At holde sig i form [Yo Faa]

[Yo Faa]

Yo kiggede på hende med et smil. Nu kunne hun da slappe lidt mere af end hun måske kunne tidligere.
"Det er da altid noget at du ikke hader dem. Men du vil stadig kunne overtales til at gå imod dem og dræbe dem. Men du har ret de har lige så meget ret til at være her som vi har. Det er jo ikke deres skyld at vi er som vi er . Det er heller ikke vores skyld. Det er vores gener vi skal skyde skylden på." sagde hun og kiggede på hende med et kort smil. Hun kiggede ned på jorden og lukkede øjne kort men åbnede dem så igne. "Jeg håber da ikke at du bliver overtalt til at dræbe de stakkels mennesker. Men det er dit valg men hvis du bliver overtalt til det så ville jeg blive nød til at dræbe dig. Jeg kan ikke sige dig hvorfor det er hemmeligt. Men den dag du finder ud af at der er nogen der vil dræbe de mennesker og du ikke mener det er det hver. Så kan du komme til mig så skal jeg fortælle dig hvad der sker." sagde hun og kiggede på hende med et smil.

[Jocelyn Faa]

Da Yo begyndte at tale om at dræbe mennesker, rystede Jocelyn straks på hovedet "Misforstå mig ikke søster" Startede hun med et friskt smil "Det kan godt være jeg aldrig kommer til at holde af mennesker, men jeg tror ikke nogen ville kunne overtale mig til at dræbe dem" Hendes smil svandt lidt ind, nu hvor hun tænkte over det "Jeg ved ikke om jeg nogensinde ville kæmpe for eller imod mennesker, men dræbe dem.. Det ville jeg ikke kunne gøre" Hun rystede kort, som for at vise at tanken nærmest frastødte hende... Hun var mutant, ikke morder.. Bare tanken om at slå ihjel kunne få det til at løbe koldt ned af ryggen på hende.. Hun havde både følelser og simpel moralsk opførsel der ville fraholde at slå nogen ihjel, hverken mennesker eller mutanter.. Først og fremmest var det i mod loven, og for det andet.. Nej hun ville overhovedet ikke kunne få sig til det...

[Yo Faa]

Yo kiggede på hende og lyttede til hvad hun sagde. "Der er heller ikke nogen der siger at du skal holde af dem Joce. Men overvej det. Nogen mutanter på skolen har dræbt flere mennesker. Der er nogen der vil gøre hvad som helst for at man kommer til at være på deres side. Men der er også nogen der holder igen. Mutanter må selv finde ud af hvad de vil eller ej. Hvis de hader menneskene så slår de dem ihjel. Men hvis de ikke har noget imod menneskerne og vil beskytte dem for at leve i et samlet samfund i ro og harmoni så slår de sig til den gruppe. Nogen er neutrale som du er. Dog er det ikke sikkert at du bliver ved med at gøre det. Selv hvis du bliver ved med at være neutral så vil du nok på et eller andet tidspunkt blive slået ihjel. Om du vil have det eller ej. Jeg kan ikke hjælpe dig den dag det kommer til at ske. Jeg kan kun prøve, men der er jeg måske allerede blevet slået ihjel. Jeg kan ikke love dig noget som helst. Men den dag nogen finder ud af hvem jeg virkelig er så bliver jeg slået ihjel." sagde hun og kiggede på hende. Hendes søster ville ikke kunne forstå hvad det var Yo snakkede om. Og da slet ikke hevm hun virkelig var. Nu ville hun måske undre sig endnu mere hvem hun er. Der er kun en der ville kunne forstå hvem Yo virkelig var. Nemlig Kira! den eneste af alle mennesker der virkelig forstod hende.
"Du har et valg. Leve eller blive dræbt. Det er dit eget valg. Men man skal tænke sig godt om det har jeg gjort. Jeg har valgt at leve selvom jeg dør i forsøget. Hvis jeg dør i forsøget så ved jeg at det bliver sådan her. Jeg har prøvet at gøre noget ved det som der er ved at ske. Jeg kan håbe på at jeg stadig lever, der vil altid være håb man skal bare tro på det." sagde hun og kiggede på sin søter og sukkede kort. Lige nu havde Yo snakket for meget og hendes søster ville sikkert undre sig over det hun sagde men det var der ikke noget at gøre.ved.

