Kan dog en smule [i]

[Adam Tiedrich]

Adam nikkede og lagde sine finger på tangenderne.
Han prøvede sig frem, men nogle gange eller faktisk mange gange lavet han fejl.
Efter en 10-15 minutters tid,
gjorder han det sådan okay, det var ikke nær så godt som Everlyn sikket kunne, men han gjorder det da.
Han prøvede så igen og gjorder det så en smule beder denne gang.
''Svært er det, men også sjovt..'' sagde han stille og smilede.

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn betragtede ham, mens han forsøgte, men sagde ikke noget. Hun var ikke sikker på, om han var en af dem, der gerne ville have, at man talte til dem, mens de øvede, eller en af dem, der ikke ville have det. Personligt var hun en af dem, som ikke ville have det, og det var grunden til, at hun ikke gjorde det selv. Da han endeligt fik det rigtigt, smilede hun til ham og sagde: "godt klaret, og bare rolig, det bliver lettere med tiden. Er du klar til noget lidt mere avanceret?" hun vidste heller ikke, om han var en af dem, der gerne ville have det første helt rigtigt, inden han gik videre, eller om han gerne bare ville videre med det så hurtigt som muligt.

[Adam Tiedrich]

Adam prøvede en gang til og gjorder det beder.
Under det hele sagde han ikke noget,
men da hun spurgte om de skulle gå vider nikkede han og svaret.
''Jeps kan vi godt, jo mere man lære jo beder bliver man..''
sagde han med
et lille grin og kiggede på hende med et roligt blik.
Han så på klavet igen og ventede til at se hvad hun nu ville visse ham.

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn nikkede, mens hun også smilede. "Så prøver vi med en en-fingers-sang," sagde hun let, "det vil sige en sang, hvor du kun bruger den ene finger og ikke spiller nogle akkorder," hun begyndte at spille en sang bestående af kun fire tangender, hvor man bare trykkede på dem i forskellige mønstre. Det var en relativt kort og nem melodi, som hun ofte brugte til nye elever, der kun lige var ved at lære det. Hun spillede det et par gange, for at hendes elev bedrede kunne huske det. "Hvis du går i stå og ikke kan huske en node, er det okay," sagde hun blidt, "bare sig til, så skal jeg nok hjælpe dig på vej."

[Adam Tiedrich]

Adam så og lyttede til og nikkede væ gang hun trykkede på en af tangenderne.
Han mente godt at han ville kunne huske dette lille stykke, så da han endelig fik lov prøvet han selv,
men han skulle spille med en hånd så han brugte sin højre hånd.
Adam prøvet sig frem og fik en del fejl,
men han skulle nok får det gjort, der gik lidt tid før han havde fundet rytmen og gjorder det rigtig.
''Sådan!'' sagde han med et stort smil og synes selv at han havde gjort det godt, selvom der var mange fejl i starten.

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn smilede meget stort over hans begejstring. "Du har ret, du er meget lærenem," sagde hun, "måske kan vi nu gå i gang med et nummer, hvor der er akkorder med i?" hun lagde hovedet spørgende på skrå, mens hun stadig smilede. Han var meget god for en nybegynder, så hun var faktisk ret ivrig efter at lære ham at spille en rigtig sang. Hun elskede at lære fra sig og se, hvordan eleverne reagerede, når de endeligt kunne finde ud af det. Hun havde helt glemt, hvad det var, hun egentligt var kommet derind for at lave, men det gjorde hende nu ikke så meget - hvad end det var, kunne hun sagtens gøre det på et andet tidspunkt.

[Adam Tiedrich]

''Yeah lad os give den hele armen!'' sagde han med et stolt blik i øjne og mærkede hvordan han faldte til dette her sted. Adam havde været alene i mange år unden rigtig at havde haft nogle venner at lege med, eller nogle form for lære som kunne lærer ham en masse ting. Han har selv lært det som han kan og så har hans mor også undervist ham en smule da han endelig var kommet hjem.
Han var jo ikke en dum person som ikke vidste noget, han vidste en del, men ville bare ikke visse det til nogle, han havde mange hemmeligheder og sår som ikke var healet helt. Men med tiden havde han tænkt sig at komme af med dem og dele med de venner han håber at ville få her på skolen.

[Everlyn Sentillio Melai]

Everlyn kunne nu ikke holde en glad latter tilbage. "Som du vil, lille naturtalent," sagde hun uden at tænke over, hvad hun kaldte ham. Han var i hvert fald lidt af et naturtalent - selvfølgelig var der folk, der var bedre end ham, men hun havde nok aldrig stødt på en, der var så ambitiøs, som denne dreng så ud til at være. Hun rejste sig ikke for at finde nogle noder, for hun kunne trods alt et par numre i hovedet. Den, hun begyndte at spille nu, var temmeligt kort - faktisk havde den kun to vers og intet omkvæd - men det var en af de sange, hun holdt meget af. Hun trykkede nu ned på tre tangender af gangen med den ene hånd og tre med den anden - den anden hånd udgjorde bassen. Hun spillede den i en lidt forenklet udgave, for den originale havde også nogle akkorder, hvor man skulle trygge ned på fire tangender ad gangen, og det kunne ofte være svært.
Uden at tænke over det, begyndte hun stille at synge den sang, der hørte til. Det var en Finsk sang, hvilket for nogen kunne gøre den svær at forstå. Hun bemærkede det ikke, men hendes øjne gled i, som de sommetider gjode, når hun spillede en velkendt melodi. Fra hendes læber kunne man høre sangen, først ikke så højt, men efterhånden en smule højere, så den var så høj, som hun plejede at synge sine sange:
"Vem kan segla förutan vind?
Vem kan ro utan årar?
Vem kan skiljas från vännen sin
utan att fälla tårar?

Jag kan segla förutan vind,
jag kan ro utan årar,
men ej skiljas från vännen min
utan att fälla tårar," da hun havde spillet den to gange, holdt hun inde ved at lade den sidste tone ringe ud. Hun åbnede øjnene og opdagede en smule forlegent, hvor det var, hun nu engang befandt sig. Hun gispede uhørligt og så ned med en smule brændende kinder. Hun sang ofte foran sine elever, men det var som regel dem, der skulle lære at synge - det var en smule pinligt bare at være kommet til at gøre det uden at tænke over det. Hun sagde ikke noget, for hun vidste ikke helt, hvordan han ville reagere. Hun var ikke sikker på, om han havde kunnet lide det eller ej - ikke fordi, hun ikke sang godt, men bare fordi, der var nogle folk, der ikke kunne lide, når andre bare på den måde begyndte at synge.

//Okay, ret lang post XD//