Endelig [først til mølle]

[Kira Angel]

Kira smilte roligt, ja hun havde det vidst på samme måde. Men hun følte nu alligevel mere til at alle skulle have en plads her i verdenen, at alle skulle have muligheden for at leve et godt liv. Hun smilte roligt frem for sig, tanken om at både mennesker og mutanter kunne leve side om side, var e drøm hun ofte havde. men hun måtte erkende at som det udviklede sig nu, var det ikke sikkert at det ville ende så godt.
Hun smilte roligt frem for sig og spurgte så videre "har du hørt om den artikel en af Nightwalkers bandemedlemmer har skrevet?" hun kiggede spørgende på ham. For hun havde læst det, havde endda læst det tre gange for lige at fatte det helt. Der var virkelig nogen der ville reagere over menneskene, som var de nogle nytteløse racer. Som skulle de kun leve for at behage mutanterne.
Hun sukkede opgivende, det var da virkeligt umuligt at leve i denne verden. Den forandrede sig alt for hurtigt og inden man fik set sig om, stod hele verdenen i krig. En krig de ikke kunne kontrollere..

[Cedric Antropolitus]

Cedric lodt til at tænke sig lidt om. Han havde ikke læst eller hørt noget i lang tid.. eller jo han havde hørt nogle mennesker snakke om den gruppe der, og nogle mord de havde begået, men han havde ikke fået hørt hele artiklen. "Kun at de har taget skylden for flere mord der er blevet begået" Han havde ikke rigtig haft mulighed for at høre om artiklen før nu, eftersom han havde været på flugt fra folk der ville tage livet af ham. Han fik til sidst spist ægge-sandwichen og gik nu igang med den sidste frikadelle, efterfulgt af den sidste sandwich, imens han drak lidt af æblejuicen. Det var utrolig godt at få noget at spise, og han kunne næsten føle hvordan han fik fornyet kræfter. Han kunne selvfølgelig stadig mærke udmattelsen efter den hårde tur, men han var ikke på randen af døden mere.

[Kira Angel]

Kira smilte eftertænksomt frem for sig og konstaterede så pludselig hurtigt "okay to sekunder!" hun forvandlede sig igen. Men denne gang blev hun en smuk føniks. Hendes krop var flammerød, han ville kunne mærke hendes varme krop trods afstanden og næsten kunne fornemme mystikken i hendes legendariske skikkelse.
Et skrig, der selv ville kunne overgå en kongeørns smukke stemme, hørtes og hun begyndte at baske med vingerne og lette. Hun fløj elegant, ikke som før, hvor hun virkelig bare havde ramlet ind i alt og alle. Nej hun var blevet god til at flyve.
Hun lod de smukke og elegante vinger baske og var så hurtigt ude af døren igen.
Der gik få minutter, så kunne man igen høre hendes majestatiske skrig, hvorefter hendes vinger satte tempoet op og hun landede en anelse kejtet foran ham og gled en halv meter. Hun var ikke helt så god til a lange, som hun var til at lette og flyve. Det måtte hun øve sig noget mere på, måtte hun erkende.
Hun forvandlede sig tilbage til sin menneskelige skikkelse, smilte oprevet og viste ham så avisen og konstaterede "jeg har taget avisen med!" hun smilte roligt og lagde så an til at hun ville til at læse den op..

((hun læser i næste post))

[Cedric Antropolitus]

Cedric mærkede pludselig en varme, som om noget ild var tændt i nærheden af ham, og han skulle lige til at spørge om hvor det brændte, da han så hørte en basken med vinger og et skrig, der overgik andre fugles. Han havde kun hørt om et dyr der kunne skrige sådan og som udgav sådan en varme.. En føniks... Han smilede lidt og ventede, imens han af kedsomhed talte sekunderne inden i hovedet, bare for at se om hun overhovedet kunne gøre det på 2 sekunder... Da hun kom tilbage kunne han dog konstatere at hun havde overskredet de to sekunder, hvilket jo også var ganske forventet. Da hun informerede ham om at hun havde taget avisen med, smilede han venligt til hende "Så lad mig høre" Han virkede oprigtig interesseret, og han ville egentlig også gerne vide hvad dette nye fænomen var for noget... Nightwalkers... Interessant

[Kira Angel]

