Forsvarets kunst.

[Professor Jack Fox (Angel)]

Det var ved at være omkring middag, solen stod højt på himlen og eleverne skulle til at have fri nogle timer fra skolen.
De havde ofte et lidt længere frikvarter her midt på dagen, eller sådan var det for de fleste, det afhang ofte af hvad for timer man havde.
Jack stod på træningsbanen, havde lige undervist nogle elever i kampsport og stod nu nogenlunde alene på banen og trænede nogle spark og slag. Han var tydeligt rigtigt god til alle hans bevægelser. Han havde øvet sig længe og mange år og var nok også derfor, blevet til forsvars og kamptrænings lærer.
Han smilte tilfredst frem for sig, havde trænet nu i godt en time og pustede derfor roligt ud og satte sig ned på en af sine blålige energiskiver, som dukkede frem under hans numse.
Han lænede sig en anelse tilbage imod en slags ryglæn som dukkede op bag hans ryg og smilte så roligt frem for sig. Han havde små svedperler på panden, men så ellers slet ikke ud til at være ret meget træt..

((Se hans evne under hans profil. XD her: 1mindofxmen.proboards99.com/index.cgi?board=accepteredeprofessorer&action=display&thread=1050 ))

[K18]

K18, som lige havde fået fri fra sit fag, gik netop nu ned mod træningspladsen. Hun havde i sine at træne, da ikke alt af hende var lavet af metal, og disse dele skulle trænes grundigt. Desuden var hun en del god til sådanne ting som kampsport, entop grundet metallerne i sin krop. Hun havde i hvert fald tæsket den værste bølle i gyderne uden sved på panden (Hvilket hun ikke kan få xD)
- og med at han måtte bæres hjem. Hvor mange ting havde hun ved et uheld brækket i ham? For mange, gik hun ud fra. Hun skulle netop lære at passe sine styrker... Men da hun havde fri nu, ville hun ikke lære noget af en lærer. Kun af sig selv. Hun så ud af øjenkrogen en ung mand sidde ned på nogle mærkelige dimser, men gik blot ud fra hans unge udseende, at han var en af de drenge på 19 år der gik på skolen. Derfor smilede hun varmt til ham, før hun placerede sin skuldertaske på til tilfældig bænk, og så lidt tavst ud i luften.
Hun var ikke iført sin sædvanlige dragt, men derimod en løs t-shirt samt nogle lidt lange shorts som tydeligt egentligt var fremstillet til drenge... Hvilket hun ikke så ud til at tage sig af. På siden af lægen kunne et stik ses, og det samme kunne man skimte under t-shirten ved skuldrene...
Hun så mod træningspladsen igen. Skønt! Der havde netop været time, og der stod endnu et par 'sparingspartnere' - eller træningsdukker på pladsen. Uden videre gik hun direkte til angreb på en trædukke med et kickslag, hvilket resulterede i at dens hovede blev revet af, og blev skudt direkte mod Professor Jack...!

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack hørte nogen komme, vendte roligt blikket imod vedkommende og bemærkede endnu en elev, som tilsyneladende interesserede sig for kampsport.
han smilte roligt frem for sig, havde læst nogle af hendes journaler, men havde desværre ikke fået fornøjelsen af at møde hende i en af sine timer endnu. Hun kiggede vurderende på hende, fulgte hende med blikket da hun bevægede sig hen imod dukken og kiggede så først halvt forskrækket på dukket, da hovedet røg af. Men han fattede sig hurtigt, energiskiverne blev blodrøde og hun undveg ved at lade dem hæve sig op over hovedet.
Hun dalede derefter igen ned til jorden, hævede det ene bryn og konstaterede så da han havde fået sine følelser under kontrol igen "det er noget af et spark du har!" hans energiskiver blev igen blå, han smilte roligt frem for sig og kiggede så afventende på hende efter svar.
Han hævede roligt den ene hånd, fiftede kort med fingrenen og så så at hovedet nu kom svævende hen imod dem på endnu en blålig skive. Den kom roligt, stoppede ud foran Jack og hang så bare der i luften..

[K18]

Hun så lamslået på manden foran hende. Så brød hun ud i undskyldninger. "Uah! Undskyld, det var ikke med vilje, altså, den røg den forkerte vej, og jeg havde ikke tænkt mig at ramme dig, altså.. Argh! Undskyld, ihh, det jeg ked af!..." Hun puffede lidt op i det buskede blondte hår. Hendes metalhjelm var heller ikke fastspændt til hendes hovede, så hvis håret ikke havde siddet som det gjorde, ville man kunne se nogle skruemærker ved tindingen. Hun bed sig i læben og smilede stadigt skyldigt da han ligefrem kommenterede hende "Mh... Ja,... Lidt..." Hun gik om bag den nu hovedløse dukke og udstødte en pinefuld lyd "Skal jeg betale for det her...?" Hun lød lidt beklagelig. Måske var ham den 19årige så erfaren på stedet at han vidste sådan noget?

