Forsvarets kunst.

[K18]

"Det tænkte jeg nok..." Lød det svævende fra hende - eller der hvor hun havde stået, hvor der nu kun var blållig tåge af et omrids af hende. Hun lå nu nærmest under ham, hvor et direkte spark blev placeret ved hans hage - da det var under hendes værdighed at sparke efter intime steder så som skridtet.
Hun smilede blødt til ham, inden hun bagefter skubbede til hans ben så han enten meget ubekvemt ville gå i split eller falde, lande enten oven på hende eller falde bagover. Måske undveg han også bare, hvilket han sagtens kunne eftersom manden var en genial kampsportsudøver...!

[Professor Jack Fox (Angel)]

Han smilte kort frem for sig, blev så igen rolig og koncentrerede sig om at føle hende i stedet for at se hende. Hun var for hurtigt til at man ville kunne nå at reagere, hvis han også skulle til ses hende først. Men ved at føle hvor hun var, via sin evne, kunne han forudse hendes næste bevægelse og derfra ramme hende.
Han undveg hendes spark imod hagen, ved at holde en hånd ud foran brystet og danne en blålig skive foran hans hånd. Det ville føltes som en mur af utroligt kraftigt materielle og hun ville ikke kunne bryde igennem det.
Hans ben blev rykket, men han nåede lige at flytte benene væk selv, inden han ville falde.
Han sprang hurtigt et par skridt væk og gjorde sig så klar til at nu var det hans tur til at angribe.
Han ventede til hun ville komme op at stå igen, så placerede han sig i en kampposition og begyndte med hurtige bevægelser at sparke og slå ud efter hende, som hun formentligt ville flytte sig afsted. Hver gang hans fod eller hånd, kom imod hende, blev skjoldet omkring ham der, hårdere og mere tydeligt. Han ville jo ikke risikere at skade sig selv, ved et af sine angreb. Han smilte ikke, holdte koncentreret øje med hendes energi, havde faktisk lukkede øjne nu og slog bare ud efter det der var hendes energi. Hele hendes krop viste sig for hans sind og han vidste lige hvor han skulle slå næste gang hun ville bevæge sig. Næsten som kunne han forudse hendes handlinger via det, men det var selvfølgelig ikke helt præcist..

[K18]

Hun kiggede behændigt på ham, afværgede de fleste spark og slag og undveg resten. Dog kunne hun mærke på sine føledektorer på hænderne, at det ville gøre smadderondt hvis hun var i menneskelig skikkelse.. Altså, et rigtigt menneske. Hun afværgede med nød og næppe et sidste slag, inden han til sidst ramte hende direkte i hovedet. Hun stirrede lidt underligt på næven der var smadret ind i hendes kæbe, før hun undertrykte et smil, for ikke at virkede skræmmende. Det ville i hvert fald gøre mere ondt på ham end hende. Det var mere steder som maven og ryggen hvori hendes rigtige menneskelighed besad, og dér hvor hendes svaghed var. "Godt ramt Jack..." Lød en blød udtale fra hende, hvorefter hun blidt smilede, tog fat i hans hånd hvorefter hun resolut fjernede den fra hovedet. Ikke én ting kunne ses på hende overhovedet.

[Professor Jack Fox (Angel)]

Han havde sørget for at forstærke beskyttelses skjoldet om både sine hænder og føder og mærkede derfor ikke den helt store smerte da han endelig ramte. Men hun lod heller ikke til at mærke det helt store.
Han smilte roligt frem for sig, tog sig ikke af hendes uhyggelige smil og lod hende blot fjerne hånden. Han smilte roligt igen, noget der kunne minde lidt om koldt og svarede så "det er vel det, det hele går ud på i en kamp.! At ramme hinanden!" han smilte kort, kiggede afventende på hende, hvad ville hun mon nu gøre? Skulle de stoppe, nu hvor han havde ramt hende, eller ville det hele først starte nu..?
Han ønskede kun mere, for det havde været ret længe siden at han havde kæmpet imod en så stærk elev. Det havde været for længe. Så han nød at få brugt sine kræfter og få afreageret på en der tydeligt kunne tåle det. Men hun var stadigvæk elev, så han holdte igen. Han ville ikke ligefrem vise hvor meget han nød dette øjeblik, for det kunne hurtigt forstås som om at han elskede at slå børn. Hvilket slet ikke var tilfældet. Han elskede bare at bruge sine kræfter af og det gjorde han bedst ved at kæmpe..

