Snigen rundt..

[Kira Angel]

Kira havde bemærket at der var en pizzeria lige over for biografen og nu hvor regnen ikke var så voldsom mere, kunne de sagtens tage derhen uden at blive helt våd.
Kira kiggede vurderende ud af døren, kunne lige se lysene fra pizzeriaet derude og konstaterede så med en let munter stemme "vi kan få pizza, mange siger at det smager rigtigt godt! Hvad siger du?" hun vendte blikket hen imod pigen og afventede så svar. hun havde aldrig selv fået pizza før, da hun aldrig havde haft penge. men nu hvor Yo, hende bedste veninde, havde givet hende halvanden million. Så havde hun pludselig en hel masse penge og alligevel vidste hun ikke helt hvordan man brugte dem ordentligt og brugte dem derfor snart ikke. Hun havde vidst købt to kjoler ind til nu og så skulle de jo så hen og have pizza nu. Men ellers havde hun jo stort set slet ikke brugt pengene. Hun kiggede afventede på pigen og smilte så venligt..

[Cassie Abovo]

Cassie syntes det lød rigtig godt med pizza. Hendes tænder løb ligefrem i vand ved tanken.
"Ja.. pizza er rigtig godt." konstaterede hun.
Men da hun så ud virkede hendes mod at dale. Det regnede stadig. Måske ikke så kraftigt. Hun kunne bare ikke udstp regn. Al den væske fra himlen. Hendes krop og nyfundne kræfter passede ikke godt sammen med væsker havde hun fundet ud af.
Hun så rundt og fik øje på de gratis avis holdere man efterhånden kunne finde overalt på offentlige steder. Hun tog et par stykker og holdt en af aviserne ud til Kira. "Paraply." forklarede hun. Selvom det kun var et kort stykke, ville hun helst ikke tage nogen udnødvendig risiko med regnen.

[Kira Angel]

Kira kiggede nysgerrigt efter Cassie, da hun fandt aviser frem til brug i læ for regnen. Hun tog imod den stykke hun fik, kiggede nysgerrigt på det og nikkede så indforståede.
Egentligt smart, tænkte hun. Hun smilte glad frem for sig, gik hen til døren og satte så avisen over hovedet og stormede ud i den stille regn.
Der var ikke ret mange i byen denne aften, de ville vel all gerne undgå regnen. Hvilket egentligt undrede Kira lidt, for hun elskede regn. Det virkede altid så beroligende og stille. Hun elskede at vandre rundt i regnen og bare nyde dets stille prikken på hendes hud og stilhedens mørke univers omkring hende..

((Jeg er lidt lost, kan ikke rigtigt finde inspiration til noget at skrive.. Sorry..))

[Cassie Abovo]

Cassie stormede after Kira ud i regnen med paraply-avisen holdt over hendes hovede. Snart havde hun overhalet pigen, løbende i høj fart imod pizzariaet med et nærmest panisj udtryk i ansigtet.
Hun var ikke just fan a regn, ikke længere. Siden sin mutation havde hun udviklet et stærkt ubehag overfor al slags væsker, især vand og regn.
Hun nåede i sikkerhed i pizzariaet længe før Kira, hivende efter vejret fra den plusdelig fart hun havde på efter at have siddet stille i biografen.

(( Det er oki, du behøver ikke at skrive lange posts ^^ ))

[Kira Angel]

Kira nåede halvvejs over gaden, da Cassie pludselig kom spænende nærmest skræmt og så hurtigt at det gjorde Kira helt stille i hendes bevægelser.
Hun stoppede op midt på vejen, der kom alligevel ingen biler og forbløffelsen havde været for stor til at løbe videre. Hun tog avisen væk fra hovedet af, lod den dale med armen ned langs siden og kiggede så nysgerrigt og undrende efter Cassie. Hun smilte roligt frem for sig, nærmest som et rovdyr der lige havde fundet sit bytte, men som i Kira's tilfælde var en utroligt nysgerrig pige, som lige havde fundet spænding og noget at undersøge.
Men Cassie løb vidst ingen vegne i det her vejr, så Kira vendte ansigtet op imod den dunkle himmel. Hun lukkede stille sine øjne i, smilte sagte og nød den stille prikken imod hendes hud. Der virkede så stile omkring hende, hun åndede stille ud og stod blot der og nød momentet..

[Cassie Abovo]

Cassie fandt en skraldespand at smide den våde avis i, den var ikke meget værd nu.
Hun spejdede ud af pizzariaet efter Kira og undrede sig hvorfor pigebarnet dog bare stod der og gloede op i regnen. Og så oven i købet midt på vejen. Mærkelige pigebarn... tænkte Cassie for sig selv. Bare det at stå og se på regnen fik det til at gyse i hende.