Langt ned

[ZamiaLillium]

Pigen så på ham med et lidt usikkert blik. "Mener du virkeligt det?" spurgte hun stille med store øjne. Hun ville virkeligt gerne tro på ham, men hun havde prøvet det før - altså at en, hun ville have, havde tid til hende, fandt en eller anden anden, som åbenbart var vigtigere, end hun var; eller sådan havde hun i hvert fald følt det. Sandheden var, at hendes mor jo selvfølgelig ikke havde syntes, at han havde været vigtigere end hende.

[Sai Mardek]

Sai smilede og sagde "for mig er der ikke noget der er vigtigere end et løfte jeg har givet" han var ærlig om det og håbede virkelig at Zamia ville tro ham selvom det godt kunne være hun ikke ville gøre det. han kunne jo kun håbe på det og ikke andet hvilket han ikke var helt glad for men det var ikke så slemt igen

[ZamiaLillium]

Zamia smilede stort og gik stille helt hen til ham for at lægge armene om ham. "Tak," mumlede pigen, mens hun stadig havde armene om ham. Han virkede oprigtig, og hun troede på ham. En ting, der var underligt ved denne samtale, var, at hun rent faktisk lød som en lille pige - både med sin stemme, men også med sine formuleringer. Hun plejede ellers at lyde meget mere voksen, end hun egentligt var.

[Sai Mardek]

Sai smilede da Zamia lagde armene om ham. han lagde en hånd i håret på den lille pige og sagde "så lidt" han begyndte stille at nusse hende i håret. han syntes hun var meget sød og kunne rigtig godt lide den lille pige. han ville helt sikkert gøre hvad han kunne for at holde hvad han havde lovet

[ZamiaLillium]

Zamia trak sig væk fra ham. "Ved du hvad?" spurgte hun så, "hvis mama skulle have en kæreste, skulle det være en som dig," der var en lille pause, inden hun tilføjede: "men det skal hun bare ikke," det var noget, hendes mor havde lovet hende, og hun havde ikke i sinde at lade hende ophæve det løfte lige med det samme. Hun ville have sin mor helt for sig selv, og ingen anden måtte få hende.

[Sai Mardek]

Sai smilede til Zamia og sagde "nååh det var da sødt sagt af dig" han nussede hende stadig i håret og ventede lidt inden han spurgte "hvem er din mama?" han havde en anelse om at det var Everlyn men vidste det ikke helt for kunne jo sagtens være en anden pige der hed Zamia til fornavn jo

[ZamiaLillium]

Zamia tog en dyb indånding og præsenterede så sin mor, som Everlyn ville have præsenteret sig: "Everlyn Sentillio Melai, professor i sang, dans og musik," hun smilede til ham, "du har måske hørt om hende?" hun lagde hovedet på skrå og så på ham med de store, brune øjne. Det var sommetider svært for folk at trå, at hun var Everlyns datter, da hun havde brunt hår og brune øjne, mens hendes mor havde helt lyst hår og blå øjne.

[Sai Mardek]

Sai smilede og sagde "jeg har ikke hørt om hende. jeg har mødt hende" han smilede venligt til Zamia og regnede med hun ville tage det pænt og ikke tro alt muligt for det ville jo ikke være godt. han var ret sikker på at hvis hun mistede troen på ham så ville den ikke komme igen foreløbig

[ZamiaLillium]

Zamia knep øjnene sammen og så en smule skeptisk på ham. "Hvad lavede I så, da I var sammen," hun lagde en smule tryk på det sidste ord, da hun egentligt godt vidste, hvad det også kunne betyde. Hun håbede virkeligt ikke, at han havde fået moderen til at bryde sit løfte til hende. Så ville helved virkeligt bryde løs, og det ville ikke kunne reddes med store ører og underlige tænder.