|
|
Post by John Smith on Jun 17, 2008 11:47:15 GMT 1
John kom kørende med sine speciel lavede rulleskøjter, der var kun to hjul, han havde en taske på ruggen, sandsynligvis med sine sko i, han gik i sit normale tøj, den sorte store t-shirt, de store jeans, som blev holdt oppe af et bælte, og hans klap for det ene øje, han smilte og kedede sig bare, han rullede kun for at øve sig, det kunne han ligeså godt.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 17, 2008 11:59:53 GMT 1
April havde været i byen et par timer, hun havde virkelig haft brug for et nyt par jeans og nu da hun havde fået fat i hvad hun ville, gik hun bare en tur.
Hun nynnede en san der havde sat sig fast, efter at have hørt den aftenen før. Hun havde en tendens til at nynne eller synge uden hun lagde mærke til det. April satte sig på en bænk, og hev en pakke smøger op af tasken. Hun tog én ud af pakken, førte den til sine læber, og sugede så ind. Hun havde egentlig ovet sig selv at holde op, det gik bare ikke som planlagt. Hun lænede sig tilbage, og gav sig til et se på folk. Der var utroligt mange forskellige mennesker - nogen mere interssante end andre.
|
|
|
|
Post by John Smith on Jun 17, 2008 12:08:18 GMT 1
John rullede men stoppede, han så sig omkring, folk kiggede på ham, nogle med had i øjenene, andre med undren, han smilte ikke, bare fordi han tiltrak opmærksomhed, så elskede han det ikke, han så ud i mængden, han havde allerede set den anden mutant, han rullede videre, men denne her gang ind mellem menneskerne, han kom snildt forbi dem alle, og han vendte rundt så han kørte baglæns, han ramte bænken med knæ haserne, han bukkede i benene automatisk, og sad ved siden af den anden, han sad bare og ventede, han så ikke på hende men så bare ud mod menneskerne.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 17, 2008 12:15:38 GMT 1
April pustede røgen ud, og så på den fremmede mutant med et hævet øjenbryn.
"Flot parkering" sagde hun stille.
Den klare stemme nsten skar gennem luften. Hun anede ikke hvem denne person var, og hun var også ligeglad - selvfølgelig ville det være rart hvis det for engang skyld ikke var en der blev sur over hendes kommentare. Fraværende rodede hun op i de røde lokker, og tog endnu et drag af smøgen for at puste røgen ud igen.
|
|
|
|
Post by John Smith on Jun 17, 2008 12:30:11 GMT 1
John smilte lidt, "tak skal du have, hvad laver man så i byen på sådan en dag som idag, væk fra skolen," han så på hende, og det var tydeligt han vidste hun var en mutant selvom de aldrig havde set hinnanden, han så frem for sig igen, han gabte kort og så ud mod gågaden, "er det ikke tragisk, vi er bedre end menneskerne, men vi frygter dem alligevel et sted," han så mod skyen, han havde set den, set stjernerne, han rystede på hoved, den var ikke noget i hans verden.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 17, 2008 12:35:37 GMT 1
April trak på skuldrene. Hun ville ikke svare på det andet spørgsmål, hun mente ikke selv at hun var bedre end ngen, og da slet ke fordi at hun havde en genetisk fejl.
"Mangel på hverdagens nødvendigheder" svarede hun og rystede den åbne taske der var fynldt med jeans, hårfarve, smøger og en flaske vodka. Nok var det lidt specielle ting, og ikke rigtig noget hun ikke kunne overleve uden, men det var vigtigt for hende. Hun lynede tasken, og tog endnu et drag af smøgen.
|
|
|
|
Post by John Smith on Jun 17, 2008 12:49:58 GMT 1
John smilte lidt, "intresant," han smed rulleskøjterne og skiftede til sko, nu var rulleskøjterne i tasken, "noget imod jeg følger dig lidt tid, keder mig nemlig en smule," han smilte ikke, men han havde dog et lille smil, selvom det ikke helt var et smil, han tog sin klap for øjet væk og aktiverede sin evne, *hmm hun virker lidt kedelig, utroligt jeg hænger ud med en kedelig mutant,* han deaktiverede hans evne og tog klappen på igen.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 17, 2008 12:56:54 GMT 1
"Ikke noget problem," svarede hun friskt, hun rettede sig op, og skoddede den halve smøg på bænkens armlæn, og smed den derefter på jorden.