[Jocelyn Faa]

Jocelyn gik lidt i tavshed og lyttede til alt det Yo sagde... Al den snak om at døden lurede lige om hjørnet... Selv da Yo stoppede med at snakke gik Jocelyn bare videre i tavshed. Hun snakkede om de tre grupper der eksisterede i mutant samfundet nu.. Nightwalkers... Dem fra avisen, de onde som slog ihjel for at mutanter kunne herske.. Der var åbenbart allerede dannet en modstandsgruppe.. og så var der dem som endnu ikke havde valgt side, og måske aldrig gjorde det... "Dem der ikke vælger side... De er kujoner, men også dem som har størst chance for at overleve" Lød det endelig fra hende, efter længere tids tavshed. Jocelyn kiggede ned i jorden, imens hun gik, og hendes friske og glade ansigt var blevet alvorligt og tænksomt... "De gode... De bekæmper jo kun Nightwalkers... Nightwalkers de vil ikke skade mutanter medmindre de går i vejen for Nightwalkers mål.. Det må derfor stå klart at dem der ikke vælger side er dem som ingen gider bekymre sig om" Jocelyn lod den ene hånd føre ned i sin lomme, hvor hun kærtegnede brevåbneren... "Yo.. Du taler så meget om død.. om at døden kan ramme hvornår det skulle være" Jocelyn så nu op, og betragtede sin søster "Du kæmper imod disse Nightwalkers, og derfor er du i farezonen, men du må tro på at døden ikke når dig.. Begynder man først at tvivle, og se døden som en mulighed, så er der større chance for at den kommer til dig" Hun smilede roligt.. Yo behøvede ikke at dø og Jocelyn ville sørge for det... Når denne krig brød ud af sit skjul.. Når faren virkelig var der, og man kunne dø hvis man havde valgt side.. Til den tid ville Jocelyn sørge for at Yo ikke blev dræbt... "Du dør ikke Yo" Lød det alvorligt og stille fra hende... Selvom hun ikke sagde det, uanset om Yo vidste det eller ej, så ville Jocelyn gøre alt for at beskytte det eneste familiemedlem hun kunne snakke med.."Men hvad mener du med at; Hvis nogen finder ud af hvem jeg virkelig er?..." Lød det roligt fra hende... Hvorfor var det så farligt hvis nogen fandt ud af hvem Yo virkelig var? Eller mente hun at det farligt at finde ud af hvem hun holdte med? Nej det var ikke sådan Yo havde formuleret det... "Hvem er du da?" Lød det så spørgende fra hende

[Yo Faa]

Yo gik lidt i stilhedog tænkte lidt over hvad hun skulle sige. *Måske er dem der er neutrale kujoner men de er ikke feje kujoner eller noget andet. Måske har de støre mulighed for at overleve det her end jeg har. Men dette er et valg jeg har taget, jeg vil kæmpe for menneskenes frihed.* tænkte hun og gik hen og satte sig på en bænk.
"Joce, hør her. Det kan godt være at du undre dig over hvem jeg er og hvad du vil gøre senere i livet når der kommer krig mellem mutanter. Men derfor så kommer nogen neutrale mutanter alligevel til at dø. Hvis de kommer imellem Nightwalkers så dør de. Hvis lederen af Nightwalkers mener at den mutant er en trussel for ham eller hende selv så vil den mutant dø. Jeg har valgt at gå ind for denne her krig. Mennesker skal ikke dø fordi at mutanter vil herske over dem. De skal kunne leve og dø normalt. Det er heller ikke bare nok at nogen står og ser på. Hvis Nightwalkers vinder denne her krig så kommer også de neutrale til at bukke under for dem." sagde hun og sukkede kort. Hun bukkede sig lidt frem og lagde albuerne på sine knæ.
"Ja jeg kæmper imod Nightwalkers men der er jo ikke nogen andre der gør det. jeg er en af de få der gør det. X-Fighters vil stå klar til denne kamp som kommer til at være. Der er ingen der ved hvem der kommer til at vinde og hvem der kommer til at tape. Alle kan komme imllem og mange vil komme til at dø i slaget. Men X-Fighters vil kæmpe til det sidste. Jeg vil kæmpe så ænge jeg lever. Om jeg er ved at dø eller hvad jeg er så vil jeg kæmpe for andre mutanter og menneskeres frihed." sagde hun og sukkede kort. Hun kiggede op på Joce og så ned i jorden.
"Hvem jeg er det er det helt store spørsmål. Jeg er lederen for X-Fighters hvis leder fra Nightwalkers finder ud af at jeg er lederen eller nogen af de andre fra den gruppe så vil jeg blive dræbt på stedet." sagde hun og sukkede kort.