Kira smilte roligt frem for sig, nikkede så indforstået og begyndte at læse teksten roligt igennem "De sagnomspundne mord den foregående uge lå os alle nært. Mennesker blev fundet døde og lemlæstede i deres hjem. Et sted vi burde føle os trygge, blev hurtigt en dødsfælde.
Folk i alle hjørner og kroge af verdenen frygtede stort hvad der ville ske, mens naboen, venner eller familien allerede lå døde og begravet.
Politiet har den sidste uges tid søgt efter gerningsmændene, havde ikke kunne forklare de mystiske opdukken af flere års gamle lig og kendte heller ikke årsagen til hele dette opstyr.
De tanker og bange anelser vi alle havde gået med, blev realitet for mig denne tidlig morgen. Mine damer og herrer, her tidligt i dag, havde jeg et uventet besøg. En herre klædt i lang jakke og med uhyggelige nedstirrende gule øjne, besøgte mig og krævede forsidens artikel skrevet om efter hans ønske.
Og således blev det.
”En ny æra er begyndt, mutanterne skal have deres retmæssige plads øverst i hierarkiet og reagere over de svage. De vil reagere som konger, som guder og alle andre skal bøje sig i støvet for dem!
Nightwalkers vil indtage sin plads i verdensbøgerne, alle der vover at trods dem, vil blive udslettet uden tøven! Find din plads og du kan blive en del af fremtiden!” dette var ordenen fra en af Nightwalkers øverste medlemmer.
Jeg sidder endnu med sitrende krop og kan ikke begribe det. Men det er blevet realitet.
Det vi alle længe har frygtet, er blevet realitet.!" hun åndede roligt ud og vendte så blikket imod ham og afventede reaktioner.
Hun smilte en anelse oprevet, sagde først ikke noget og spurgte så, så nysgerrig som hun nu engang altid var "hvad syntes du?" hun kiggede kort ned på avisens bogstaver, men lod så blikket vandre op imod ham igen og afventede svar..

[Cedric Antropolitus]

Han sad stille og lyttede til hele artiklen. Imens hun læste op fik han spiste og drukket det sidste af sin proviant, hvorefter han gav sig til at skrabe noget jord af sin hud forskellige steder, og rense sine negle, så godt som muligt. Da hun var færdig med artiklen og spurgte om hans mening trak han vejret dybt og sukkede nærmest inden han gav sig til at svare "Det er helt forkert..." Gad vide hvem denne person fra nightwalkers var.. Gule øjne? Gad vide hvor mange mutanter der havde gule øjne.. Denne person kunne sågar være en elev fra skolen? Hvor mange på skolen havde mon gule øjne? "Det er helt forkert... " Gentog han sig selv "Der er ingen der skal herske over hinanden, vi burde prøve at leve i et fællesskab og acceptere hinanden" Han kløede sig lidt på hagen og smilede så til Kira "Ved du hvor mange på skolen der har gule øjne?" Lød det nysgerrigt fra ham. Hun måtte jo havde været elev i et stykke tid nu, så hun kendte helt sikkert flere end han gjorde.. Ellers måtte hun være utrolig ensom.

[Kira Angel]

Kira havde kigget nysgerrigt på ham, men hans sidste ord, fik hende til straks at lade blikket falde. Hendes rødbrune øjne flakkede fra side til side, for at finde svar. Men lige meget hvordan hun formulerede hans svar og hendes tanker, kunne hun ikke sige det.
Hun kendte et par stykker, men én var særligt i hendes tanker. Nightmare. Hendes elskede Nightmare..!
Ville han virkelig kunne finde på at gøre noget så modbydeligt? Han var jo slet ikke sådan, han var hengiven og kærlig. Eller var han?
Hun sukkede kort, så det tydeligt for ham måtte være at høre at hun havde en i tankerne. Hun lod blikket flakke hen imod døren, havde mest af alt bare lyst til at rejste sig og flygte ud af den store dør. Bare flugte fra alle problemerne, fra hans spørgsmål og faktummet at det kunne være Nightmare. Hun lod igen blikket flakke hen imod sine hænder, hun sad nu med helt hvide knoer og pressede sine hænder sammen. Ja hun kendte én, men kunne det virkelig være ham?
Hun sukkede igen og forklarede så meget kort og en anelse undvigende "ja jeg kender et par stykker som kan få og har gule øjne!" hun lod igen blikket flakke ned imod hænderne, stirrede sammenbidt på de hvide knoer og afventede så hans svar, som en dom i en retssal..

