Spejlbilled.

[Kira Angel]

En snehvid langhåret kat kom roligt gående ind i spejlsalen, den trippede hen imod et af spejlene og kiggede så nysgerrigt på sig selv. De rødbrune øjne stirrede nysgerrigt tilbage på hende, hun drejede hovedet med refleksionens følge og begynde så muntert at spinde.
Hun var ikke meget vandt til spejle, men vidste dog hvordan de skulle bruges og hvorfor. Hun havde det bare altid sjovt med at se sig selv i sine skikkelser, for hun kiggede på sig selv, men alligevel ikke helt.
Hun satte sig roligt ned, åbnede munden så et par små skarpe hjørnetænder dukker frem og kiggede så nysgerrigt ind i spejlbilledets tænder. De var rene og velplejede, takket være hende selv..

[ZamiaLillium]

Zamia kom nynnende ind i salen. Hun vidste ikke hvorfor, men hun havde lyst til at gå derind. Desuden havde hun lige fået en ny kjole, så hun ville gerne se på sig selv - hvor bedre kunne man det, end i spejlsalen. Hun kom ind og så, at der var en anden herinde - ovenikøbet en kat. "Endnu en lille mis!" udbrød hun glad og næsten løb over til den. Hun sagtnede dog farten, da hun kom tættere på katten, for hun ville ikke skræmme den.
"Hej, lille mis," sagde hun, mens hun smilede, "hvad laver du herinde? Burde du ikke være udenfor sammen med alle de andre katte?" hun satte sig på hug ved siden af katten og rakte forsigtigt hånden ud far at ae den, hvis den ville have det. Det var jo ikke alle katte, der ville det, og hun vidste ikke, om den her ville reagere på samme måde, som den lille sorte kat havde gjort. Måske var det her slet ikke en kat? Det havde den anden jo ikke været, så man kunne aldrig vide.

[Kira Angel]

Kira vendte hurtigt øret imod døren, da hun hørte nogen derude og kiggede så roligt videre på sit spejlbillede. Hun spandt stille hørte skridt og så en pige dukke op i spejlbilledet som forestillede døren bag hende.
Hun vendte sig om imod hende, snuste nysgerrigt til pigens hånd og spandt så højlydt videre. Hun lagde hovedet nysgerrigt til den ene side, kunne havde forvandlet sig nu, men gjorde det ikke af ren nysgerrighed. Hun rejste sig helt op, bevægede sig lydløst helt hen til pigens hånd og slikkede den så blidt.
Hun ville se hvordan pigen ville reagere på det og om hun måske ville flippe helt ud, lige so alle andre normal små piger ville gøre i en sådan situation..

[ZamiaLillium]

Zamia grinede lidt og begyndte at se katten forsigtigt. "Du minder mig på en måde om den anden lille mis," sagde hun til den, "er du så en rigtig lille mis, eller er du en person, der også er en mis?" spurgte hun nysgærrigt og lagde hovedet på skrå. Det havde overrasket hende meget, da den anden kat havde forvandlet sig til et menneske, men hvis den her kat også gjorde det, ville det ikke komme ligeså meget bag på hende. Hun havde trods alt oplevet det før. Hun vidste godt, at katten ikke ville kunne svare på hendes spørgsmål, hvis det var en rigtig kat, men så ville det vel også være svar nok, ville det ikke? Hun blev ved med at ae katten, for den havde ikke givet hende noget tegn om, at den ikke brød sig om det - faktisk havde den mere eller mindre gjort det modsatte ved at komme hen til hende og slikke hendes hånd.

[Kira Angel]

Kira spandt glad ved kærtegnene, skulle lige havde lidt mere med og luntede så lidt væk for at forvandle sig til menneske. Hun blev højere og mere slank i det. Hun mistede pelsen, ørene blev menneskelige og hun endte så med at stå der smilende som en 14-årig glad pige. Hendes hår var brunt, hendes øjne var stadigvæk rødbrune og hun var klædt i en fin blodrød kjole.
Hun smilte venligt til pigen, vidste at det hele her havde været svar nok, men svarede nu alligevel venligt "jeg er ikke en rigtig kat, som du kan se! Jeg er formskifter!" hun vidste ikke om pigen vidste hvad det betød, så hvis hun spurgte ind til det, ville hun med glæde både vise og forklare det for hende..

[ZamiaLillium]

Zamia stirrede på katten, da den forvandlede sig til et menneske. "Du er ligesom den anden lille mis," udbrød hun så, "kender du ham?" hun så forventningsfuldt på pigen. Hun var ikke helt som den anden, for han havde haft ører og hale som en kat, selv i sin menneskelige form. Alligevel var Zamia ret fascineret over det - især fordi den her pige var formskifter, hvilket jo ville sige, at hun ikke kun kunne blive til en kat, men måske også andre dyr. Det kunne være sjovt, hvis hun kunne blive til en stor ørn eller sådan noget, så hun kunne flyve med pigen på ryggen. Zamia ville meget gerne flyve, men hun havde jo ikke nogle vinger eller noget som helst i den retning.

