Post by A. Nicole Mind-Angel Lauritzen on Jan 4, 2007 14:41:10 GMT 1
ej landet ligger sådan at denne historie var jeg rigtigt godt igang med for et et lille års tid, jeg havde dog en veninde der fik mig til at slette den, fandt den igen på nettet og gik så i stå, så fandt mig og den veninde sammen igen (vi blev gode venner igen 
) og så blev vi enige om at lave en ny historie, og nu ville jeg bare høre om I kan lide det jeg har skrevet indtil videre
Oh no, skole start
”Athena du skal op” min plejemor kom ind lige før mit vække ur ringede. Det larmede, jeg kiggede på klokken. Pis så havde jeg igen kun sovet 2-4 timer. Jeg slæbte mig ud under bruseren og prøvede at skylle nattens oplevelser fra mig. Kiggede mig kort i spejlet, men hvad nytter det når man ikke kan se en selv? Jeg gik ind på mit værelse. Stod lidt i døråbningen og kiggede rundt, det hele var sådan set mørkt. Mit skrivebord var malet sort, mit nye skab havde jeg valgt i mørkt træ, mit sengetøj var sort, alt var sort, selv mig og mit tøj. Okay min hud er ikke sort den er bleg. Nogle ville mene at jeg aldrig kommer ud i solen, men det er løgn. Hele sidste år rendte jeg rundt i korte ærmer for at blive brun, men kan åbenbart ikke blive det. Mine øjne er irgrønne, hvilket kan ha en sjov effekt på nogle. Jeg lod mit håndklæde falde og fandt noget tøj i mit skab, endnu en dag i en sort kort nederdel, hullede bukser og en sort trøje… jeg kiggede lidt nærmere på trøjen, jeg havde haft den på samme nat, den var hullede og fuld af blod den kunne jeg ikke ha på i skole. Godt nok mente hele klassen at jeg var vampyr, da jeg for nogle år siden kom ind i klassen som den lille pige som virkede til at være ældre end alle de andre, og da jeg jo bar sort tøj, make-up og mit hår var sort havde alle troede at jeg var et af satans børn, men den ide droppede de så igen. Tjoh nu var jeg vampyr, men man behøvede jo ikke lige frem at råbe højt om det, nogle ville her mene at en vampyr ikke kan tåle sollys og det er løgn, en myte. Jeg har ikke noget imod solen den er bare meget skarp. Kirken, vievand, sølv alt sammen løgn, myter. Jeg render rundt med en halskæde og en ring af sølv, og til at starte med kom jeg da også i kirke hver søndag, men det blev mere og mere menings løst så jeg blev væk. Jeg tog min taske og opdagede at min computer var tændt, jeg rykkede på musen.
”Thea er du ikke af sted endnu, du kommer da forsendt i skole” min storebror stod i min døråbning. Jeg vendte mig mod ham. Min plejemor er nok den eneste ud over de mange lære jeg har haft der kalder mig ved navn, min storebror og resten af verden kalder mig Thea. Jeg så på min bror, nej jeg gad ikke gøre mig mere uvenner med en skole jeg dårligt nok var startet på. Jeg gik ud af døren mod skolen, og jeg nåede det lige med nød og næppe. Jeg bankede på døren til det klasselokale jeg nu skulle starte i. Jeg troede næsten at det var mit eget hjerteslag jeg hørte i stedet for. Ja jeg var nervøs. Døren blev åben, det var en middelaldrende dame iført en stram nederdel og en skjorte af en art. Hun havde en stram knold, oh no, dette kan bare ikke blive godt, tænkte jeg, og trådte endnu et skridt ind i klassen. Jeg så mig lidt omkring
”du må være Athena Jessica Galathia” sagde læren ”jeg er Frøken Hansen” sagde hun og smilte ”jeg er din lære i dansk og musik, men de er i jo ved at være for gamle til” sagde hun og så ud i klassen. Jeg så bare rundt i klassen og kunne ikke finde den pige jeg ledte efter var jeg gået forkert??
planen er så at hun skal skrive det samme kapitel bare med hendes piges ord..