[Cedric Antropolitus]

"Et par stykker siger du" Han tænkte lidt over det, før han lyste op i et smil "Well, så kan det jo være hvem som helst, og jeg kender alligevel ikke nogen, så det hjælper alligevel ikke at nævne navne" Han var sikker på at det ikke ville give et godt indtryk hos de andre elever at han som helt ny straks prøvede at afsløre hvem der var lederen bag nightwalkers. Han kløede sig lidt i det fedtede hår hvilket mindede ham om at han meget gerne ville havde et bad, nu hvor han havde fået noget at spise og drikke. "Hmm.. Jeg kunne vel ikke få dig til at vise mig hvor badeværelset er Kira?" Nu hvor han tænkte over hvilket elendig tilstand han var i lige nu, undrede han sig igen over hvordan Kira kunne holde ud til at være i nærheden af ham... Han syntes selv han stak forfærdeligt og normalt stank man mere end man selv kunne lugte, hvilket måtte betyde at han stank ulideligt meget for andre.

[Kira Angel]

Kira lod flygtigt blikket flakke hen imod døren igen, smilte en anelse længselsfuld og vendte så igen blikket imod hans hage, angst for at møde hans blinde blik.
Hun hørte hans stemme begynde at snakke, holdte vejret og knugede sine hænder. Han snakkede færdigt og hun åndede langsomt ud og smilte lettet.
Hun vidste ikke om hun skulle føle sig lettet, eller blot bange for de følelser og tanker hun havde haft. Hun smilte dog alligevel mildt af ren vane og svarede ham så med nogenlunde rolig stemme "jo øhm, der er bad oppe ved værelserne!" hun lod blikket vandre hen imod trappen, iagttagede den og vendte så igen blikket imod ham og afventede hans videre spørgsmål eller svar..

[Cedric Antropolitus]

Cedric nikkede lidt da hun sagde at der var bad oppe ved værelserne. Han grinte mildt inden han så sagde "Og jeg ligner en der ved hvor noget som helst er?" Han smilede skævt. Han var lige kommet ind af døren efter en flugt, havde ikke fået mad før Kira havde fundet noget, så han var jo tydeligvis ny og anede intet om hvor noget var. Derefter pegede han på sit ene øje "Og jeg ser heller ikke så godt" Lød det igen grinende fra ham. "Så jeg tænkte på om du ikke kunne vise mig det? og måske lade mig låne noget shampoo og sæbe?.. Som du nok har lagt mærke til har jeg ikke rigtig fået noget bagage med?" Hans stemme var rolig og venlig imens han snakkede. Tydeligvis tog han det åbenbart ikke så tungt at han intet kunne se, og at han absolut ingen ting ejede udover sit tøj som i øvrigt var møg beskidt, stinkende og små ødelagt

[Kira Angel]

Hun smilte muntert frem for sig, nikkede så indforstået og svarede venligt "jo fint nok, jeg kan vise dig vej!" hun rejste sig op og ventede så på at han ville gøre det samme. Så vendte hun blikket hen imod trappen, smilte kort o trak på skuldrene.
Hun vendte nysgerrigt sit blik imod ham og spurgte så med nysgerrighed og venlighed "jeg kunne bære det, det går lidt hurtigere! Hvorfor et dyr forslår du?" hun ventede slet ikke på hans tilladelse, for hun havde allerede bestemt sig for at sådan skulle det være.
Hun ville meget gerne hjælpe og det var tydeligt, så hun ventede slet ikke på tilladelse først..

((Sorry, den blev lidt kort.. XD))

[Cedric Antropolitus]

Han havde ikke planer om at sige nej til hendes tilbud af flere grunde. Den største var at det trods alt var meget nemmere at han fik en tur fremfor at han skulle gå og famle sig frem, og så også fordi hun ikke virkede til at ville modsiges i netop denne sag. Derfor nikkede han bare, rejste sig op og gik hen til hende, ved at lytte til hvor stemmen kom fra. "Ehm.. Det ved jeg ikke? En hest?" Det faldt ham bare lige mest naturligt ind, fordi heste var et meget normalt ridedyr. Han kunne dog stadig ikke forstå at hun overhovedet ville røre ved ham i den her tilstand, men hendes venlighed var trods alt også langt udover det sædvanlige. "Ved du om der er radiatorer på badeværelset?" Ja det vidste hun jo nok, når hun nu var elev her. Det ville nemlig være praktisk, for så kunne han få skyllet og småvasket sit tøj, og så tørre det på en radiator mens han selv var i bad, så tøjet ikke var helt så ulækkert når han skulle havde det på igen. "Men kunne jeg låne noget shampoo og måske et håndklæde?" Det fik han jo ikke svar på før.. Hvis ikke han kunne, måtte han vel bare bade uden sæbe, og så lade sig tørre naturligt og langsomt ved at vente på badeværelset?

