|
|
Post by Arrai Tsumo on Jun 4, 2008 7:14:35 GMT 1
Arrai's hovede fulgte hendes hånd da hun strøg ham ned af kinden. Han så ned. Barnet skulle slet ikke være der... Det kunne godt være at han hverken skulle se det eller have noget med det at gøre, men han vidste at det var der... Han havde sgu ikke tænkt sig at spørge hende om han måtte slå det ihjel. Han kunne sagtens slå ihjel. Det var ikke et problem, men kunne han slå sig selv ihjel? Kunne han dræbe noget der lignede ham selv eller Mirage?
Ville han kunne slå Mirage ihjel? Han ville ikke kunne gøre nogle af tingene.
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on Jun 8, 2008 9:59:31 GMT 1
Mirage smilede sørgmodigt. Hvorfor ville han ikke vise hende om Hun skulle gå eller blive hos ham? Det blev bare ved med at gøre mere og mere ondt indeni, for hver eneste bevægelse han gjorde...og følelsen af ham... den var så rar og så velkendt...fik det til at gøre ondt indeni, helt ind i hendes hjerte. Følelsen af at være så tæt på noget som man så brændende ønsker sig at beside, men som man på ingen måde kan eje, og som man kan dø af ikke at have.
Det var vel også sådan situationen så ud for hendes vedkommende.
|
|
|
|
Post by Arrai Tsumo on Jun 10, 2008 7:30:13 GMT 1
Arrai stoppede i sin bevægelse. Han tog bogen i munden, forvandlede sig til sølvræv og løb så mod vinduet han sad ved før. Han skubbede det op, så tilbage på Mirage. Han anede ikke hvad han skulle stille op. Han havde brug for lidt tid til at tænke.
Sølvræven hoppede, landede i en vindueskarm længere nede og blev siddende der lidt.
\\out
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on Jun 10, 2008 13:49:04 GMT 1
Mirage forvandlede sig til sin katteskikkelse. Hun så op mod bibliotikaren som ville række hende den bog som hun havde lånt. Mirage rystede blot på hovedet og forlod lokalet. Bogen kunne være lige meget. Hun ville ikke mere. Hun travede ud af lokalet med korte skridt, helt inde ved væggen.
// Out and end.
|
|
