Snigen rundt..

[Cassie Abovo]

I biografsalens mørke lagde ingen mærke til den mærkelig klat, som bevægede sig som en klat levende tyggegummi ned af en fjern væg i biografen. Den mystiske masse var på størrelse med cirka et kålhovede, krybbende ned a væggen, så langs kanten a gulvet hen til det fjerneste hjørne i salen. Alle var travlt optaget af filmen.
Cassie var ikke sikker på præcis hvad for en film spillede. Men den så spændende ud og hun havde udset sig et par tomme sæder ingen så ud til at benytte. Sikkert billetter der ikke var blivet solgt. Når hun først var inde, var der næppe nogen der ville stille spørgsmål. Hun kunne ikke se filmen ordentligt i sin "flubber" tilstand, der fungerede hendes sanser anderledes. Det var bedst at ændre til hendes mere faste form og finde et ubenyttet sæde. Som sagt, så gjordt. Mens ingen så det, ændrede den hudfarvede flubber klat sig til den unge, 16 årige Cassie. Hun så sig forsigtigt om i mørket, bare for at tjekke ingen havde lagt mærke til noget. Så hankede hun op i sigselv og sneg sig stille hen til det nærmeste, tomme sæde. Der var et par tomme sæder imellem hende og de nærmeste, betalende biografgæster.
Selvom hun ikke just var stolt af sine mutantkræfter, kunne de være ganske praktiske. For eksempel til at snige sig ind og se en film uden at betale. Og det regnede udenfor, biografen var et fint valg til at søge ly, syntes hun. Hun brød sig ikke om regn. Hun prøvede at sætte sig ind i filmen, en action film så det ud til at være. Måske eventyr. Havde hun ikke set fyren med hatten og piske før et sted?

[Kira Angel]

Det havde regnet udenfor, så da en film skulle til at starte, havde hun købt en bilet og sad nu på et af sæderne og kiggede forbavset op på den mægtige skærm.
Hun havde aldrig været i biografen før, den store skærm var da virkelig umenneskelig stor. Hun sad ca. midt på, et sæde foran Cassie og var ved at spring i ly, hver gang nogen skød eller slog hen imod skærmen. Hun var slet ikke vandt til noget så levende, som bare ikke kunne skade på nogen måde. Så hun var godt forbavset da en mand pludselig kom flyvende imod hende med sin pisk som reb, men at han bare stormede lige forbi hende og ikke imod. Hun vendte sig forskrækket tilbage for at se ham fortsætte, men rystede så på hovedet over sin egen dumhed. For hun havde da set fjernsyn hjemme på skolen, men de var langt fra så store og livagtige som denne mægtige skærm.
Hun havde købt en omgang popkorn, men allerede i starten af filmen, hvor der kom action. Havde hun endt med at kaste rundt med hele pakken og sad derfor nu med hav af popkorn over alt. Så da spændingen stilnede lidt mere af og hun igen kunne ånde ud, sad hun og nippede til popkornene tættest på og spiste dem uden tøven. Hun havde hele livet været vandt til at skulle spise hvad der var, for at kunne overleve. Så tanken om at en pruttenumse kunne havde sat på det sæde før, stoppede hende ikke fra at nippe popkorn til sig..

[Cassie Abovo]

Cassie prøvede at holde fokus på filmen, men hendes frygtsomme natur gjorde hun ikke kunne lade være med at kigge efter når nogen af a de andre biografbesøgende bevægede sig. Især person foran hendes sæde. Som hun dog kunne hoppe rundt. Det var jo bare en film.
Hun kunne ikke lade være med også at holde øje med de flyvende popcorn osse. Hun havde ikke fået købt noget selv, eftersom hun var sneget ind og ingen penge havde. Og hvad hun havde været i stand til at skrabe sammen på det seneste havde ikke været meget mættende.
Hun tjekkede efter alle nu virkelig var så opslugt af den store skærm, før hun rakte ned efter nogen af de popcorn som var faldet på gulvet bag pigen. Gulv eller ej, det var stadig en slags mad.

[Kira Angel]

Nu sad de to piger og nippede til de beskidte popkorn, men Kira bemærkede først ikke den anden. Hun sad bare og stirrede halvt forgabt op imod skærmen, imens hendes numse livligt dansede hen imellem sæderne. Hun havde spist alle sine popkorn her, så hun begyndte sultent at hoppe videre til næste side, for så at begynde forfra der. Hun smilte glad frem for sig, sprang igen op ved synet af flere skod der pludselig kom flyvende hastigt imod hende, bemærkede at de heller ikke var ægte og åndede derfor roligt ud og smilte muntert. Det her var sjovt, hun måtte hermed erklære at biografer var hyle morsomme, men også meget uhyggelige. Hun ville nødigt se en gyser herinde, når skærmen og lyden var så livagtig. Det ville da ende med at hun ville flyve rundt på alle stolene, med hjertet hamrende oppe i halsen og kroppen sitrende af angst. Hun ville da ende med at komme krybende og kravlende ud af biografen bagefter, eller så skulle arbejderne her ende med at slæbe hende ud i skikkelse som en skrækslagen ulv.
Hun smilte muntert frem fir sig, hørte så lyden af en der nippede popcorn og spise og vendte sig derfor nysgerrigt om imod den anden pige. Hun spise hendes popkorn? Var hun virkelig så sulten?
Kira smilte venligt til hende og spurgte så viskende "er du sulten?" hun kiggede omsorgsfuldt på den fremmede pige og ville tydeligt løbe ud for at finde noget mad, hvis hun sagde ja..

