time to kill.

[Zach Freeman]

Zach kom gående udefor og gik mest i sine egne tanker, han var ikke helt vandt til den frihed han havde fået på dette sted.
Han sukkede lidt og så endelig op, hvor var han nu havnet henne. Han stod i hærheden af en slags pool.
Han gik hen til vandet og så ned i det og tænkte *vand... kedeligt*. Han ville mest bare gerne slå tiden lidt ihjel, men det var list svært da han ikke vidste hvad man kunne lave på skolen.

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn kom endnu en gang ned til bassinet. Hun kunne måtte kunne lide at være der, for hun kom herned ret ofte - hun kunne nu også godt lide at være her, og hun havde ikke mødt andet end søde folk dernede. Hun lagde mærke til, at der igen var en anden ved bassinet. *Hvorfor undrer det mig ikke?* tænkte hun en smule ironisk, mens hun fortsatte sin gang ned mod bassinet og drengen, der allerede sad dernede.

[Zach Freeman]

Zach sukkede lidt og lænte sig bagud så han lå og kiggede op i himlen, da han hørte nogle komme gående. Han rettede sig så igen op og vendte sit hoved for at se hvem der kom gående.
Han kunne se der kom en kvinde gående ned imod bassinet, og han gav et hurtigt vink med hånden for at hilse, for så at ligge sig ned igen og se op på himlen.
*hmm, hvordan mon tingene ville se ud hvis der ikke var vand i bassinet* tænkte Zach som nogle gange kom med dumme tanker som dem.

[Everlyn Sentillio Melai]

Nu havde drengen set hende og vinket, så så kunne Everlyn da ligeså godt gå ned til ham og se, om hun også kunne falde i snak med denne dreng. Indtil nu havde hun haft held med det - hvilket ikke var så underligt, da hun var en meget venlig og imødekommende person per natur - så hun var ikke rigtigt bekymret for, at det ikke ville gå på samme måde denne gang. Hun bøjede sig ind over drengens hoved og smilede. "Goddag," sagde hun venligt.

[Zach Freeman]

Zach så lige op i hendes øjne og sagde "halløj". Hun ville åbenbart godt snakke, og han havde alligevel ikke andet og lave så det kunne han vel lige så godt. Så Zach rakte sin højre hånd op og sagde "Jeg hedder Zach".
Han betragtede hvordan hun så ud, han gættede på hun var omkring de 20 år hvis ikke lidt ældre men så max 2 år. Måske var det en lærer på stedet, det kunne godt være.

[Everlyn Sentillio Melai]

Han fik snart svar på, om hun var en lære, for hun introducerede sig selv på denne måde: "Everlyn Sentillio Melai, professor i sang, dans og musik," hun tog hans hånd, skønt det var bare en smule akavet, og smilede ned til ham. Så langt så godt - det så ud til, at dette ville blive endnu en sucessri dag ved bassinet. Hun kunne nu godt lide, at hun faldt i snak med så mange hernede.

[Zach Freeman]

Zach smilte og tog så sin hånd til sig igen og sagde "hyggeligt at møde dem professor". Han havde haft ret det var en lærer han snakkede med nu, mon han skulle fortælle lærerne hvad han havde oplevet i sit liv, eller var de bare ligeglade, han vidste det ikke helt. Han kunne jo entelig bruge sin evne til det men nej det ville være at misbruge sin evne.

[Everlyn Sentillio Melai]

"I lige måde," sagde Everlyn og smilede sødt til ham, hvorefter hun lagde sig ned ved siden af ham og så op i himlen, som han gjorde. "Hvad er det, vi kigger på?" spurgte hun - mest for sjov. Hun vidste, hvor beroligene det kunne være, bare at ligge og se op på himlen. Hun kunne selv finde på at gøre det ofte. Det kunne godt være, at det var en smule underligt for en lære at lægge sig ned ved siden af en elev, som var man selv en af dem, men sådan var Everlyn - og mange så hende da også som en af dem.

