han lede dem på vildspor, og der var også større sandsynlighed for at hun kunne slippe ubemærket hvis hun rejste sig og gik stille og roligt alene, frem for at to pludselig resjer sig op og går..

[Candy Sweet]

"Det gør vi" svarede Candy hurtigt og fik endelig sin taske fri. Hun rejste sig hurtigt og svang tasken over skulderen med et kort nik. Da hun gjorde dette, skubbede hun dog til sin kop på kanten af bordet, så den faldt på jorden og gik i stykker, men der var hun allerede adskillige skidt væk, og enten så hørte hun det ikke, ellers ignorede hun det helt. Nogle få ansigter vente sig mod Kyrie, men de tabte hurtigt interressen da de så det bare var en knust kop. Hun nåde ud af caféen lidt før betjenten kom ind, og forsvandt kort efter rundt om hjørnet.

Betjenten kom ind idet en servitrice kom hen og fejede det knuste glas op uden et ord. Betjenten gik op på disken og talte kort med kvinden ved disken. Hun nikkede smilende og kom kort efter med to coffie-to-go. Han takkede og skulle lige til at gå, da han så ud til at huske noget. Han viste hende et eller andet, muligvis et billede, og hun kiggede på det med et tænksomt blik, indtil hun rystede på hoved, og betjenten gik igen med et suk.

[Kyrie Eleison]

Kyrie smilede bare venligt til de ansigter der kiggede på ham. Da de kiggede væk betragtede han afslappet betjenten, men han var åbenbart ikke på udkig efter Candy, for han forsvandt forholdsvis hurtigt igen "Che." Lød det fra ham, inden han rejste sig op. Nu hvor Candy var gået var der squ ingen grund til at blive her, så mon man skulle vende tilbage til skolen? Naaah... Kyrie valgte at proppe hænderne i sine lommer og gå i et roligt, næsten langsomt tempo ned imod byens gågade. Det kunne være man pludselig stødte på et eller andet interessant?

//OUT og END