[Cassie Abovo]

Det var svært at vurdere hvad der var mest underholdende. At se filmen eller pigen foran hende springe frem og tilbage på sit sæde. Hun så jo helt tosset ud. Cassie fortsatte blot at grabse de popcorn til sig hun kunne slippe af sted med.
Cassie nærmest sprang overrasket op da pigen vendte sig om og så direkte på hende og ligefrem talte til hende. Ikke just hvad hun havde planlagt skulle ske. Først så hun blot ned i gulvet, så op på filmen bag pigen. Hun brød sig ikke om øjenkontakt med andre. Men en pige kunne da ikke være særlig farlig.
"Uhm..Jeg ville bare ikke lade de popcorn gå til spilde, som du ikke fik samlet op.." mumlede hun blot som svar til pigens spørgsmål. Selvom hun blot talte meget lavt for ikke at vække de andre biografgængeres opmærksomhed, var hendes irske accent tydelig.

[Kira Angel]

Kira smilte venligt til hende, nikkede kort som for at vise at hun havde forstået og svarede så igen viskende "det lyder nobelt af dig, men er du sulten? Jeg giver popcorn.. Eller hvad du ellers kunne have at spise!" hun smilte igen venligt og kiggede så bare afventende på hende.
Flere skud hørtes og et mindre glip gik igennem Kira. Hun smilte muntert, lagde sin arm på ryglænet og inden man fik set sig om. Havde hun sprunget hen over sit sæde o sad nu et sæde ved siden af pogen. Hun smilte venligt til hende og afventede så spændt på hendes svar..

[Cassie Abovo]

Cassie vovede ikke at svare pigen. Der var altid en hage ved alle tilbud, var hun vant til. Mens hun prøvede at finde på noget at svare med, lod hun som om hun var optaget af selve filmen på lærredt.
Det gippede lidt i hende da pigen hoppede over sæderyggende foran hende, for at sætte sig på sædet ved siden af hende. Hvad skulle det nu til for?? Hun kunne stadig ikke finde på et godt nok svar, men tanken om mad og måske et ordentligt måltid fik hendes mave til at knurre. Hun håbede lydene fra filmen overdøvede hendes sultne maves knurrend. Men det var svært at skaffe sig selv noget at spise, når man ingen penge havde...

[Kira Angel]

Kira kiggede smilende ned på pigens mave, som protesterende krævede noget mad og spurgte så fortsættende "hvad kunne du så have? Du skal sige et eller andet, for noget skal du have! Så vælg noget!" hun smilte venligt til hende og kiggede afventende.
Hun smilte venligt, virkede langt fra modbydelig eller skræmmende for de fleste. For hun smilte altid og ville hjælpe alle hun lige kunne komme til. Hun smilte igen og konstaterede så fortsat viskende "mit navn er forresten Kira!" hun kiggede nysgerrigt på hende, for Kira var altid nysgerrig, til trods for at det havde givet hende mange problemer i årenes løb. Men hun kunne ganske enkelt bare ikke lade være. Det var kedeligt bare at være ligeglad med alt. Noget skulle der ske, så derfor gik hun rundt og var vildt nysgerrig og elskede spænding..

[Cassie Abovo]

"Uhmm..." Cassie syntes pigen var forvirrende venlig. Det var hun ikke så vant til. Hun kunne ikke fornemme om der virkelig var nogen bagtanker bag hendes venlige tilbud eller noget. Men hun besluttede, at hvis der alligevel skulle vise sig noget kunne være galt, kunne hun jo altid stikke af. Det var hun god til.
"Det... kan måske vente til filmen er færdig..?" Selvom de hviskede, lagde hun godt mærke til at nogen af biografgængerne så midbilligende mod dem af og til. Hvisken i biografen under en film var ikke velanset og hun ønskede ikke nogen unødvendig opmærksomhed.