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack smilte roligt frem for sig, viftede kort med hånden foran sig og konstaterede så venligt "Det gør ikke noget det kan jo ske for enhver.. ellers i hvert fald de stærkeste af os!" hun smilte muntert, kiggede kort tilbage imod der hvor hovedet var landet og smilte så igen kort.
Energifeltet under ham forsvandt o han landede roligt på jorden igen. Han gik hen imod hende, smilte roligt og spurgte så videre ind til hende nå men du er ny her, ik? hun virkede flink nok, men det gjorde de jo alle sammen i starten. Han tøvede ikke med at ville hjælpe hver og en af eleverne her, til hver en tid det skulle være. men han måtte erkende at nogle af eleverne ville hun have det lettere og bedre ved at hjælpe, end andre.
Han smilte roligt frem for sig, kiggede bedømmende imod hendes stik og andre mekaniske dele og fortsatte så roligt Jeg har mødt et par Cyborgs i mig liv, men du virker anderledes! Mere kompliceret og bedre sammensat!" han kiggede kort bedømmende på hende, endte så ved hendes blik og tilføjede hastigt og undskyldende "altså ikke for at fornærme dig eller sådan noget. Det var ikke pænt sagt, undskyld!" han var tydeligt ikke vandt til at undskylde for nogen so helst, men han måtte indrømme at hans ord havde virket for koldblodigt, som var hun kun et legetøj og sådan var det overhovedet ikke ment. Det havde faktisk været en kompliment. Men ordene havde lydt bedre i hovedet, end da de kom ud.
Han tog hovedet fra energiskiven ved side og rakte den så til hende, han huskede på hendes spørgsmål om at betale og besvarede derfor roligt det tror jeg ikke, det burde skolen betale! Men hvis du har tænkt dig at bruge å meget kraft hver gang, må jeg nok anbefale at du går til træningssalen som kan forandre udseende. Du vil føle det som om at du slås imod folk, men uden at du rent faktisk sparker deres hoveder af dem!” han smilte en anelse drillende og kiggede så roligt på hende..

[K18]

"Det gør ikke noget det kan jo ske for enhver.. ellers i hvert fald de stærkeste af os!"

Hun så lidt op på manden og rodede lidt i jorden med foden. Altså, hun var ikke specielt vandt til at folk sagde hun var stærk eller noget. Hun var jo mest til besvær i alle andre timer udover sport og fysik kemi... Så smilede hun venligt til ham "Så du er også en stærk en?" Det fandt hun meget behageligt. Hun så med da han kiggede over mod det afsparkede hovede, og rødmede irriteret mens hun så ned igen. Hun havde ikke regnet med at de havde været af træ, snarere metal... Hun måtte virkelig styre sig lidt. Hun nikkede blot da han spurgte om hun var ny, hvilket faktisk var temmelig godt gættet. Hun var jo trods alt kun startet dagen før, så... Det var første gang hun var her.
Da hun mærkede øjnene på sig begyndte hun igen at rødme - denne gang kun svagt. Hvad var det han sagde? Godt sammensat? Nåja... Det var hun vel? Det gjorde hende faktisk meget glad over det. Hun vedligeholdt sig jo selv - med at reparere sig, finde nye dele til sig. Vildt irriterende ting der skulle gøres hvis man ville se lidt pæn ud... Da han så undskylde hævede hun et undrende øjenbryn "Det gør ikke noget! Ham forskeren der havde mig var ikke den mest normale, men han gjorde da tingene ordentligt..." Hun smilede usikkert og kørte hånden op til nakken og kløede sig forlegent - lige indtil hans sidste tale kom, hvor hun så kiggede lidt fourettetpå ham. "Jamn...! Jeg troede den var af holdbart materiale som stål, så den kun ville få et par buler... Desuden er jeg lige kommet. Jeg gider ikke rigtigt gå et nyt sted hen nu.." Hun smilede lidt, før hun så undskyldende begyndte at grine forlegent "Åh undskyld! Jeg glemte helt at præsentere mig selv.. Mit navn er K18... K18 *E0" Hun vidste ikke rigtigt selv hvilket sært navn det var hun havde, og rakte derfor blot sin arm ud, der denne gang ikke var behandsket. Slanke fingre ventede på et håndtryk.

