|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on Jun 2, 2008 6:45:12 GMT 1
Mirage blev stående, med armene om den anden og ansigtet gemt væk fra verden. Hun ønskede desperat at han aldrig ville slippe hende igen. At han aldrig ville forlade hende igen. Stikke af. Hun ville bare være sammen med ham for evigt og altid, lige til den dag hun døde. Så kunne barnet rende hende.
|
|
|
|
Post by Arrai Tsumo on Jun 2, 2008 7:50:30 GMT 1
Egentlig... så havde han savnet hende... Han elskede at hun holdte om ham på dem måde, som han havde manglet så meget.
Rendahl havde tit spurt ind til det om Mirage, men han havde aldrig rigtigt ville have den samtale. Han vidste ikke hvad han skulle stille op med det hele, så han havde ladet naturen gå sin gang og ladet sorgerne flyde ud med ligegyldigheden og tiden.
Et helt år havde de ikke set hinanden... Barnet... var et helt år gammelt... Stakkels mutantbarn. Den var der jo ingen der ville have... Heller ikke selvom barnet var kønt.
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on Jun 2, 2008 13:35:26 GMT 1
Barnet var kønt.. Men desværre, delvist uønsket. Mirage havde aldrig ønsket at have barnet. Hun havde bare ikke haft et valg. Hendes moderinstinkter ville ikke lade hende slå det ihjel, så hvad var der at gøre?
Nu boede det så hos hendes forældre. De ville gerne tage sig af det. Ihvertfald til Mirage var færdig med sin uddannelse, flyttet hjemmefra, og havde fået et ordentligt job. Først på det tidspunkt, ville Mirage kunne tage sig af det fuldt ud, og på det tidspunkt, ville det også være gammelt nok til at se lidt efter sig selv. Mirage så det da et par gange om ugen. Selvfølgelig.
Men hun elskede det ikke nær så meget som hun elskede Arrai. Det var hun ikke i stand til.
"Jeg har savnet dig...så forfærdeligt meget." Hviskede hun stille. Hendes håb for fremtiden var forsvundet.. men dette øjebliks lykke, klamrede hun sig alligevel til.
|
|
|
|
Post by Arrai Tsumo on Jun 3, 2008 8:27:51 GMT 1
Arrai knugede sin højre hånd ind i hendes varme trøje. Han havde sådan manglet følelsen af hende. Hvordan kunne man være så afhængelig af et andet væsen? Han kunne godt mærke at hun var blevet mindre... Hun holdte ikke om ham som hun plejede... det var da også klart... han var jo vokset helt vildt og blevet meget højere end hende. Han havde altid været højere end hende, men nu var der meget stor forskel.
Hun havde været der for ham, lisom Rendahl og så hans farfar, som desværre var død.
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on Jun 3, 2008 13:42:12 GMT 1
Mirage løsnede grebet om ham lidt. Vendte ansigtet op mod ham. Så op på ham med sine mørke øjne. Længelsfuldt blik og et lille smil. Han var blevet høj, lagde hun mærke til. Høj og tynd...men det gjorde hende ikke noget. I hendes øjne, var han stadig et ualmindeligt smukt væsen.. Helt igennem dejlig. Men det kunne kærlighed gøre ved folk, og det gjorde den.
|
|
|
|
Post by Arrai Tsumo on Jun 3, 2008 19:52:48 GMT 1
Arrai så på hende. Slap sit greb... hun løsnede jo sit... så skulle han da være den sidste til at holde hende fast hvis hun ville væk.
Arrai flyttede blikket væk igen. Ville hun have ham tilbage, måtte hun selv arbejde på det... så stædig var han nemlig.
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on Jun 3, 2008 19:55:27 GMT 1
Mirage bed sig lidt i læben. Uforstående. "Arrai...er du vred på mig..?" Spurgte hun lavmældt. Hun ville vide hvad han følte. Han ville ikke sige det...men hun ville vide det alligevel. På den ene eller den anden måde.
|
|
|
|
Post by Arrai Tsumo on Jun 3, 2008 20:18:21 GMT 1
Arrai rystede på hovedet. Han var ikke vred... bare lidt bange for at være sammen med hende. Han anede ikke hvordan han skulle reagere på noget somhelst... Især ikke npr det var hende... og der var gået så lang tid... Han så væk igen, samlede så sin bog op.
