|
|
Post by Arrai Tsumo on May 30, 2008 19:42:13 GMT 1
På biblioteket i en vindueskarm, sad en lang dreng og læste i en bog. Bogen hed 'Forsunket' og var af forfatteren Gracie Hammilton.
Arrai havde aldrig rigtigt læst andet end aviser osv... mest fordi han var dårlig til at læse, men efter 2 års skolegang her på mutantskolen, var det begyndt at hjælpe på det, og hvis han ikke forstod en sætning, lod han det ligge og vendte tilbage til det hvis skulle gå hen og blive realevant. Han med andre ord, kæmpede sig igennem bogen og den havde spænding... især for ham...
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on May 30, 2008 19:50:14 GMT 1
En pige af middelhøjde, med en elegant kropsbygning og lange, slanke ben kom gående ind i biblioteket i en flagrende, skolepige-agtig nederdel med bare ben under, og på overkroppen havde hun en mørkeblå t-shirt med en sort kat påtrykt. Hendes katteører drejede sig lidt opmærksomt i forholdet til omgivelserne, og hendes hale hang ned bagpå. Hendes hår var sat op i en fransk fletning som gik hende til midt på ryggen. Hun holdt en bog i den ene hånd, som hun sikkert kom for at aflevere. Hendes ansigt var utryksløst. Helt neutralt. Hun bevægede sig let hen over gulvet, og hendes sko sagde en lille ´klak` lyd for hvert skridt. Ikke højt, men lige til at høre.
|
|
|
|
Post by Arrai Tsumo on May 30, 2008 19:55:24 GMT 1
Arrai løftede ikke blikket fra sin bog. Hans ører registredede alt i rummet, især fordi der var så stille. Hans lugtesans opfangede noget... en velkendt duft og så alligevel ikke. Han lod det blive ved det, koncentrerede sig om at løse videre og ikke kigge. Han havde lovet en af lærerne at læse en hel bog færdig til torsdag.
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on May 30, 2008 20:00:39 GMT 1
Mirage registrerede også duften af den anden.. En temmeligt velkendt duft, men hva pokker, de gik på samme skole så hvorfor sku de ikke støde på hinanden engang imellem? Mirage gik hen og smed bogen i afleverings-kassen med et lille ´bumb`, hvorefter hun gik hen til en af de store hylder med de mange, lidt støvede bøger. Hun lod fingeren glide hen over bogryggene mens hun ledte. Hun havde brug for en ny bog at læse...Hun læste i sin fritid, når det var dårligt vejr eller når hun ikke havde lyst til at være udenfor. Oftest nummer 1 af de 2 muligheder. Hun kunne mærke nogle små, smertende stik i sit hjerte. Han var lige dér bag hende, og alligevel, var hun ikke i stand til at henvende sig til ham. * Mirage... din kujon... *
|
|
|
|
Post by Arrai Tsumo on May 30, 2008 21:33:25 GMT 1
Arrai stoppede sinlæsning ved et afsnit, lod blikket glide op... Han overvejede at skaffe Mirage's opmærksomhed, men tænkte at det nok var meget godt at hun ikke så mod ham.... Det var snart et år siden hun fødte barnet... et år siden han måtte forlade hende. Hun havde selv valgt det... det var ikke ham der ikke ville være hos hende.
Han lænede sig lidt mod ruden med hovedet, men glemte at de store vindue stod på klem og var først selv ved at falde ud, men genvandt hurtigt balancen, men var så ved at tabe bogen, da den smuttede fra hans metalhånd. an greb ud efter den med den anden hånd og endte med at hænge halvt ude af vinduet, mens den gamle vindueskarm knirkede faretruende. Han lagde vægten baguden ig trak så selv sin lange krop med sig igen. Han stod nu helt op... og hvor var han blevet høj...? Og ranglet... meget ranglet...
...og tynd? Havde han fået nok at spise? Egentlig ikke... det var sjælden han mødte op til skolens måltider og endnu sjældnere han havde penge. Man kunne tydeligt se på ham at han havde levet et år i kamp med sig selv, og alligevel var han vokset?
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on May 30, 2008 22:03:24 GMT 1
Mirage vendte hurtigt sin fulde opmærksomhed mod Arrai da han støjede lidt ved næsten at falde ud af vinduet. Sukkede dog lavmældt i lettelse da det hurtigt så ud til at ordne sig. Hun sendte ham et lidt genert smil, da han nu stod fuldt oprejst. "Hej... Arrai." Sagde hun stille, mens hendes ører hang lidt. Bedrøvet. Hun var også selv blevet lidt mere voksen at se på over det sidste år, men var ligeså spinkel som altid.
|
|
|
|
Post by Arrai Tsumo on May 30, 2008 22:29:15 GMT 1
Arrai bukkede sig lidt. Han lukkede vinduet og satte sig tilbage i vindueskarmen. Han ledte efter den side han var kommet til, men kunne ikke finde den... han sukkede og opgav næsten at lede efter det. han vendte så sin opmærksomhed til Mirage igen.