[Kira Angel]

Hun smilte venligt, bemærkede pigens begejstring og kunne snart rødme af forlegenhed.
Hun lyttede til hende ord, skød det ene bryn i vejret og svarede så nu med rødmen siddende over næseryggen "ja.. øh, vi er venner. Nigle hedder han. En sort kat, ik?" hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reagerer, for her på den sidste tid havde hun vidst haft mere end blot venne-agtige tanker om ham. Hun var endda nået så langt at hun nu havde tænkt på ham, imens hun havde kysset sin rigtige kæreste. Det havde været så pinlig, fordi at Kira og hendes kæreste kunne dele tanker med hinanden. Så han havde opfanget tanken om en sort kat, lige da deres læber havde mødtes. Men godt nok havde hun tænkt på ham so kat og ikke sin menneskelige skikkelse, for det ville bare slet ikke kunne bortforklares..

[ZamiaLillium]

Zamia tabte både næse og mund, da hun så pigens rødmen og regnede ud, at det nok var denne pige, der også havde fået den sorte kat til at rødme og - troede hun - næsten også til at græde. Hun havde nemlig ikke fået det ud af ham, at det var hans første kærlighed, han havde tænkt på, så hun var stadig i den overbevisning, at det havde været fordi, han var ked af, at pigen ikke havde gengældt hans følelser. "Det er dig!" udbrød hun begejstret og pegede på pigen, "du er pigen! Det er du da, er du ikke?" hun tænkte slet ikke over, at landet ikke lå sådan, at denne pige kendte til Nigles følelser. I hendes verden var der ikke rigtigt nogle hemmelighed, for hun sagde altid, hvad hun tænkte og mente, så hun overvejede slet ikke, at det ikke var sådan, alle havde det. Det var en ting, der mange gange kunne skabe problemer - for det er ikke altid, at ærlighed er den bedste vej at gå.

[Kira Angel]

Kira smilte roligt og kiggede nysgerrigt på pigen. Hun drejede hovedet nysgerrigt til den ene side som en ulv ville gøre, da pigen pludselig udbrød dette og spurgte så undrende og nysgerrigt "hvem er jeg?.. eller, hvem er det du mener?" hun kom til at se at hendes første spørgsmål havde været lidt dumt og havde derfor muntert omformuleret sit spørgsmål.
Hun forstod ikke helt hvad der skete, hvorfor snakkede denne søde poge om hende som om at nogen havde snakket om hende? havde Nightmare sagt et eller andet? Hun kunne mærke den svage rødmen blive lidt mere blussende nu, ved bare tanken om hvad han kunne havde sagt. For havde han fået lignende tanker om hende, som hun havde om ham..?

[ZamiaLillium]

"Du... han... rød..."Zamia faldt lidt over ordene, men fandt til sidst de rigtigt: "du er hende pigen, der fik ham til at rødme, ikke? Han rødmede på samme måde, som du gør nu," de små øjne strålede af begejstring, "vil det sige, at du så også er forelsket i ham?" hun næsten hoppede op og ned på stedet af bare begejstring, "men... men..." hun blev lidt mere alvorlig og lagde hovedet på skrå, "han sagde - eller ikke sagde ligefrem, men stadig - at du ikke gengældte hans følelser," hun rynkede brynene, "hvorfor gør du den anden mis ked, ved at få ham til at tro, at du ikke har samme følelser for ham, som han har for dig, hvis det ikke er sandt?" man skulle ikke tro at en pige på hendes alder kunne stille sådan et temmeligt indviklet spørgsmål, men sådan var hun; klog og velformuleret. Hun så på pigen med rynkede bryn og hovedet på skrå, mens hun ventede for at få svar på sine spørgsmål.

[Kira Angel]

Det var lige før at Kira kunne havde faldet bag over af bare forbavselse, det var ufattelige mange svære spørgsmål på én gang og så det faktum at hun kunne være pigen der ikke gengældte sine følelser for Nightmare. Det var bare alt for meget på en gang.
Hun kiggede sig febrilsk imod sit spejlbillede, ja hun rødmede og ved pigens ord, stod hun nu med et totalt koksrødt hoved og kunne bare ikke få det til at se bare nogenlunde normalt ud igen.
Hun blinkede forbavset til sit eget spejlbillede, smilte forlegent og svarede så tøvende "øhm.. Mig siger du? øhm.. ja det er ikke altid så let som det lyder. Følelser er svære at.. øhm håndtere og bare fortæller andre. Men altså så meget rødmer jeg da ikke!" hun rødmede nu, om muligt, blot endnu mere og forklarede så undvigende videre, da hun bemærkede det "jeg vidste ikke han havde følelser for mig.. øhm og desuden har jeg en kæreste, endda en jeg elsker højt.. og jeg ønsker ikke at såre hverken ham eller Nigle.!" det sidste sagde hun med en mere svag og dæmpet stemme. Hendes blik vandrede langsomt imod jorden, hun havde stadigvæk ikke fundet en løsning på det. For til trods for at hun virkelig elskede William mere end hun nogen gange havde gjort nogen anden, så var der bare noget over Nightmare som fik hende til at føle sig mere.. hmm ja det var svært at forklare, der var bare et eller andet, som hun havde ved ham og ikke andre og det ønskede hun ikke at miste, tværtimod. Hun ønskede lige så stille mere. Jo mere hun var ved ham, jo mere holdte hun af det..

