Aut viam inveniam aut faciam

[Mirage Nerrissa Carlson]

"Jeg deltager nu heller ikke så meget i timerne... nogle gange kan det være meget praktisk hvis jeg har brug for vejledning, men det har jeg så godt som aldrig. Jeg har lært mig alt hvad der er at vide om min evne, på egen hånd. Jeg træner bedst uden lærer på." Mirage smilede med et lille, varmt glimt i øjet. Det virkede som om, at Will var lige den type som hun kunne komme helt fint ud af det sammen med. Måske en ny ven?
Det kunne vel være meget rart. Venner kan være nyttige.

[William Quiles]

Han smilede bredt til hende "Jeg ved lige præcis hvad du mener" sagde han muntert. Ud af øjenkrogen kunne han skimte uvejrsskyerne der virkede som om de bare blev mørkere og mørkere og regnen der silede ned uden for tårnet.
"Prøv at melde dig til F.O.K.U.S. Læreren vil ikke starte holdet op før der kommer flere tilmeldte, men du kunne måske gøre udslaget? I F.O.K.U.S. kan jeg love dig for at du lærer noget nyttigt, men ens succes er kun bestemt af hvor meget arbejde man lægger i det."

[Mirage Nerrissa Carlson]

"F.O.K.U.S.." Mirage smagte lidt på ordet. Det lød godt. Men hun ville gerne vide mere. Hendes øjne glimtede lidt i det svage løs, og hendes ører var nu fuldt ud rettede mod William. Nysgerrigt og villig til at lytte. Dette F.O.K.U.S, kunne måske være noget hun kunne bruge i fremtiden. "Hvad går F.O.K.U.S, egentlig ud på? Er det bare normal intensiv træning, eller er det teori?"
Spurgte hun, og lagde spørgende hovedet lidt på skrå.

[William Quiles]

Han satte sig ned i lotusposition, en position som var ufattelig ubehagelig i starten, men som nu var ganske naturlig for ham. "F.O.K.U.S. er... en blanding af det hele, tror jeg. Noget teori, men ikke i den normale forstand, mest noget der kan hjælpe en med at forstå sig selv. Og noget meget detaljepræget evnetræning. det hele går faktisk meget ud på at lære sig selv at kende, for derved får man større kontrol over sig selv og sine evner. Men som sagt, man får kun ud af det, hvad man selv vil lægge i det." At tale om disse ting fik ham til at tænke pp at han snart måtte få lavet en ordentlig plan for hvad han ville undervise dem i når tiden kom. Han fiskede en krøllet seddel frem "Her er hvad han selv har skrevet om det" sagde han og rakte sedlen frem mod hende.

((På sedlen står der det samme som i tråden: Fokus 1mindofxmen.proboards99.com/index.cgi?board=klubsedlerne&action=display&thread=1185&page=1))

[Mirage Nerrissa Carlson]

Mirage gav sig til at læse. "Det...lyder fascinerende, William." Hun lagde hovedet lidt på skrå og spidsede ørerne. *ndre og ydre balance...jeg føler mig da meget...afbalanceret.* Tænkte hun. Hendes hale hang nu lidt ned. Afslappet. Hun strøg lidt af sit lange hår om bag sit ene katteører. Læste færdig og rakte ham sedlen. "Jeg...tror godt jeg kunne tænke mig at melde mig til."

[William Quiles]

Han tog imod sedlen, men besluttede sig for at han ikke havde brug for den mere, den fyldte bare i hans lommer. Istedet lod han en strøm energi flyde gennem sin arm for at manifestere sig selv som flammer der langsomt opslugte papiret, til der ikke var andet end støv tilbage.
Igen kiggede han op mod Mirage "Hvis du ikke rigtig deltager i timerne, hvad bruger du så din tid på?" spurgte han nysgerrigt "Det er jo ikke fordi der er så frygteligt meget forskellige at lave oppe på skolen"

[Mirage Nerrissa Carlson]

"Jeg...Render rundt udenfor. Jager små dyr. Klatrer. Slapper af..nogle gange læser jeg også og..passer børn." Mirage fik et sørgmodigt glimt i øjet ved det sidste hun sagde, men det forsvandt ligeså hurtigt som det var kommet. Hun lagde hodet på skrå. Foldede sine hænder afslappet bag rygen og spidsede ører. "Og du..?"