Hun vidste ikke halt hvad der gik af hende for tiden. Hun var konstant træt og utroligt rastløs. Så sent som samme morgen, havde hun gået ned af den samme gang, 5 gange fordi hun ikke vidste hvad hun skulle tage sig til. Den skole var ved at tage livet af hende. Hendes var normalt umuligt at få til at sidde stille.
"Jeg hedder forresten April," svarede hun, og rakte en lille, spinkel hånd frem mod John.
|
|
|
|
Post by John Smith on Jun 17, 2008 20:51:27 GMT 1
John nikkede og tog hånden, "John," han rejste sig, og selvom man ikke kendte ham meget, så var det nemt at regne ud hvilken type han var, han så ned på hende uden at smile, der var dog en hugtand til syne, selvom det var meget lidt, så var den der, "når hvilken evne har du så," han så spørgende på hende.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 17, 2008 20:57:59 GMT 1
April smilede skævt. "Jeg larmer, snakker, synger og skriger.. Hvis jeg virkelig ville, kunne jeg få den mur," hun pegede på en solid stenmur der blokerede vejen til en gyde, "til at gå op i støv, bare ved at åbne munden." Det var ikke en overdrivelse, hun havde prøvet.
"Ud over det kan min sang få selv den der hader mig mest, til at elske mig.. Alt sammen via manupulation af lydbølger."
Da hun stadig gik i skole, havde hun virkelig mange problemer me sin sang; hver gang hun åbnede munden have folk en tendens til at stimle om hende.
"... Hvad med dig?"
|
|
|
|
Post by John Smith on Jun 17, 2008 21:03:12 GMT 1
John så på hende, "jeg har alt seende øjne, jeg kan se alt så længe det er fysisk, selv fremtiden og fortiden, men jeg ser kun fortiden og fremtiden, ikke høre føle eller lugte, så jeg kan se alt, selv hvad præsidenten laver nu, eller igennem tøjet på dig," da han sagde det sidste smilede han lidt, "jeg skal bruge begge øjne til at bruge evnen, og der er bivirkninger, som at jeg kan blive blind til tider, eller blive nærsynet," han så ud mod menneskerne, kun mennesker, kedelige.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 17, 2008 21:15:53 GMT 1
"Jamen det lyder da.. Specielt," svarede hun optimistisk.
Hun havde aldrig hørt om nogen med en evne som den. Hun hev den halve flaske vodka op af lommen, skrugede låget af den og tog en slurk. Nok var hun ikke 21, men når man har de rigtigt venner er alt muligt.
"Så du går altså også på skolen?" spurgte hun, og rakte flasken til John.
Normalt drak hun ikke på hverdage, men den dag var lige en undtagelse; hun havde virkelig brug for et boost.
|
|
|
|
Post by John Smith on Jun 17, 2008 21:20:15 GMT 1
John så på hende, "nej vores rektor, hun er speciel, hun er jo ikke engang mutant," han fnøs og drak af flasken, "men ja det er vel lidt specielt, det er din sørme også," han smilte og rakte flasken tilbage, han var svimmel i cirka 10 sekundter, hvor det gik over, han begyndte stille af gå, "kommer du," han så på hende og smilte for første gang, hele hans tandsæt var mere eller mindre hugtænder, som et rovdyrs, han mindende meget om et rovdyr, kroppen, øjnene, og tænderne.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 17, 2008 21:28:31 GMT 1
April skrugede låget på flasken, og smed den ned i tasken. Hun rejste dig op, svingede tasken over skulderen og fulgte med.
Hun havde ingen anelse om hvorfor, men hvorfor ikke udnytte siturationen.
"Er hun ikke mutant?" spurgte hun. "Ja, jeg har ikke rigtigt hørt noget om hende,"
De gik op for April hvor lidt hun egentligt ikke viste det mindste om sit nye hjem, hun var bare flyttet ind og ikke tænkt mere over det.
|
|
|
|
Post by John Smith on Jun 17, 2008 21:31:38 GMT 1
John så på hende og smilte, "nej hendes rigtige form er en drage, jeg ved ikke om det er en ekstremt mutant, men hun minder om en drage på mange måder, hun har en eller anden sten som hun altid kigger på, så jeg vil mere kalde hende et fabeldyr, men stadig et dyr," han gik ned af gaden men gik hurtigt hen til en hæve automat for at hæve nogle penge.
|
|
