Gåtur

[Sammy Reich]

Sammy fnøs "Cry me a river, baby-boy" sagde hun ligegyldigt "Du har det vel nok hårdt" sagde hun med en stemme der dryppede af spydig sarkasme. Hun kendte fandme også til gaden. Hun viste hvordan det var at miste alt, hvordan det var ikke at have noget, og stadig føle man mistede noget. Hun viste hvordan det var at få en kniv i rygge og en knytnæve i synet af dem man stolede mest på. Hun viste hvordan det var at blive udnyttet, brugt og derefter at blive smidt væk som en brugt klud.

[John Smith]

John smilte, "nej ikke specielt, ikke ligesom andre," han smilte og hans øjne lyste, de var virkelig som et rovdyrs nu, han var allerede på vej ud over sine grænser, men han aktiverede sin evne igen, han stod sådan i kort tid hvor han stoppede og stønnede slemt, han var virkelig flad lige nu, han smilte ikke men smilte heller ikke, "hmm du har da måske haft det svært," han tog klappen for øjet, hans knæ var ved at give efter, men han kunne da stå inddu.

[Sammy Reich]

"Og hva for dig til at tro du ved en skid om mig?" sagde hun håndligt og fnøs igen. Uhhh han havde levet på gaden, og pludselig viste han alt om alle andre der havde levet der også? Jeez, helt ærligt man! Han burde sku tage den klap og stikke den langt op i røven! Da han begyndte at stå og stønde sukkede hun opgivende. "Så gå da op og læg dig ned inden du falder om, din idiot!"

[John Smith]

John gik hen til hende, helt hen til hende, "mit øje ser, alt fortiden og fremtiden med, jeg har set din fortid, du ved ikke en skid om andre jeg ved til gengæld en masse om dig, hvordan du mistede benet fordi du mistede kontrollen med din evne, efter ham din mulige ven slog dig, du er dum du stolede på mennesker, du burde vide bedre, men du fik din lektion," han virkede vred, ikke over hun havde sagt han ikke vidste noget, men over hun stolede på menneskene, det var hvad han var vred over, "boet på gaden, min bare, du fjollede rundt, det var sku det enneste, du er bare indu en wannabe, du er sku for dum," han så ned på hende, han kunne ikke se hende, men vidste tydeligt hun var der.

[Sammy Reich]

Da gutten gik tættere på var hun ikke sen til at reagere. Hun lavede en portal lige foran ham, og fik ham til at komme ud længere væk, så da han stoppede i den tro at han stod lige foran hende, stod han enlig stadig 1½ meter fra hende. Portalen lavede ingen lyd, og man mærkede ikke man gik igennem den overhoved. Da han talte bed hun sig i læben af raseri. ”Du ved ikke en skid om mig din nar! Du står jo bare og lukker lort ud, og håber at ramme noget. Du K ynkelig baby-boy!”. Hvordan havde han kunne ramme SÅ godt? Kunne han virkelig se tiden? Nej… Nej han havde bare været K heldig! ”Hvis dumhed var en smitsom sygdom, ville ud sku være i karantæne!” rasede hun vredt. Nu var det fandme nok, den nar skulle ned med nakken! Hun tog stokken i enden og brugte håndtaget til at sætte i hans knæhase. Hun trak hurtigt til for at feje benet væk under ham og få ham ned at ligge.

[John Smith]

John faldt så lang han var, "når der ramte jeg noget din wannabe, du er ikke en gadetøs så havde du ikke været jomfru indu, du er bare en lille snob, du blev tvansfjernet og tog lidt stoffer, du er da for dum, du stolede på de to drenge, selvom de vidste du var mutant, det var dumt, og nu er du ved at miste besiddelsen, men siden jeg rykkede mig kan jeg se det virkelig er en form for teleport du har som evne, dine venner drillede dig enda, jeg kunne se det hele, du er ikke så smart når alt kommer til alt," han prøvede at rejse sig op, han vidste han nok ikke ville få chancen, men måske hvis han virkelig var heldig, så kunne han idetmindste forsvare sig en smule.