[Jocelyn Faa]

Jocelyn lyttede alvorligt til alt hvad der blev sagt... Da Yo sagde at hun var lederen af den gode gruppe... X-fighters gik et lille chok igennem hende. Hun var altså lederen af denne modstandsgruppe.. I var i farezonen.. En af dem som var mest i farezonen... Han satte sig hen på bænken ved siden af hende og foldede hænderne i sit skød, imens hun tænkte over det hele... Var det ikke for meget ansvar? At så unge personer skulle til at kæmpe deres regulære krige, krige der ville bestemme menneskets skæbne... Sandelig var det et stort ansvar, og som leder kunne det ansvar kun være meget større... "Yo... Hvis du nogensinde får brug for hjælp, så er jeg der for dig" Hun ville passe på sin søster "Hvis du ønsker det, så vil jeg sågar melde mig ind hos x-fighters" Hun så lidt på sin søster med et bekymret blik. Hvis hun var med i X-fighters kunne hun bedre beskytte og hjælpe sin søster, og selvom hun ikke ville i starten, havde hun allerede nu valgt side... "Jeg vil ikke miste dig, nu hvor vi lige har fundet hinanden" Den her krig... Hvis hun fandt ud af hvem lederen for Nightwalkers var, så ville hun gøre alt i sin magt for at stoppe ham.. Udover at dræbe.. Hun var stadig overbevist om at hun aldrig ville kunne tage en anden persons liv.. Det va ren forfærdelig forbrydelse, og det var forkert..Ingen fortjente at dø for en andens hånd...

[Yo Faa]

yo smilte kort til hende. "Du skal ikke gøre noget bare fordi at du vil beskytte mig. Jeg ved godt at det er det familie gør. Men Joce jeg er taknemlig for at du vil hjælpe mig og beskytte mig. Jeg har godt nok brug for alt den hjælp jeg kunne bruge men selvom du er min søster og vil skal hjælpe hinanden så skal man ikke gøre noget der er forhastene." sagde hun kort og lænte sig lidt tilbage. Hun løftede kort den ene hånd men lagde den ned på hendes skød igen. Hun ville have taget sin søster i hånden men det ville måske have været lidt akavet nu hvor de har mødt hinanden for første gang.
"Jeg vil ikke bede dig om noget som helst før du selv vil. Du skal virkelig gå ind for det her. Men det væreste er at jeg er næsten er sikker på jeg ved hvem der har dræbt alle de mennesker. Det er jeg bare virkelig bange for. Jeg vil jo nødig slå ham ihjel. Men hvis det er ham. Så bliver jeg nød til det." sagde hun og sukkede kort og kiggede på Joce og tog så modet til sig. Hun flyttede hånden over til hendes søster hånd rørte den kort og lukkede så hånden om den, hun trykkede den kort og sukkede kort. "Joce... Jeg vil heller ikke miste dig men jeg vil ikke kunne be dig om at komme ind i X-Fighteres bare fordi jeg er meget udsat. Hvis jeg dør så har jeg prøvet at gøre noget for at dette her skal virke for alle andre både mutanter og mennesker." sagde hun og kiggede på hende.

[Jocelyn Faa]

Hun havde intet imod den fysiske kontakt med sin søster og gav Yo's hånd et klem tilbage "Det kan godt være du ikke ønsker at jeg skal melde mig til X-fighters for din skyld, men er det ikke bedre jeg er hos x-fighters frem for at være neutral og måske..." Hun gik i stå... Nu vidste hvordan hun kunne hjælpe uden at behøve at slå ihjel.. "Hør her Yo.." Hun lød igen seriøs "Jeg melder mig hos Nightwalkers... Ikke for at være med dem, men jeg ønsker ikke at deltage i en kamp, men jeg vil heller ikke lade dig og alle andre i stikken så.. Jeg melder mig hos Nightwalkers og arbejder undercover" Det var underligt at bruge sådanne udtryk i alvor.. Det var sådan noget man plejede at sige når man var lille og legede, ellers var det forbeholdt militæret og alt sådan noget, men nu var det også hendes virkelighed "Jeg arbejder bag Nightwalkers murer, prøver at få informationer, som jeg kan vidergive til dig, og ellers prøve sabotage?" Jocelyn havde besluttet sig, det var den bedste måde at beskytte sin søster på, samtidig med der var mindst risiko for at skulle til at dræbe nogen.. Hvis hun så også lærte at styre sin evne, kunne hun klare det hele meget nemmere...