[William Quiles]

Han lagde kort mærke til en sørgmodig skygge der pludselig kom over hende, men besluttede at hvis det ikke var noget hun selv ville tale om, ville han ikke bringe det på bane. Med et lille smil sagde han "Jeg er faktisk lidt kedelig, det meste af min tid går med træning og med at udvide mine færdigheder. Men jeg sørger selvfølgelig også for at holde fri fra tid til anden, tilbringe tid med Kira, min kæreste. Har ikke så mange venner her endnu men eller ville jeg nok også brge noget tid med dem."

[Mirage Nerrissa Carlson]

"Vi kan nok være venner... Hvis du vil?" Mirage smilede lidt og lagde hovedet på skrå. Hvis William gik og manglede venner, ville hun da være til tjeneste. Også da han var Kiras kæreste og det hele. Kira var også den eneste veninde Mirage havde på skolen...sådan...rigtigt. Hun havde da også en del bekendte.

[William Quiles]

han smilede et lille smil "Det kan vi vel godt" svarede han. Det var nu egentlig ikke fordi han ikke havde andet at lave at han brugte det meste af sin tid på at træne. Det var fordi at han vidste at han ville få brug for de evner han havde oplært i løbet af årene, og det var meget at holde ved lige. Alligevel var det vel rart med en ny ven. Det underlige ved hele det der træningsstads var, at han ikke rigtig vidste hvad det var han skulle være parat til, men han kunne ligesom føle der var et eller andet på vej, ligesom man kunne fornemme et uvejr.

[Mirage Nerrissa Carlson]

"Det er jeg glad for." Mirage smilede varmt til den anden. Hun flettede sine fingre med hinanden og lagde hovedet på skrå.

((undskyld for utroligt kort besked. Skal i seng. ))

[William Quiles]

Han rejste langsomt op og kiggede ud af mod uvejret. "Det ser ud til at blive værre" konstaterede han bare. Stadig kunne han føle brændende linjer af smerte i sine skulderblade, hvor vingerne før havde siddet.
Han tog en dyb indånding og lukkede smerten ude af sit sind hvorefter han vendte sig om mod den anden. "Jeg ved ikke med dig, men jeg kunne godt trænge til noget varmt at drikke, hvad siger du til at vi tager tilbage til skolen" spurgte han hende smilende.

[Mirage Nerrissa Carlson]

"Det lyder som en god idé.... Inden uvejret tager til" Tilføjede Mirage, og smilede til den anden. Hun vendte sig så om mod trappen ned fra kirketårnet. Regnede med at William ville følge med, hvis det var. Hun lod sine katteører og sin hale forsvinde igen. De var nok ikke specielt fornuftige at rende rundt med, fremme.

[William Quiles]

Han smilede og stod stille, han havde en meget hurtigere måde at komme tilbage til skolen på "Du har da vel ikke tænkt dig vi skal gå i det her vejr?" han rakte sin hånd frem "tag min hånd så er vi tilbage på skolen på et splitsekund. Hvis du altså tør?" drillede han.

[Mirage Nerrissa Carlson]

Mirage vendte sig mod den anden. Hendes øjne glimtede lidt i det svage skær fra lynene som begyndte at flænge sig vej igennem skyerne. Hun besvarede hans drillende blik med sit helt eget af slagsen og sagde: "Du skal ikke undervurdere modet hos kvinder, William." Hun rakte sin hånd frem og tog imod hans. Hmm.. Dét hér KUNNE blive starten på et ganske smukt bekendtskab.