[Kira Angel]

Kira smilte henrykt ved pigens ord, for hun ville så gerne hjælpe. Især nu hvor pigen lod til at være så sulten, som hun nu engang var. Hun måtte jo ikke have fået noget at spise hele dagen, eller måske flere dage? Kunne det virkelig passe?
Hun kiggede nysgerrigt på pigen, ville så gerne hjælpe og finde hende et sted hun kunne være og få mad. Skolen måske? Men det krævede ligesom at hun var mutant.
Kira kiggede igen nysgerrigt på hende, var hun mon mutant? Hvordan kunne hun dog finde ud af det? hun håbede inderligt at hun var, for så kunne skolen og dets stab hjælpe hende, mere en Kira selv kunne.
Hun nikkede indforståede, da hun havde bemærket de stirrende blikke i ny og næ. Filmen nåede til sin ende, men Kira kunne slet ikke vente med at komme ud igen nu. Hun ville gerne hjælpe denne pige og det krævede lige som at de kom ud herfra.
Hun så fyren komme svingende hen over skærmen igen, smilte roligt og fulgte så med i filmens sluttende handling..

[Cassie Abovo]

Cassie sad blot roligt og så filmen til ende, mens hun spekulerede over hvad det dog var med hende Kira. Hun var ikke vant til at andre var så hjælpsomme elle mente det uden at kræve noget til gengæld.
Kira havde ret i at Cassie ikke havde fået et ordentligt måltid i flere dage, blot hvad hun kunne rapse til sig af og til. Man kunne dog ikke se på hende hun ikke havde tag over hovedet. Tøjet var fint og frit for snavs, selvom hun sidste nat sov oppe på det støvede loft i biografen. Nemt at snige ind i med hendes evne og ingen kom der, med det lag af støv. Men hendes evne holdt både hendeselv og hendes tøj rent.
Da rulleteksterne rullede henover skærmen, viste Cassie ikke interesse for at rejse sig og komme ud af salen. Ikke endnu. Hun hadede det kaotiske asen og massen når en masse mennesker prøvede at møve sig ud på en gang og hun fortrak at sidde og vente til de fleste var ude, så der ville være mindre asen og masen. Hun så ikke på den anden pigen under ventetiden.

[Kira Angel]

Kira smilte fornøjet frem for sig, kiggede nysgerrigt op på den store skrift, uden overhovedet at kende nogen af navnene. Hun kendte ikke til ret mange berømtheder, så navnene var alle fremmede.
Hun smilte dog alligevel fornøjet frem for sig og kiggede nysgerrigt på alle de sære hoveder som vandrede ud af biografen. Det var mennesker i alle størrelser og udseender og de var alle lige så specielle som hende selv. Hun så de sidste gå ud og vendte så sin opmærksomhed imod pigen og kiggede nysgerrigt på hende. Hun havde ikke præcenteret sig med sit navn, så på et eller andet punkt, havde Kira vel lov til selv at pinde på noget selv, ik? Hun kiggede nysgerrigt på pigen., hvad for et navn ville mon passe til hende?
Hun smilte pludselig muntert, rejste sig og spurgte så nysgerrigt til hende "Skal vi smutte popcorn?" hun vidste at navnen ikke var helt så originalt, men det eneste hun endnu vidste om denne pige. Var at hun godt kunne lide popcorn og et eller andet skulle hun da vel hede, ik??

[Cassie Abovo]

Cassie så mærkeligt op på Kira ved det navn pige havde givet hende. "Mit navn er Cassiopeia.." mumlede hun mens hun kom op fra sit sæde for at slippe ud af den store biografsal. Hun vidste godt navnet ikke passede særlig godt til en som var tydeligt irsk, når navnet var græsk. Men hun var stadig stolt af det.
Hun begyndte at gå mod udgangen, stadig uden at se på den anden.

[Kira Angel]

Kira kiggede nysgerrigt på pigen, smilte så stort og svarede nærmest begejstret Sejt navn! Hvor kommer det fra? hun kiggede nysgerrigt på pigens nikke, da hun gik foran hende og afventede så spændt et svar imens hun gik videre.
Hun havde taget dåsen hvor popcornene skulle havde været, med sig ud og hældte den nu i en skraldespand da de ko forbi en. Så vandrede hun videre ud af selve biografen og så var de i lobbyen, ville pigen mon have noget her. Eller måske et andet sted? Hun kiggede nysgerrigt frem for sig og konstaterede så med venlig stemme "jeg kan også give noget et andet sted, bare det ikke er alt for dyrt, for skal spare lidt på pengene!" hendes blik flakkede lidt imod jorden i en eftertænksom mine, men så blev hun igen rolig og smilede mildt frem for sig..

[Cassie Abovo]

"Øhm, det er græsk.. og navnet på et W formet stjernebilled på himlen.. Jeg hedder bare Cassie forkortet.." Hendes svar var stadig bare en mumlen.
Hun så sig om i lobbyen og så endelig på Kira da den anden talte. "Jeg er.. ligeglad.. Du ka' bare bestemme.." svarede hun, mens hendes mave endnu en gang gjorde opmærksom på sig selv.
Fraværende huskede hun, hun havde glemt tasken med alle sine ting oppe på biografens loft. Hun kunne altid komme tilbage og hente den. Hvis den anden besluttede de skulle gå et andet sted, håbede hun virkeligt at det var holdt op med at regne. Hun havde ingen jakke til at beskytte sig mod det faldende vand.