[K18]

"Nemlig!" Hun smilede af hans svar som hun andså for at være en kende barnligt. Det brød hun sig godt om, trods for, at han var en lærer. Uden videre begyndte hun at vride ufattelig hårdt i hans arm, mens hun gav ham et knæ endnu engang op i hans hage, hvorefter hun gentog dette et par gange, ufattelig hurtigt. Efter hun havde vredet rundt med hans arm således, at hvis han ikke havde haft skjold på ville han sikkert havde haft flere åbne brud, overfaldt hun ham nærmest ved at smadre hans hovede ned mod jorden - og da skete noget hun heller ikke havde forventet.
En ladning af... Elektricitet, måske, fled fra såkaldte åreladninger inde i hende, og ud gennem fingerspidserne, hvorefter hun nærmest sendte en temmelig stor energkugle lige i synet på ham. Derfor sprang hun hurtigt af ham og så forskrækket ud. "Undskyld!" Lød det lidt prøvende, på trods af at hun snarere så nysgerrig ud end bange. Det lå ikke til K18 at være specielt bange.

[Professor Jack Fox (Angel)]

Jack lod sig selv tage imod alle slagene, havde forstærket sit energi skjold så meget at han nu intet følte af det hele. Han var nærmest bare en dukke som blev kastet rundt.
Han farede imod jorden, som hun ønskede og blev så fanget i hendes greb. Men inden han kunne nå at finde en løsning på det, mærkede han pludselig hendes energi stige og derefter fløj han afsted imod et træ og ramlede lige ind i det.
Han faldt til jorden som en kludedukke og blev så liggende.
En munter latter formede sig fra ham af, han rejste sig idræt op og begyndte så gå imod hende med et smil. Han knækkede skulderbladet, åndede lettet ud og konstaterede så frisk "det må jeg sige, det var en energi jeg kunne mærke!" hendes slag havde føltes som en fjer imod huden, men energiudladningen havde føltes som et lille slag imod sin ryg. Det havde føltes som et slag fra en baby eller sådan noget, men det var meget i forhold til hvad han havde gjort med sit beskyttelsesskjold. For hvis han ikke havde hat det, ville han nu ligge henne ved træet og være voldsomt ramt. Han ville straks skulle op til lægen og blive der meget længe.
Men han havde beskyttelse, var helt okay og gik derfor blot muntert hen imod hende. Han kiggede nysgerrigt på hende, lidt vurderende og spurgte så nysgerrigt "elektricitet? Hvor fik du det fra?" han kiggede nysgerrigt fra hendes hænder og så op mod hendes øjne. han ville vide det, det her var spændende..

[K18]

"Eh... Spænding?" Kom det dumt fra hende.
Nej, hun havde ikke særlig stor kontrol over sine egne evner.
Nej, hun var ikke bestemt kendt på sine egne cyborg evner.
Nej, hun havde aldrig udspurgt den sindsyge forsker om hvad han lavede med hende. Aldrig.
Hun så indgående på ham, hvorefter hun kiggede lidt sløvt på sin hånd. Hun var på en måde glad for at han havde beskyttelsesskjold på, for på en eller anden måde var hun sikker på at det var temmelig farligt, netop det hun havde udsat ham for. Hun smilede undskyldende, og rødmede en anelse mens hun bed sig i læben "Der skete ikke noget vel?" Hun så lidt på ham og fik øjenkontakt, mest for at få sandheden at vide.

[Professor Jack Fox (Angel)]

((du skal lige have sat dine stats ind i din underskrift.. XD))

Jack smilte muntert ved hendes ord, trak kort på skuldrene og forestillede sig at hendes evne derved sikkert stadigvæk var styret af hendes følelser. Hun kendte tilsyneladende ikke til sin nyopdaget evne og han forestillede sig at hun derfor stadig lod sit styre følelserne.
Han smilte roligt frem for sig, hun havde måske ret.
Han lod blikket dale imod hendes hånd også, smilte kort og vendte det så imod hendes bli, da hun spurgte. han drejede kort på hovedet og svarede med en rolig stemme "nej, jeg nåede at forstærke skjoldet! Så der skete ikke det helt store, men jeg kunne da mærke det blidt, så du må nok heller passe lidt på med din nye evne!" han nikkede kort imod hendes hænder og ville nødigt se de elever som gjorde hende sur en dag. Tænk på alle de ting hun ville kunne gøre ved dem, inden de fik taget sig nok sammen til at forsvare sig. De ville da være totalt smadrede inden da. han smilte muntert frem for sig, håbede for guds skyld at det aldrig ville ske. Så han konstaterede kort "du burde måske finde ud af hvad det var for noget og hvordan du kan kontrollerer det sådan nogenlunde. For folk skulle jo nødigt komme til skade næste gang du nyser!" han havde faktisk set en der var blevet grillet til, fordi at en over for ham havde nys og endt med at spy ild. Det havde set sjovt ud, fordi at fyren ikke var kommet synderligt meget til skade, kun overflødigt..