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on Jun 3, 2008 20:32:02 GMT 1
Da Arrai bukkede sig ned for at samle sin bog op, kyssede Mirage hurtigt hans kind. Rødmede så lidt bagefter. Hun havde bare ønsket at gøre det, og var parat til at undskylde bagefter, hvis han ikke havde brudt sig om det.
|
|
|
|
Post by Arrai Tsumo on Jun 3, 2008 20:38:40 GMT 1
Arrai så på hende, halvejs oppe. Hans øjne var kolde som altid, stirrede direkte på hende og hendes rødmen. Hvorfor rødmede hun? var der noget galt i det hun gjorde? Han rettede sig helt op, stirrede stadigvæk på hende. Hvorfor gjorde hun nu det? Kunnehu ikke bare forklare ham at barnet var væk...? Det var det han ventede på.
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on Jun 3, 2008 20:40:56 GMT 1
"Angående barnet... så passer mine forældre det til jeg er færdig med min uddannelse, er flyttet hjemmefra og har fået et job.. Det går bedre imellem os nu.. Mellem mine forældre og mig.." Mirage så ikke direkte på ham. Det fik hendes hjerte til at banke hurtigt..det var hun ikke vant til længere. "Bare...hvis du skulle være interesseret i at vide det. Jeg er ikke klar til at være fuldtidsmor."
|
|
|
|
Post by Arrai Tsumo on Jun 3, 2008 20:51:32 GMT 1
Arrai vendte ryggen til. Han havde vidst det. Det havde været for tidligt... Hvorfor kune hun ikke bare dræbe barnet? Han ville da ikke have afkom... ikke så tidligt... det skulle være specielt at være hans barn. Ikke noget han bare horede sig frem til. Dét barn ville jo blive mobbet og leve hele sit liv i skjul. Det var synd den slags.
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on Jun 3, 2008 20:56:08 GMT 1
"Tilgiv mig Arrai, men det var ikke muligt for mig at slå det ihjel. Det kan jeg ikke." Mirage omfavnede sig selv lidt. Hun frøs.. Ikke fordi at det var specielt koldt, men hun frøs indeni.
"J...jeg vil vide det nu, hvis du ikke vil have mig længere... Fortæl mig det, eller giv mig et tegn.." Mirage ønskede ikke at leve videre med et spinkelt, falsk håb. Hun ville have ham til at udviske det sidste glimt af håb fra hendes hjerte med det samme hvis han ikke ønskede hende i sin nærhed længere.
|
|
|
|
Post by Arrai Tsumo on Jun 4, 2008 6:21:53 GMT 1
Arrai så ned... trist. Han ville gerne have hende, men det barn der var imellem dem. Han tvivlede stærkt... men hun var jo så dejlig...?
Og så det barn igen... Det var så svært at vælge. Han knugede sin højre hånd lidt.... borede neglene ind i håndfladen. Stod bare lidt, satte sig så pladansk på gulvet. Hvorfor han gjorde det, skulle man være ræv for at forstå. Han sad og så op på hende, som var han blevet efterladt af flokken.
"...mif.." pev han og hang med ørerne som var poppet frem. Hans hale var også bare klasket løst ned, som var der ingen muskler i den overhoved.
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on Jun 4, 2008 6:37:24 GMT 1
Mirage så på ham. Satte sig ned foran ham. Rakte hånden frem og strøg ham ned over kinden. Hun bed sig i læben og vendte blikket ned igen. Hun ville bare vide hvad han ønskede... var det for meget forlangt? Hun kunne ikke gøre noget selv. "Jeg ønsker ikke at du skal se barnet, og jeg ønsker ikke at du skal have noget med det at gøre.. det behøver du ikke."
|
|