) og så blev vi enige om at lave en ny historie, og nu ville jeg bare høre om I kan lide det jeg har skrevet indtil videreOh no, skole start
”Athena du skal op” min plejemor kom ind lige før mit vække ur ringede. Det larmede, jeg kiggede på klokken. Pis så havde jeg igen kun sovet 2-4 timer. Jeg slæbte mig ud under bruseren og prøvede at skylle nattens oplevelser fra mig. Kiggede mig kort i spejlet, men hvad nytter det når man ikke kan se en selv? Jeg gik ind på mit værelse. Stod lidt i døråbningen og kiggede rundt, det hele var sådan set mørkt. Mit skrivebord var malet sort, mit nye skab havde jeg valgt i mørkt træ, mit sengetøj var sort, alt var sort, selv mig og mit tøj. Okay min hud er ikke sort den er bleg. Nogle ville mene at jeg aldrig kommer ud i solen, men det er løgn. Hele sidste år rendte jeg rundt i korte ærmer for at blive brun, men kan åbenbart ikke blive det. Mine øjne er irgrønne, hvilket kan ha en sjov effekt på nogle. Jeg lod mit håndklæde falde og fandt noget tøj i mit skab, endnu en dag i en sort kort nederdel, hullede bukser og en sort trøje… jeg kiggede lidt nærmere på trøjen, jeg havde haft den på samme nat, den var hullede og fuld af blod den kunne jeg ikke ha på i skole. Godt nok mente hele klassen at jeg var vampyr, da jeg for nogle år siden kom ind i klassen som den lille pige som virkede til at være ældre end alle de andre, og da jeg jo bar sort tøj, make-up og mit hår var sort havde alle troede at jeg var et af satans børn, men den ide droppede de så igen. Tjoh nu var jeg vampyr, men man behøvede jo ikke lige frem at råbe højt om det, nogle ville her mene at en vampyr ikke kan tåle sollys og det er løgn, en myte. Jeg har ikke noget imod solen den er bare meget skarp. Kirken, vievand, sølv alt sammen løgn, myter. Jeg render rundt med en halskæde og en ring af sølv, og til at starte med kom jeg da også i kirke hver søndag, men det blev mere og mere menings løst så jeg blev væk. Jeg tog min taske og opdagede at min computer var tændt, jeg rykkede på musen.
”Thea er du ikke af sted endnu, du kommer da forsendt i skole” min storebror stod i min døråbning. Jeg vendte mig mod ham. Min plejemor er nok den eneste ud over de mange lære jeg har haft der kalder mig ved navn, min storebror og resten af verden kalder mig Thea. Jeg så på min bror, nej jeg gad ikke gøre mig mere uvenner med en skole jeg dårligt nok var startet på. Jeg gik ud af døren mod skolen, og jeg nåede det lige med nød og næppe. Jeg bankede på døren til det klasselokale jeg nu skulle starte i. Jeg troede næsten at det var mit eget hjerteslag jeg hørte i stedet for. Ja jeg var nervøs. Døren blev åben, det var en middelaldrende dame iført en stram nederdel og en skjorte af en art. Hun havde en stram knold, oh no, dette kan bare ikke blive godt, tænkte jeg, og trådte endnu et skridt ind i klassen. Jeg så mig lidt omkring
”du må være Athena Jessica Galathia” sagde læren ”jeg er Frøken Hansen” sagde hun og smilte ”jeg er din lære i dansk og musik, men de er i jo ved at være for gamle til” sagde hun og så ud i klassen. Jeg så bare rundt i klassen og kunne ikke finde den pige jeg ledte efter var jeg gået forkert??
planen er så at hun skal skrive det samme kapitel bare med hendes piges ord..