[Yo Faa]

en varm følelse samlede sig i hende da hun fik et klem i hendes hånd.
Hun lyttede til hvad hun sagde og nikkede kort. Hun lukkede øjne kort og hørte hvad hun ellers sagde. "Ahvad vil du?!" sagde hun i en hård tone. Hun åbnede hurtigt øjne og kigged epå hende. "Det er det dummeste jeg nogen siden har hørt. Den dag du bliver opdaget så vil du bliver slået ihjel med det samme.! De vil ikke vise nogen nåde det er bare noget de gør her og nu.! Hvis du nogen sinde overvejer det Joce så kan jeg ikke hjælpe dig. Jeg kan ikke hjælpe dig hvis du bliver opdaget og du skal slås ihjel. Det kan godt være at du kan gøre dig usynlig. Men det hjælper ikke hvis der er 2 vagter som der holder fast i dig.! Joce dette er en farlig ting at gøre. Det kan godt være at jeg har brug for din hjælp tilsådan noget. Men det er farligt og meget risikapelt. Du er ældre end mig du burde vide sådan noget bedre end mig." sagde hun kort og skulle lige til at slipppe hendes hånd men gjorde det ikke. Måske var det en god tanke som Jocelyn havde lige nu. Men den var farlig og der var meget der kunne gå galt. "Hvis du har tænkt dig at gøre det kan jeg ikke stoppe dig. Du er ældre end mig men hvis du skal gøre det så skal du passe meget på. Jeg er ikke sikker på at lederen for Nightwalkers er så dum som han måske er." sagde hun kort og kigged epå Jocelyn. Hun ville ønske at Jocelyn ikke gjorde dette her men der var ikke noget hun kunne gøre for at stoppe hende. Jocelyn var ældst og kunne gøre hvad hun ville.

[Jocelyn Faa]

Hun smilede opmuntrende og pikkede Yo på næsen med den frie hånd "Jep jeg er ældre end dig, så jeg ved præcis hvad jeg går ind til" hun kunne godt se det risikable og farlige, og hun havde også besluttet sig for dette; Hvis de havde en tankelæser på holdet så måtte hun afbryde sin forhenværende, for så var der ingen måder hun kunne skjule det på.. Hvis ikke var hun fast besluttet på at gennemføre det "Jeg vil ikke påstå at jeg har overvejet det grundigt" Det var sjældent nogle af hendes handlinger var gjort på et fornuftigt og overvejende grundlag, da hun til tider var meget impulsiv og spontan "Men hvis lederen af Nightwalkers er en dreng, så kan lidt kvindelig charme nok tryllebinde ham" Hun blinkede... "Men det er den eneste måde jeg kan hjælpe på.. Jeg ønsker ikke at dræbe, og det bliver jeg nød til hvis jeg melder mig til X-fighters.." Hun så lidt rundt på landskabet før hun bekræftede det Yo havde sagt "Og ligesom jeg næppe kan holde dig fra at lede X-fighters i kamp.. Således kan du heller ikke holde mig fra at hjælpe på min måde" Hun smilede varmt til Yo

[Yo Faa]

Yo kiggede på hende og sukkede kort. "Den ældste burde vide det meste men jeg er er næsten sikker på at det kommer til at gå galt." sagde hun og sukkede kort. "Men hvis du virkelig vil så bestemmer du det jo selv. Jeg kan ikke stoppe dig og jeg har heller ikke tænkt mig det. Bare du ved hvad du går ind til. Man ved aldrig hvad der er på det hold. De kan jo have hvad som helst." sagde hun og sukkede kort. Hun kiggede ned i jorden og sukkede igen. Hvorfor skulle hun også tage så mange beslutninger? Men det var jo også den eneste måde at hun kunne bære den rigtige leder på. Men hun var sikker på en ting. Lederen for Nightwalkeres måtte være en dreng. Der var også kun en mutant på skolen som havde gule øjne Nigel. Men Yo ville bare ikke indrømme at det var ham. Hvis det var ham så havde hun et stort problem. Det ville blive hårdt at se ham når hun møder ham men hun måtte ikke have mistanke til noget. Men hvis det ikke var ham kunne hun kun være lettet.
"Joce. Du kommer til at slå nogen ihjel der over også. Jeg kan ikke fortælle dig hvorfor. Men jeg er bange for at de har en eller anden form for ritual for at de er sikkre på at man holder med dem. Jeg kan ikke vide noget men det tror jeg de har. Men jeg ved at når krigen startrer så står jeg forerst af krigen og jeg gør det ikke for min men for alles skyld." sagde hun kort og sukkede kort.