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack smilte roligt frem for sig, nikkede kort som tegn på at ha nysgerrigt lyttede med og besvarede hende så muntert "hehe ja det ved jeg, uheld kan jo ske! Det er jo det folk er her for at undgå, ik?" han smilte venligt til hende, rakte hånden frem imod hendes og svarede så hilsende "hyggeligt at øde dig, mit navn er Jack Fox! Jeg er lærer i forsvar og kamptræning, det er vidst min dukke du ødelagde!" han smilte muntert frem for sig, tydeligt ikke sur over det med den hovedløse modstander ved siden af dem. Han vidste jo at skolen betalte o han ville da også have mulighed for selv at betale, hvis de ikke gjorde.
Hun havde da lært noget ved det hele og det var hvad der talte nu.
Hun smilte venligt til hende, trykkede hendes hånd blidt og trak så si hånd tilbage til sig igen. En kølig og forfriskende vind kom ind over dem, dansede med deres hår og fik bladende omkring dem til at hvisle i vindens susen. Han nød vindens kærtegn, smilte så roligt fre for sig og vendte sin opmærksomhed imod hende igen..

[K18]

"Jo...." Hun smilede varmt for hans forståelse, men smilet blegnede dog en del og blev omskabt til et chokkeret udtryk da han pludseligt sagde hvem han var... Og hun havde troet han var 19! En pludselig rødmen skyllede igen ind over hende, som hun irriteret måtte camouflere med et "undskyld!" Hun havde ærlig talt troet at han ahvde været elev. Pinligt! Godt hun ikke havde sagt det højt...! Hun fulgte fraværende hans hår i vinden, mens hun tænkte over hvad hun mon skulle sige for at fylde tomrummet, og blev efterhånden hypnotiseret. Hendes buskede hår kunne ikke finde ud af sådan noget. Og det klædte ham fortrineligt med det lange, brune hår....
Hun rystede på hovedet og begyndte lidt åndeløst at grine "Ehee... Eh, hvad så med en... uhm, kamp?.................. sir?" Hun var ikke specielt god til det med titler, langt fra...

[Professor Jack Fox (Angel)]

Han smilte muntert, hun havde tilsyneladende ikke regnet med at han var lærer og det på trods at han da slet ikke så, så ung ud mere, syntes han i hvert fald.
Han nikkede kort til hendes forslag, viftede så kort med hånden og konstaterede venligt "bare kald mig Jack uden for skoletiden!" han var ikke selv så meget til fine formaliteter, eller jo måske i undervisningen. men her var ingen undervisning nu, kun to mennesker der snakkede sammen på normal vis.
Han nikkede kort igen, smilte venligt og svarede hende glad "jo det kan vi godt, med eller uden evner?" han kiggede spørgende på hende, hun ville nok foretrække med evner, det gjorde de fleste cyborgs. Af en eller anden grund kunne de fleste bedst lide at slås med deres udstyr, men han mente heller ikke at der var noget galt i det. For deres udstyr var jo en del af dem, en del af deres personlighed og krop. Det ville være underligt hvis Jack selv en dag skulle slås uden en arm, fod eller måske hans evner. Han foretrak at have sine vener, det var en god evne, havde han i årenes løs fundet ud af og accepteret..

[K18]

Hun kiggede lidt på ham med et genert smil "Altså... Med, går jeg ud fra? Men jeg har ingen evner udover cyborgenheden.. Det.. er vel min evne... Mutant er jeg jo egentlig ikke." Hun smilede stadig forsigtigt inden, og så sig let over skulderen, og gled fraværende en hånd igennem håret. Det blæste en anelse, men ikke nok til at få hendes hår til at bevæge sig forfærdelig meget.
Så kiggede hun på ham igen, med et listigt smil, hvorefter hun bed sig i læben. "Okay?... Start!" Hun hopepde uden videre tre meter tilbageaf, og lavede deri en baglens salto - i tilfældes af at han ville angribe. Hun landede på begge ben, dog nede på en siddense stilling (spiderman XD) og så vagtsomt på ham... Ville han starte, ellers kulle hun?