[Sammy Reich]

Sammy knyttede næven i vrede ”Sagde jeg nogensinde at jeg var det? Og bare fordi jeg kan finde ud af at passe på mig selv så…” hun stoppede ”Jeg behøver sku da ikke forklare noget til en mide som dig. Du fatter det jo alligevel ikke!” sagde hun og lossede til hans hånd, så han ville falde tilbage ned. ”Du ved ikke en skid om mig, eller om min evne!… Men måske skulle jeg lære dig noget om det”. Hun lavede en portal under ham og lod ham falde ud 1½ meter over jorden samme sted hvor han havde ligget før. Lidt frit fald havde jo aldrig skadet nogen… så meget.

[John Smith]

John smilte, han landt og hostede, han smilte fordi hans klap var røget af, hans øjne lyste igen, og han så op på hende, "nej men jeg kan både se det inde i dig, samt din fortid, du har virkelig en let fortid, men alligevel er du sådan, det er for meget," han rejste sig op, hun ville ikke kunne lande indu et slag lige med det samme, han vidste allerede hvad hun gjorde.

[Sammy Reich]

Sammy lod ham ikke rejse sig op, men blev ved med at forsøge at losse armene væk under ham, når han prøvede at komme op "Du kan ikke se en skid! Du er bare en K cry-baby der tror han har det hårdere end alle andre fordi du kan se ting! Føler du dig vigtig hva? For du et kick ud af at glo på andre, af at indvadere andes privatliv også smørger det ud i hoved på dem, hva?! Du fandme for meget. Hvorfor finder du ikke et barberblad, så kan du gå over i hjørnet og skære i dig selv, hvis du har det så hårdt!"

[John Smith]

John smilte, det første spark hun lavede slog armen væk, men han havde flyttet vægten han blev bare ved med at rejse sig, at prøve at bruge tyngdekraften ville ikke hjælpe, hans øjne så igennem hendes bevægelser, han smilte af hendes ord, "hvorfor, du kunne nemt gøre det, med din evne, er du bange for at bruge den, du er velkommen," han var allerede halvt oppe, men krafterne var ved at slippe op, han stønnede men kunne stadig bruge dem, han svedte en del, han var ikke rask og at bruge hans evne gjorde det kun værre.

[Sammy Reich]

Sammy fnøs "Nej. Det eneste jeg er bange for er at du mister en arm. Tabte lemmer er sådan et problem med politiet" svarede hun spydigt. Hun satte en fod på skulderen af ham og skubbede ham tilbage ned i jorden. Hun så sig kort omkring og fik øje på springvandet et stykke væk "Men hvis du så gerne vil have jeg bruger den, så hversgod!" sagde hun og ud fra ingenting begyndte vand at vælte ned over ham. Hun havde lavet en portal fra springvandet til lige over ham. Hun holdt den åben 5-6 sekunder og lukkede den derefter "glad, baby-boy?"

[John Smith]

John smilte og lå nede igen, han grinte og rejste sig op, han var dækket af vand derfor var det umuligt at se han svedte, han kom op og stå men hans øjne døde hen sekundter efter, de var bare tomme, ikke ufokuserede, men tomme, hans knæ gav efter og han han ramte jorden, ramte jorden med knæende, men senere med overkroppen, han var væk, han lå der bare, egentlig var han bare besvimet af brugen af sin evne, men han var også utrolig svag lige nu.

[Sammy Reich]

Sammy så lidt ned på ham inden hun sparkede ham hårdt i maven. Ingen reaktion. ”Svagpisser” mumlede hun for sig selv. Kunne han virkelig ikke holde til mere? Tsk, og han troede han var noget? Sådan en nar. Hun stod lidt og gloede på ham. Skulle hun nu bare lade ham ligge? Det ville han fandme have godt af! Så kunne han K lære det. Men hans øjne havde set rimelig freaky ud der inden han gik kold. Hun sukkede irriteret. Hun var bare for sød nogen gange! Hun åbnede en portal under gutten der smed af en halv meter over gulvet i sygefløjen inden hun selv gik videre på sin tur rundt i haven.

//OUT?