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on May 30, 2008 22:34:55 GMT 1
Mirage snoede en enkelt tot hår om sin finger. Så ned i gulvet. Vendte så blikket tilbage mod ham og trådte forsigtigt lidt tættere på ham. Spidsede sine ører lidt mod ham. Hun stoppede da der var en 2 meter imellem dem. Prøvede desperat at komme på noget fornuftigt at sige. "Hvordan...går det..?" Blev det bare til.
|
|
|
|
Post by Arrai Tsumo on May 31, 2008 6:01:00 GMT 1
Arrai så lidt ned, han rykkede på skuldrene, så på hende igen og lagde hovedet på skrå. Hun af alle personer, vidste at han ikke var meget for at bruge talens gave. Det var så sandt så sandt... Han havde først lige nu, afsløret sin tale overfor Kira som ellers havde kendt ham lidt længere end Mirage.
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on May 31, 2008 7:01:41 GMT 1
Mirage sendte ham et forsigtigt smil. "Mig går det ok...Bedre end ved starten af året ihvertfald, nu hvor at jeg ikke har et barn at tage mig af."
Det faktum at han ikke talte til hende mere, måtte betyde at hun ikke betød noget for ham mere.. Han var åbenbart kommet over hende. Der var så stille i rummet, at det var lige før at Mirage forventede at høre stumperne af hendes knuste hjerte ramme gulvet.
Det måtte vfel være det.. Hun havde vel ikke forventet at det skulle blive det samme igen. Hun måtte vel også bare lære at komme videre, selvom at det ville tage sin tid...hvis det nogensinde ville være muligt for hende.
|
|
|
|
Post by Arrai Tsumo on Jun 1, 2008 10:35:19 GMT 1
Arrai havde heller ikke sagt ret meget i løbet af året der var gået. Han regnede ikke med at hun havde skildt sig af med barnet. Han vidste at hun var for god til at nænne den slags.
Arrai fandt siden han var igang med at læse på før. Han tog et stykke papir op af lommen og lagde det i som bogmærke. Så lukkede han bogen i, gik hen til biliotikaren og lånte bogen. Bare til han havde fået læst de sidste 3 kapitler. Han så efter Mirage, men tænkte at hun sikkert ikke kunne li ham mere... intet ville fungere med et barn mellem dem.
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on Jun 1, 2008 10:39:14 GMT 1
Mirage løste sin fletning op og det bredte sig bølgende ud, for så at falde på plads ned langs hendes ryg. Hun så ud af vinduet med et lidt fjernt blik. Vendte så blikket mod Arrai. Tænkte kort over, om livet var noget værd længere når han ikke var hos hende. Hun smilede blidt til ham, lånte så selv en bog hun havde fundet. Gik forbi ham mod døren. Stoppede op. Hendes hoved hang lidt. "Arrai...jeg elsker dig." Sagde hun stille. Så kort om mod ham. Hun ønskede at fortælle ham det. Bare en sidste gang.
|
|
|
|
Post by Arrai Tsumo on Jun 1, 2008 11:54:36 GMT 1
Inden hun forsatte, greb hans kolde, hårde metalhånd fat i hendes arm. Hans blik var højt og nådesløs da han trak hende til sig... ikke voldsomt, men langsomt og uden at slippe grebet eller bare det mindste tvivle på det. Han førte hende helt ind mod sin lange, tynde krop, tabter bogen... gav hende et let kram.
Biblotiaren bandede og råbte efter dem at man skulle passe på bøgerne, men Arrai var aldeles ligeglad. Han ville bare holde hende i sin favn... savnede hende. var ligeglad med om hun ville det eller ej.
|
|
|
|
Post by Mirage Nerrissa Carlson on Jun 1, 2008 19:47:01 GMT 1
Mirage undrede sig først meget. Hvorfor gjorde han det..? Hvorfor holdt han om hende..?
Så forsvandt spørgsmålene. Hun ville ikke tænke over det. Bare nyde at være så tæt på ham igen. Fornemme den rare, trygge, velkendte varme og den herlige følelse som brusede igennem hendes krop, tvang hende til at rødme, og fik tårer til at komme frem i hendes øjenkroge af glæde og lykke. Hun lagde armene om ham. Puttede sig lidt. Gemte sit ansigt i hans trøje. Lidt flov over at komme til at rødme og tude. Hun var bare så glad for ham...om han ønskede at hun skulle være det, eller ej.
|
|
|
|
Post by Arrai Tsumo on Jun 2, 2008 6:27:43 GMT 1
Arrai blev stående lidt endnu. Hans ansigt var lige koldt som det plejede at være, og uden at fortrække en mine. Han ejede ikke et eneste udtryk, og hvis han gjorde, var det en rest fra hans barndom, fra før hans farfar døde, før han kom på børnehjem, før han blev sendt til labratoriet og før han blev sølvræv.
Hans liv var ellers lige begyndt at gå op af bakke igen...
|
|