[Kira Angel]

((hehe det er da dødens pølse, hvis han skal stå ude på badeværelset og vente på at blive tør.. XD))

Hun smilte roligt, nikkede og svarede ham så venligt "okay.. hmm en hest, jo det skulle gerne kunne lade sig gøre! Måske lidt kedeligt, men fint nok!" hun nikkede som svar på hans andet spørgsmål og konstaterede så, imens hun endnu kunne tale"jeg kan kun snakke i de skikkelser som er skabt til det, så hvis du har spørgsmål, så er det nu eller må du vente!" hun kiggede afventende på ham og konstaterede så derefter "øhm lige om lidt vil jeg forvandle mig til en hest og så ligge mig ned så du kan komme op, når jeg vrinsker, så er jeg klar til at du kan stige op og så vil jeg derefter rejse mig når du sider ordentligt fat. Okay.?" hun vidste at han muligvis ikke kunne se, så det at stige på en hest. Var nok ikke lige noget der skete så ofte for ham og da slet ikke i sine blinde øjeblikke. Så hun ville forsøge at gøre det så let for ham som muligt.
Hun bemærkede hans lugtende tilstand og svarede derfor lige kort "vi tager først op til mig og henter shampoo og den slags og så tager vi op til der hvor du skal bo, okay? Rektor har nok allerede lavet et sted klar til dig, hun ved temmelig mange ting!" Kira smilte roligt og afventede så svarene på alle hendes spørgsmål..

[Cedric Antropolitus]

Han nikkede roligt til hendes sætning. Når hun vrinskede skulle han stige op, og hun lå altså ned, så der ikke var så højt. Ja ja da, det skulle nok gå. Da hun fortalte ham om 'planen' nimmede han endnu engang "Hvis bare jeg kan komme i bad, snarest muligt så er jeg glad nok" Som han forstod det på Kira var der altså bad på værelset? ellers var der jo ingen grund til at han kom derhen først? Han ville dog godt vide hvordan rektoren vidste han allerede var kommet, når han næsten lige havde trådt indenfor døren og kun mødt Kira? Men detmysterium måtte han vente med at få opklaret, hvis det altså nogensinde blev opklaret.. Men altså først op til Kira, for at få de nødvendige badeartikler, og så op til ham selv, så han kunne få sig det bad han sådan virkelig trængte til. Hvad skulle han ellers? Han skulle finde en hurtig løsning på sit tøj problem? Måske havde skolen et sted til kasseret tøj, som han kunne bruge? ellers måtte han finde en måde at få nogle penge på så han kunne få købt sig noget tøj, selvom alt dette ville blive svært med hans vekslende syn.

[Kira Angel]

Kira vidste hvorfor de skulle op til hans værelse, for der havde Rektoren sandsynligt allerede lagt noget tøj som Cedric kunne låne, ind til han fik noget bedre selv. Sådan var Rektoren, hun vidste stort set alt og var så venlig, det var i hvert fald hvad Kira indtil nu havde fået indtryk af.
Kira smilte venligt, forvandlede sig så til en stor smuk kuldsort hest, hun lagde sig besværet ned og vrinskede så som planlagt.
Hun mærkede ham stige op, smilte i sit indre og rejste sig så op.
Hun tog et par prøvende skridt frem og tilbage, for at sikre sig at hans ad nogenlunde godt fast og begyndte så med rolig skridt at bevæge sig hen imod trapperne. Da hun nåede dertil, satte hun tempoet op og inden for ti minutter var de ved værelserne. Først tog de til hendes værelse og fik de forskellige ting der og derefter stoppede hun så uden for hans dør. Hun lagde sig ned og lod ham komme af. Et lille vrinsk undslap hendes mund igen og derefter stod hun der i sin normale skikkelse og smilte roligt.
Hun vendte opmærksomheden imod ham og konstaterede så venligt "prøv at kigge ind på din seng, Rektor har måske lagt noget rent tøj til dig der, og badet er der nede af gangen til venstre!" hun ville ikke helt gå fra ham i nu, for hun ville først lige være sikker på at han havde alt han skulle bruge og ikke ville blive efterladt her med en masse spørgsmål alene..