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack smilte roligt frem for sig, nikkede kort som havde han for længst forstået det og kiggede så imponeret på hendes tricks. Han nikkede anerkendende og blev så bare stående roligt hvor han var. Han smed hovedet fra sig hen imod hendes taske og stod så roligt og afventede hendes angreb. Han ville selvfølgelig give hende en chance, for med hans evne, kunne ingen komme i nærheden af ham overhovedet. Men han ville se hvad hun kunne og besluttede sig derfor, for at holde nok igen til at hun kunne vise ham sit bedste.
Han nikkede kort, som for at markerer at hun måtte starte og kiggede så vurderende på hende og hendes bevægelser. Han stod roligt på banen, rørte ikke én muskel, stod der bare og koncentrerede sig om hendes mulige angreb. Han kunne måske vise hende en større kraft til sidst, så hun kunne se hvad der virkelig kunne vente hende uden for denne skole. Der var mutanter, selv rektor ikke kunne klare. Så Jack havde til dels taget denne stilling, for at vise eleverne hvad de kunne vente uden for skolens trykke mure og at de skulle være forsigtige.
Han smilte roligt frem for sig, virkede utrolig hemmelighedsfuld. Men rørte stadigvæk ikke en tome på sig, hans stod der bare og ventede på at hun skulle angribe ham..

[K18]

*Kniitzz. Skiver muligvis våben. Rødlig glød må være Angrebsskive. Blålig er defensiv.*
Lød det kort igennem hendes hovede. Hun gøs, og rystede let på det,. Hun havde ikke helt styr over sine egne evner, og nogle gange kom information unødvendigt, eller nødvendigt frem. Hun stirrede indgående på ham før hun ufattelig hurtigt pludselig stod bag ved ham, direkte i gang med et cirkelspark i luften - eller rettere, direkte mod ham. Samtidigt gled to ledninger ud fra hendes skuldre, kun for at slynge sig omkring ham og derved holde ham fast. Hun kom hurtigt tættere på... Hvis han ikke snart blokerede eller fjernede sig ville hun ramme hans hovede som hun havde ramt træningsdukken.

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack fornemmede hendes menneskelige jeg, hun var hurtig det måtte han erkende. Men han ville ikke lade sig slå så hurtigt. Han dukkede sig ned, støttede med hænderne og lavede et cirkelspark derfra imod hendes ben.
Han smilte roligt frem for sig, havde hele tiden kontrol over sine følelser ved intensiv træning igennem sit liv og kunne derfor hurtigt reagere uden omtanke. Han lod et tyndt, blåligt lag beskyttelsesenergi dække hele hans krop, sådan at hvis hun ville ramme ham, ville det kun føltes som slaget på en lille pige eller måske lidt være, hvis han var uheldig. Men det ville ikke give ham skader han ikke kunne overkomme.Folk begyndte at samledes omkring træningbanen, de ville have kampen med. Nogle begyndte at juble, andre satte sig til rette i græsset uden om og nogle begyndte enddat at væde om hvem der ville vinde..

[K18]

Hun hoppede enkelt op, støttede sin vægt på de to ledninger der nu havde hægtet sig fast på hans arme (om forlov med powerplay :3) Og knaldede derpå i stedet albuen direkte ned ved kravebenet på ham - hvoreftert hun blot lagde mærke til den blållige skjoldlignene ting der var over ham. Hun hævede øjenbrynet, sagde intet hvor hun i stedet for landede på jorden med benene igen, mens hun skiftesvis slog og mærkede på skjolet. "Sikke en sær evne..." Hviskede hun tæt på hans øre, lidt ubevidst om hvor hun var, inden hun virkelig hårdt sparkede ham med begge ben, i ryggen. Et eller andet sted måtte der være en åbning...!

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack smilte roligt, lod hende knalde albuen ned i sit kraveben og rejste sig så op da hun begyndte at slå og sparke ham. Skjoldet blev en mere intens farve, mere tydeligt og skjoldet blev derved tykkere og han kunne nu slet ikke mærke hende slag som andet end små prikkerier.
Han smilte muntert og kunne ikke helt lade være med at grine og fortrække sig lidt sammen "hehe det kilder!" hendes prikkende slag, havde ramt ham nogle bløde steder hvor han var en anelse kilden og hun havde fået det til virkelig at kilde.
Han smilte roligt frem for sig, rejste sig så op igen kg kiggede roligt på hende, som hun dansede rundt og forsøgte at finde svagheder. Han smilte roligt, iagttagede og konstaterede så svarende "det er et beskyttelsesskjold, ikke en sær evne! Faktisk meget nyttig, hvis jeg selv skal sige det!" han slyngede sig hurtigt væk fra hende med et par baglæns saltomortaler og landede så derefter der, stilede sig ud i en kampposition og lod hende angribe igen. han havde gjort skjoldet lidt mere gennemsigtigt igen, hun skulle have en chance. Men han ville stadigvæk ikke blive voldsomt ramt ved hendes slag eller spark..