[Zach Freeman]

Zach vidste ikke rigtig hvad han kiggede på så han trak på skulderne og sagde "ikke rigtigt på noget". Han tænkte mest over hvordan det var at være på skolen. Ind til videre havde det været fint nok, men han kun været der en dag.
"jeg tænker mest over hvordan altig ville have set ud hvis nu en ting ikke have eksiteret, som for ekssempel månen, solen eller bare den blå farve på himlen" sagde Zach og sukkede lidt. Det var hans for for tidsfordriv.

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn smilede. "Hvis solen ikke var her, ville der hverken være noget, der hed mørke eller lys," svarede hun så, "hvis månen ikke fantes, ville nattehimlen ikke være den samme," hun holdt en lille pause, inden hun sagde: "og himlen er slet ikke blå, men sort - blåheden er kun en illusion," hun kunne ikke lade være - det kunne godt være, at han syntes, at hun lød virkeligt irriterende klog, men det meste af det, var bare gætteri - det med himlen var nu sandt nok, men det var bare noget, hun havde fået at vide af sin datter, som havde hørt eller læst til et eller andet sted.

[Zach Freeman]

Zach smilte skævt, hun var rent faktisk der rentaktisk havde prøvet at give ham et svar på det han spurte om. "Det er rigtigt men der er så mange andre ting at tænke over, ville der være liv, hvordan ville vi se ud og meget andet, det kan godt optage mit hoved i flere timer" sagde Zach og trak på sulderne og regnede med hun nok syntes han var lidt mærkelig.
"jeg ved faktisk ikke engang hvorfor jeg tænker over det" sagde Han så sukkende.

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn kunne ikke lade være med at grine lidt. "Du skulle måde min datter," sagde hun stille, "hun kunne godt finde på at tænke over sådanne ting - og hun har sikkert også nogle gode svar på det meste af det," hun smilede. Zammi var klog og havde mange gode idéer på trods af hendes unge alder. Det kom bag på mange, men Everlyn kunne ikke være mere stolt af hende.

[Zach Freeman]

Zach smilte lidt og sagde "det kunne være meget sjovt". Han havde entelig alle svarende selv, men han ville meget hellere tænke over dem selv.
"Professer, må jeg spørger hvad deres evne er?" Zach var lidt nysgerig, da alle han havde mødt havde haft alle mulige fede evner, i forhold til hans.
Zach strak sig lidt og gabte en lille smugle, han var et dovent menneske.

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn så over på ham. "Jeg taler med kattedyr og har nogle egenskaber fra en kat," hun satte sig op, "og så dem her," hun tog sin hånd op og lød 'kløgerne' vokse - hvilket ville sige, at hendes negle blev lange og spidse. "Men bare kald mig Everlyn eller sådan noget," hun smilede til ham, "hvad er din evne da?" Hun havde aldrig syntes, at hendes evne var noget særligt, men det havde hun det nu egentligt okay med - selvom hun sommetider ønskede, at hun havde haft en anden evne.

[Zach Freeman]

"ømm, det er lidt svært at forklare men jeg har kontrol over dimentionelle tids paradoxer... Nej det er nemmere hvis jeg viser det" sagde Zach og tog fat i Everlyns hånd og brugte sin evne. Han førte dem begge til et dimentionelt tids paradox, hvor vandet i bassinet var rødt i stedet den farve altid havde haft.
"altså se vandt nu, det er rødt fordi jeg har ført os til en andens dimention som viser hvordan verden ville havde set ud hvis vandet i bassinet var rød, du ved at det normalt ikke har nogle farve fordi jeg førte dig med, men alle andre i denne 'verden' har altid levet med det er rødt. Zach første dem begge tilbage til den parradox hvor vandet havde den farve som det altid har.
"den er lidt forvirrende, og jeg er ikke så god til at styre den endnu" sagde Zach og smilte og gav slip på hende.