[Jocelyn Faa]

"Så så... Jeg klarer mig jo nok" Lød det roligt fra hende... "Hvis det virkelig går galt, har jeg gjort hvad jeg kunne, og hvis det er med til at gøre verden et bedre sted, så er det jo ikke så skidt vel?" Hun klemte Yo's hånd en gang til, inden hun slap den og rejste sig op "Hvad siger du til vi begynder at gå igen? Vi kan altid snakke imens?" Jocelyn ville gerne tilbage til skolen, ikke nødvendigvis her og nu, så hurtigt som muligt, men i hvert fald så hun havde følelsen af at de kom nærmere... Selvom stedet ikke føltes nær så trygt og varmt som inden alt dette med Nightwalkers og X-fighters dukkede op. "Så.. Ved i noget om disse Nightwalkers... eller er i stadig i gang med at finde informationer?" Lød det nysgerrigt fra hende... Det var vel deres første mål som modstandsgruppe? At samle informationer om fjenden, noget Jocelyn snart ville kunne hjælpe til med.

[Yo Faa]

Yo kiggede på hende og sukkede kort. Hun håbede at det ikke ville gå galt. Men man vidste aldrig. Og hvis det gik galt så ville det være Yo's skyld. Hun havde ikke prøvet at stoppe hende for dette. Men Joce var den ældste og hun var nok klogeste. Hun havde også haft sine evner længere tid så hun kunne nok kontrulere dem bedre. Men så igen. Yo havde jo været på skolen i mange år. Hun rejste sig op fra bænken og gik hen til Joce. Hun drejede ned af en vej ind mod centrum for at komme tættere på skolen.
"Nej ejg er stadig igang med at finde informationer. Men jeg er næsten sikker på jeg ved hvem lederen er. Faktisk så har jeg fundet ud af det. Men han er en rigtig god ven og jeg kan ikke se det for mig at det skulle være ham. Men det er det. Jeg vil hellere ikke konfrontere ham med det endnu. Det venter jeg med." sagde hun og kiggede på hednes søster. "Men sådan kan det gå. Jeg kommer til at se ham i øjnene før eller siden." sagde hun med et kort suk

[Jocelyn Faa]

Hun nikkede lidt. Det var sjovt som skæbnen virkede til at ville en det værste. At lade en god ven være ens værste fjende.. Det var næsten uudholdeligt "Hvis jeg må komme med et lille råd, tror jeg det ville være fornuftigt at konfrontere ham med det samme" Hun trak lidt på skulderne "Det ville måske kunne forhindre en stor krig og mange dødsfald" Men det kunne selvfølgelig også gå den modsatte vej og få krigen til at starte endnu hurtigere, og så var det man skulle vælge mellem de to ting og tage en risiko. "Såeh, vil du fortælle mig hvem, eller er det en hemmelighed du vil gå og holde for dig selv?" Lød det varmt fra hende. Hvis hun vidste hvem der var lederen, var det også nemmere for hende at komme ind i gruppen, og derved inflitrere dem og finde ud af brugbare informationer.

[Yo Faa]

Yo kiggede på hende med et kort smil. "Ja det kunen være en ide. Men det kan også bare ænde op i hat og briller. Min bedste veninde er hendes første kærlighed. Men jeg kan ikke forhindre ham i at han ikke skal lede gruppen mere. Han hader menneskerne efter det han har gjort. Men mennesker er jo ikke vant til at have mutanter det er derfor min gruppe er lavet. Jeg kan ikke lade Nightmare dræbe flere mennesker bare fordi han synes de er dumme. Jeg må lade menneskerne traffe sin valg ved at jeg hjælper dem med et jeg kan. Jeg kan heller ikke lade os falde i kampen. Det ville være for farligt for mennesker at mutanter skal lede jorden. Der vil ikke komme noget godt ud af det." sagde hun og sukked ekort. Hun kiggede ned i jorden og ville tage en hånd ned i nogle lommer som ikke var der. Hun havde kjole på. Pokkers også, nu ville hun lige have hænderne i nogen lommer. Nå der var ikke noget at gøre ved det.
"Jeg kan bare ikke forstå hvorfor Nightmare vil have magt over mennesker. De vil bare gøre oprør som jeg selv gør. Det hele ville blive noget møj og ingen ville kunne overleve det." sagde hun og sukkede kort.