[ZamiaLillium]

"Nå, det er det, der er problemet!" udbrød Zamia pludseligt, "du har en anden!" hun kunne ikke lade være med at grine lidt. Hun havde aldrig forstået, hvorfor folk gad at spilde sin tid på at være forelsket, når der var så meget andet, der var nemmere at forstå, som man kunne lave. Alligevel så det ud til, at forelskelse og sådan var en af de vigtigste ting for mange mennesker - godt hun ikke havde det problem! Hun forstod dog, at det kunne være svært, og gik derfor hen og aede den anden pige. "Men har altså følelser for dig," begyndte hun, "da jeg spurgte ham, om han var forelsket i nogen, rødmede han, talte udenom og forvandlede sig til sidst til en kat, så han ikke skulle tale mere om det," hun smilede til pigen, "og han er rigtigt sød, så hvis du også er forelsket i ham, så bør I i det mindste tale om det," efter en lille pause, tilføjede hun: "hvis det var mig, ville jeg vælge Nigle," hun havde dog aldrig mødt William, så ham kendte ikke, men hun kunne godt lide Nigle, så det var det, der påvirkede hendes udsagn.

[Kira Angel]

Kira kiggede en anelse forvirret på hende, fandt virkelig denne pige sød og uskyldig. Hun var heldig at leve som hun gjorde for da Kira havde været på pigens alder, havde hendes mor begyndte at slå og mishandle hende. Hun havde oplevet mange foruroligende ting de år.
Men nu var hun komet her og havde lagt det meste af fortiden bag sig. Hun smilte roligt til pigen, lod pigen ae sig og smilte så kærligt til hende. Hun smilte venligt, nikkede indforstået og svarede så roligt "hehe, ja han er sød, men det er lidt mere besværligt, end bare at snakke om det!" hun kiggede eftertænksomt frem for sig, som tænkte hun det lige igennem og sagde så med en næsten barnlig og muntert stemme "det kan man da ikke, man går da ikke bare hen til folk og snakker om det. Når man kommer samen, så sker det bare og det skal ikke ligefrem planlægges med snakken om følelser!" hun var ikke selv ligefrem ekspert i det, men det var i hvert fald sådan det var sket imellem hende og William. Så hun troede at det altid var sådan..

[ZamiaLillium]

Zamia så på hende og rystede så på hovedet. "Hvis du har en kæreste, men er forelsket i en anden på samme," sagde hun langsomt, som prøvede hun at finde de rigtige ord, "så lyver du i princippet for din kæreste ved at holde det hemmeligt, og det er ikke noget, man skal gøre," det var i hvert fald sådan, hun havde forstået det, "og du er forvirret over det, så det ville være godt, hvis du talte med en af dem, hvis ikke dem begge, om det, ellers ender det bare galt," den eneste grund til, at hun vidste dette, var, at hun havde læst det i forskellige bøger og sådan noget. Hun havde aldrig selv prøvet det, men hun var klog nok til at kunne tænke så langt, at det ville ende galt, hvis hun ikke snakkede med dem om det - det var bedre at være ærlig end at holde på hemmeligheder, mente hun. "Desuden, så var Nigle rigtig ked over det," det var i hvert fald, hvad hun troede. Sådan gik det, når man ikke var ærlige; folk kunne misforstå og tolke det på en anden måde, end det egentligt var meningen.

[Kira Angel]

Kira kiggede helt fraværende og fortvivlet på hende, som vidste hun det godt allerede, men at denne søde pige havde stemplet det fast og sagt det som den første.
Kira lod blikket dale, hun sukkede kort og sagde så blot endnu mere fortvivlet end før "jamen, jeg ved slet ikke om jeg overhovedet kan lide ham på den måde, det er..." hun stoppede op, da ordenen pludselig var forsvundet fra hende og havde efterladt hende blot endnu mere forvirret. Hun sukkede igen, vendte blikket imod hende og forsøgte at fortsætte "hvad nu hvis det bare er tanken om en der kan lide mig, der har fået mig til at føle noget for ham.. Eller for William for den sags skyld. Hvad hvis det hele bare er forkerte følelser? Hvis det nu bare er tanken om at have noget så vidunderligt som en kæreste?" hun snakkede nu om virkelig store ting. Ting som hun selv ikke engang kunne håndtere, men det hele føltes så uoverskueligt at hun ikke længere bare kunne se til og håbe på det ville gå over snart. Hun sukkede fortvivlet og vendte så igen blikket imod sit eget spejlbillede med bedømmende og fortvivlende rødbrune øjne.
Hvad skulle hun dog gøre..?